Søstre

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9851
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Søstre

Indlæg af Berti Stravonsky »

Soestre-forside-p.jpg
Men mor? Han vil STADIG ikke spise!


Kom. Tag med mig tilbage til 1983, og sæt dig ud i bilen. Den føres af farmand, Clark Griswold spillet sjovt af Chevy Chase, og udover ham er der mor og to børn. Turen går til Walley World i Los Angeles og vi taler mange kilometer. Mange. I kender den med garanti, filmen af Harold Ramis, National Lampoon’s Vacation er den amerikanske titel. På dansk hedder filmen Fars fede ferie.

Der findes også et remake, som faktisk også er ganske morsom. Både originalen samt remaken kan findes på fx Viaplay.
Der sker noget, når man bevæger sig. En masse godt og en masse skidt. Og når alt blendes sammen og hældes ud bagefter på ens tallerken, så er tingene ikke altid som før. Der findes et filmisk begreb herfor, en såkaldt roadmovie. Og i litteraturens verden er der paralleller, især i de gode gamle eventyr, hvor aksen hedder hjemme ude hjemme.

Og nu til sagen. Nemlig endnu en herlig Coboltudgivelse, en fiks lille mørkecyanblå graphic novel skrevet og tegnet af den ekstremt dygtige og prisvindende forfatter Raina Telgemeier. Og herlig er en underdrivelse, slet og ret, for bogen er både morsom, direkte og derudad, og fyldt med ikke alene fine stemningsbilleder, men også genkendelige situationer, konflikter og løsninger og hvordan man, på trods af alt, alligevel nosser sig sammen og kommer tættere ind på livet af hinanden.

En feel-good bog.

Du har selv været barn og ung, og du har måske selv haft børn, trange kår, knas i din relation til fruen eller din mand, og så har du sikkert også prøvet at køre langt. Der ER genkendelighed.

Nå. Vi har en lille familie, som skal besøge familien. Far skal ikke med, da han skal arbejde. Ikke med på turen sådan umiddelbart, men i stedet flyve og tilgå senere. Kernen i bogen er denne, at søstrene Raina og Amara er som ild og vand.

Der er søskendejalousi, forventninger som ikke indfries, bulder og brag og da begge er stædige og tilpas egenrådige, er der ofte fnidder. Som der jo findes i mange familier, ikke sandt? Sådan synes jeg at huske det. Og det er så disse kvaler, men ikke kun dem, der foldes ud på den lange køretur.

Der er naturligvis mere end blot dette. Mor og far har det vist heller ikke supergodt sammen, og alle de forventninger man har til turen, til at være sammen, til den familie man skal besøge, de bliver sat på en prøve. Præcis som i Rainers film, og i vores hverdag. Kunsten at indordne sig konflikter jo altid med ens egen navle.

Jeg er vild med bogen. Jeg slugte samtlige 200+ sider i ét hug, og var godt underholdt hele vejen. Det kan umiddelbart skræmme actiondrengene væk, at man ’bare’ er i en bil, og at temaet er, som det er, men ved I hvad? La’ vær’. Læs den. Nyd den.

Jeg har læst mange tegneserier, og…

Ja. Hvordan skal jeg beskrive det? Hvis I tænker tilbage på Carl Barks’ Luck of the North, på dansk Anders And på Grønland, der ser man i en sekvens Anders And nyde, at han har snydt fætter Højben. Uden ord formår Carl Barks at vise Anders’ dårlige samvittighed. Og lidt det samme, med enten ingen eller få ord, formår Raina Telgemeier at pinde følelser ud, og det er, synes jeg, ganske stor kunst. Man genkender følelsen, selvom den ikke fortælles eller bøjes i neon. Den vises.

Bogen har også den lille gimmick, at vi ikke kun er i nutiden. Flere gange er der fine lange passager om tiden før, at Raina fik mindre søskende, og også i tiden med disse søskende. Alle de der plimskøre situationer, hvor det der skulle være godt, lige pludseligt ikke lever op hertil. Samt alle de der børneting og scenarier, som vi påvirkes af og tager med i vores videre liv. At miste et kæledyr og dermed erfare sorg og savn, samt at døden væves ind i vores liv fx

Jeg siger dig, at Søstre, som er en trilogi, hvor de to første med titlerne Kvalme og Smil, er en fabelagtig gave og måske julegave til læseren, der nyder at snuse til lidt mere end blot metervarer, eller til de søskende i ens familie, som ser rødt, når de ser hinanden.

Humor og eftertanke er ikke dårlige håndvåben, når der er familiekrig.

Søstre overraskede mig. Jeg blev glad af at læse den. Jeg tænkte også på min egen opvækst, og nu står bogen i min tegneseriereol med ryggen udad, så jeg kan se den glade smiley med bøjler på. Der står den godt, og bogen er en klar 5’er til målgruppen. Og hvem er målgruppen? Ja, det er alle os, der godt kan lide en god fortælling, alle os der nyder en læsestund uden tjubang og støj og biler og pistoler og den slags. Søstre er fyldt med drama og spænding, bare uden krudt og larm.

Sproget. Lige ud af landevejen, kan man sige. Jeg har ikke den amerikanske ved siden af mig, så jeg kan ikke tjekke eller fluekneppe ord. Det tror jeg nu heller ikke, at jeg ville få brug for. Oversætter Dennis Jacob Rosenfeld gør et godt arbejde. Der siges ikke for meget. Der siges ikke for lidt, og så nyder jeg de stilfærdige lydord, som popper frem engang imellem. Hvordan lyder et tordenvejr? Hvordan lyder det, når man har allergi og det klør over hele kroppen? Hvordan lyder det, når der er helt stille?

Jeg er fan. Rainafan.


Titel: Søstre
Tekst: Raina Telgemeier
Illustrationer: Raina Telgemeier
Oversætter: Dennis Jacob Rosenfeld
Forlag: Cobolt
Format: 208 sider i farver.
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-7085-957-8



Soestre-side-10-p.jpg
Soestre-side-11-p.jpg
Soestre-side-16-p.jpg
Soestre-side-145-p.jpg
Besvar