Væk

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Væk

Indlæg af Berti Stravonsky »

Vaek-forside-p.jpg

Dugvåd ligger engen. Jomfru daggry går til ro.

Bum. Så skete det. Det sker nemlig engang imellem. Nemlig at man får læst et værk, som bare går durk ind i hjertet, og både når man læser, samt bagefter, så har man en særlig varm rig følelse. En følelse af at være beriget, fornyet og fuld af gode (og sørgelige) tanker.

Cobolt forlaget bag, og tak til dem. Men de store hjerter og alle tankerne går til Anne Mette Kærulf Lorentzen og hendes bog ’Væk’. Den er simpelthen så skøn at dykke ned i.

Allerførst er der de to T’er. Tempo og Tema. Jeg kan godt lide, når man tager sig tid til at fortælle en historie. Men at man får bygget op, og alligevel hurtigt formår at fange diverse problematikker. Med rolig hånd plus få ord og streger, og så har vi en fængende fortælling.

Bogen hedder Væk og er på 140 sider. Sådan først kom jeg til at tænke på en anden tænksom udgivelse, nemlig Lars Hornemans Når jeg ikke er tilstede. Den ramte mig nemlig også. Stilen og tempoet er den samme. Vi er i det stille land. Roens land. Rolighed. Eftertænksomhed.

Og også først i en by og i et hjem med søskende, med forventninger, samt med en mor der ikke forstår, og ikke lytter. Alt imens hun beklager og ikke ser. Nok fordi hun har alt for meget om ørerne. Det er ikke let.

Et klassisk tema. Vi vil alle gerne ses og høres og anerkendes, men det er ikke altid lige let, og så bliver man brysk, irriteret og sender vrede ord og blikke. Tosset, når det absolut modsatte ville have gjort en afgørende forskel. Men det ER jo ikke let. Slet ikke.

Lægen må hjælpe, og i bogen er det eventyrligt, for lægen har tid og indsigt og format nok (alle tre ting virker måske en kende urealistiske, skal man tro medierne, med et sundhedsvæsen i knæ pt.) til at se, at vores hovedperson, et stille gemyt, Sofie. Sofie er fanget og i knibe. Hendes liv er ikke rart. Hun kan ikke være i sit eget værelse. Mor har kærlige forventninger, som jo er et gode, men som også hurtigt kan være det rene gift, og givet er, at Sofie ses ikke. Høres ikke.

Hun er fanget af et dysfunktionelt mønster, har oppearbejdet en spiseforstyrrelse, og spiser ikke (meget), og løber alt for meget. Presset af smarturet på håndleddet, som ubønhørligt presser hende til at løbe hurtigere og længere. Et godt billede af vores samfund i dag, hvor krav og forventninger vælter ned over de unge. Jeg ved, hvad jeg taler om. Jeg har fire børn, hvor min næstældste har det svært, og så er jeg lærer, og kan jo se og høre, at der er noget galt.
Lægen træder til og råder Sofies mor til, at hendes datter har brug for noget andet. Et miljøskifte.

Så træder mormor til. Og Læsø. Mormor har også sit at kæmpe med. Hun er ikke ensom som sådan, men naturligvis er hun det. En kat og nogle høns er langtfra nok til at blive set og hørt, og her får Anne Mette ligeledes elegant præsenteret et vigtigt tema, nemlig vores ældre og den måde, som vores samfund behandler vores ældre på. Ikke alle, det ved jeg, men altså. You know.

Læse og mormor er en åbenbaring. Her er der tid til at mødes, og udover mormor er der også en veninde, Boddi, som også formår at se kærligt ind i Sofie. En tredje tematik er nu i spil, nemlig det med venskaber og relationer. Det er ikke godt at være ensom. Boddi er herlig. Stor er hun, og går ikke af vejen for at ryste benene ved dans på torvet eller en skovlfuld pommes frites. Der er kemi imellem de to, og Boddi samt mormor er de to størrelser, der får Bodil i gang med livet. Sådan helt bogstaveligt. For den udeblevne menstruation, som spiseforstyrrelsen har medført, kommer nu tilbage. Med rødt i trusserne. Rødt er i litteraturen kendt for flere overført ting. Rødt som fare. Rødt som kærlighed, og det er som kærlighed til livet, at der kommer blod i trusserne. Livet og livslysten er kommet retur. Vi ser det også i flere herlige sekvenser, både som det gode, og som det mindre gode. I det gode i at nyde røde bær med sukker på sammen med mormor, og i det mindre gode, der hvor man også ser ind i mormors savn, hvor hendes ægtefælle gennem et helt liv, Peter hed han, nu ikke er mere. Hans gravsten er rød. Tårerød.

Nu kan det godt lyde som om, at tempoet snørkler sig afsted. At vi ’bare’ skal tilbage til naturen, og så er alt godt. Det er ikke helt tilfældet. Hverken det første (dog), eller det sidste. Det er heller ikke lykken at blive gammel og ensom og bo i en udørk. Mormor er dog med på noderne. Hun skyper fx

Og hun har, en vigtig pointe fra forfatterens side, slet ikke opgivet kærligheden. Hun savner og længes og ror ud på Bouet, hvor hun drikker med Peter og mindes ham.

Se. Jeg ved godt, at mine ord er rodede og lejlighedsvist usammenhængende. Men det skyldes to ting. Dels er jeg overmåde begejstret for værket, dels er der så mange fantastiske lag at dykke ned i. Vi har at gøre med et vigtigt nærværende værk, mener jeg.

Tag også (jeg har glemt hvad det præcise navn er, for de der første og sidste sider i en bog – jeg VED, at de har deres eget helt unikke navn) bogens innersleeve. Her har forfatteren tegnet i hundredvis af muslingeskaller og bittesmå sten og andet, som vi kan finde ved vores kyster. Det store i det små. Jeg er jo den type, der ofte overfortolker alt, men jeg tror, at vi allerede der får et fingerpeg om, at forfatteren også har blik for de der ting. Jeg elsker hende. For jeg elsker det store i det små. Der er i detaljerne, at de fleste og smukkeste nuancer findes.

En herlig smuk beretning. Den handler om problemer. Om at blive mødt og set. Lægen ser Sofie. Mormor ser Sofie. Boddi ser Sofie. Den handler også om savn. Om at blive alene. Om at være alene. Om støj og stress og om at være afhængig.
Et værk med mange facetter, et værk til eftertanken, og et værk der får seks kærlige hjerter.


Titel: Væk
Forfatter: Anne Mette Kærulf Lorentzen
Illustrationer: Anne Mette Kærulf Lorentzen
Forlag: Cobolt
Format: 140 sider i farver
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-70859-74-5

Vaek-side-15-p.jpg
Vaek-side-87-p.jpg
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4704
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Væk

Indlæg af Robin »

Godt, at se dig tilbage på anmelderpinden! I den grad!

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Besvar