Møgmis - Hævnen er sød og stinker af fisk

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9851
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Møgmis - Hævnen er sød og stinker af fisk

Indlæg af Berti Stravonsky »

MMM.JPG
MMM.JPG (47.32 KiB) Vist 2226 gange
Hvad laver du? Jeg giver dig fuckfingeren!

Relationer og netværk er kommet for at blive. Det samme er kærlighed. Men hvad pokker stiller man op, når alle de der gode kærlige elementer pludselig enten forsvinder, eller hvis forventningerne ikke helt indfries? Så bliver alt det gode mindre godt, harmoni og fred bliver erstattet af ondskab og modbydeligheder.

Sådan kunne bagtankerne være, da børnebogsforfatter Sophie Souid og illustrator Thomas Hjorthaab i fællesskab legede med tankerne om den bog, som jeg just har læst. Titlen er Møgmis, og undertitlen ’Hævnen er sød og stinker af fisk’.

Sophie Souid debuterede som børnebogsforfatter i 2018, og har allerede en række udgivelser bag sig. Thomas Hjorthaab er uddannet tegneserietegner i 2012 fra Serieskolan i Malmø.

Vi er i katteland, og lige så længe jeg kan huske, har katte altid været i både børnebøger og tegneserier. Nok mest i børnebøger. Jeg husker Pelle Haleløs fra min barndom. Jeg husker Garfield fra min ungdom, og i nyere tid også Johann Sfars Rabinerens kat samt Mis med store kugler af Frank Madsen. Der er sikkert flere, men det var lige de fire, der kom poppede frem.

Jeg kan bedst lide hunde, og det er da tankevækkende. Det er der mange årsager til, og den primære sikkert den, at mine forældre havde hund. Jeg var vant til den, og da den døde, så fik vi endnu en og endnu en. Aldrig katte. Katte er også lidt underlige. Listige. Man kan ikke, som man så let kan med hunde, kalde dem til sig, og det er min opfattelse, at katte gør, hvad de vil.

Nå. Bogen, som i bund og grund er en børnebog til de mellemstore eller mellemsmå børn, sådan omkring de 7-12 år. Jeg læste bogen sammen med min datter på syv, og hun var meget begejstret. Min dreng på ni mindre begejstret. Men han er et helt andet sted, i gysets verden nu, og man kan ikke helt bruge ham som pejlemærke.

Ikke når det handler om katte, altså.

Jeg læste først bogen ret overfladisk. Det gør jeg altid. Skimmer lige og danner mig hurtige indtryk. De var lidt fjollede til at begynde med, og også for fjollede. Der var et eller andet med sproget, der gjorde knuder. Da jeg så læste Møgmis mere intenst, og især sammen med min datter, så skete der noget. Sproget er nemlig ikke tuttenuttet, men frækt og moderne, og med fine referencer til mig som en voksen læser. Stilen minder mig om Vitello-bøgerne og Mira-bøgerne. Begge serier som er KONGE her på bjerget.

Og jeg kan godt lide ord. Jeg kan godt lide, at der er et direkte og uhøjtideligt samspil mellem afsender og modtager. Lidt som forfatter/tegner og læser sidder i samme stue. I dialogen er der også herlige ord, som man sagtens kan fortælle uden dikkedarer, og som også glimrer sig ved at være ord med kant. Trøstespisning et af dem, eller når man kynisk brainstormer, hvordan man kan slå ihjel. Det kan man sådan helt Olsenbandenagtigt ved at erstatte fredagsslikket med batterier fx

Tegningerne er også lidt Vitello og Mira-agtige. Ikke helt så flotte og stilrene, men det er naturligvis ikke fair at skrive, da jeg jo er mere vant til V og M, og da det er første gang, at jeg møder Thomas Hjorthaabs pen. For dennes stil er gennemgående og god, og der er en fin vekselvirkning mellem de vigtige hovedaktører, og lejlighedsvist baggrunde. Flere steder sådan helt mesterlige og sjove. En for tyk kat som prøver at klemme sig ind ad brevsprækken eller ned i skorstenen.

Det er klasse.

Ja. Det er sgu en god bog. Uhøjtidelig og morsom. Min datter er godt vant, og har fået læst en del bøger højt. Hun rangerer Møgmis højt, og det betyder bestemt noget for min samlede vurdering. Det trækker bestemt også op, at det mestendels er en tegneserie og ikke så meget en roman med tegninger, som jeg ellers først troede og frygtede. For det er det ikke.

Bogen er på næsten 100 sider, 88 i alt, i farver og fyldt med spas og onde løjer. Der er en advarsel i en firkant på bogens bagside, og i den står der, at man bestemt ikke må gøre noget af de onde sager, som bogen er fyldt med. Samt at man skal være god ved ens kæledyr. Den advarsel læste vi først, og den gjorde indtryk på min datter. Hun elsker heste og katte, og har lige akkurat den alder, hvor sådan en advarsel både gør indtryk, sådan på det seriøse plan, og så rent ironisk. Godt tænkt af duoen bag Møgmis. Tak for læsningen.

Jeg ender på fire store kattepoter. Min datter lidt højere, men det er mig der skriver og bestemmer.


Titel: Møgmis
Undertitel: Hævnen er sød og stinker af fisk
Forfatter: Sophie Souid
Illustrationer: Thomas Hjorthaab
Forlag: Gad
Format: 88 sider i farver, softcover
Pris: 179,95,-
Isbn: 978-87-627-4164-5
Besvar