Gammelpot - Skabet med de tusind døre

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9851
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Gammelpot - Skabet med de tusind døre

Indlæg af Berti Stravonsky »

Gammelpot-18-forside-p.jpg

Men hvilken dør skal jeg åbne? Tænk hvis jeg vælger den forkerte!

Det var altså en ret god idé, der tilbage i 2015, da Cobolt besluttede at hive Gammelpot frem af gemmerne og give serien et brush. Herhjemme er vi flittige tegneserielæsere, og da jeg er ’tivolifar’ og kun har mine børn engang imellem, er der ofte nyt på hylderne. Min yngste har for længst lært lige at skæve op til reolen med de nye værker, og hun bliver altid glad, når hun spotter en lysegrøn ryg. Gammelpot og hende er et godt match.

Vi er nu nået til nummer 18. Titlen er Skabet med de tusind døre. En tillempet rammehistorie som er anderledes end de forrige 17, for slutningen er ikke en slutning, men en åbning. Det er nemlig sådan, at de kommende album i serien bygger videre denne.

Anderledes også i den forstand, at der endnu ikke er skurke eller rænkespil, men noget så fredsommeligt og sikkert velkendt for de fleste, familien. Men altså, helt fredeligt er det nu ikke, der er ævl og kævl, og næsten lige til slut er vores gnavpottehelt ikke i spil. Han betragter. Og det han lægger øjne og ører til, er familiekvaler. Børnekvaler. Knipse-Pif har besøg af fætter Christian og af kusine Kirstine, og de tre er en støjende og anstrengende trio. De er alle tre som a house on fire.

Ikke til at holde ud, så hvad pokker skal troldmandsbrødrene Socratof og Balthasar gøre? Svaret er, at de tre unge mennesker skal sendes ud i verden. Ud for at få lidt dannelse og lidt opdragelse, samt det udsyn, som alle tre så tydeligt mangler.

Èn skal i kulden. En skal møde kærligheden og østens mystik, og en skal til det vilde vest. Alt sammen fint tænkt. Man kan faktisk læse en del om tankerne bag i det glimrende og interessante forord, som virker til at være med betydeligt mere ’kød’ på, end så mange andre forord. Jeg læste forordet, så hovedhistorien og så forordet igen. Faktisk fordi jeg ikke helt fandt hovedhistorien interessant eller fængende, så jeg måtte lige vende tilbage til forordet. Det er jeg glad for, for det virker reelt til, at de næste album har meget mere at byde på. Der er, sorry to say, alt for meget tomgang i albummet, og alt for mange…

Ja, hvad? Jeg tænker, at der er et overlæs af folk og sniksnak. Jeg greb mig selv i at savne Gammelpots udfordringer med skurke og den slags. Men det kommer. Det kommer.

Børn kan være nogle sataner. Jeg har været lærer siden 1999, og har mødt en pokkers masse af slagsen. De fleste, langt langt de fleste søde og rare og det der, og så er der en bittelille procentdel, som bare trækker tænder ud. Jeg kan sagtens følge de rynkede bryn hos troldebrødrene, og jeg kan, dog ikke fuldt ud, følge, at de tre unge skal ud og mærke livet.

Gammelpot er en herlig serie, og jeg noterer mig, at min yngste datter elsker serien, og at der altid er børn med i fortællingerne. Identifikation og genkendelighed er fine parametre at skrive ud fra, og samtidig kan man flette både løftede fingre til alle gråzonerne: misundelse, grådighed, forkælelse samt alle de andre.

Der er kun skjulte formaninger i Gammelpot, men tag ikke fejl. De er der, og jeg er sikker på, at dette er uhyre bevidst. Jeg er også sikker på, at de unge læsere kan lide det. Vi får ofte en god snak om de forskellige temaer i Gammelpotterne herhjemme, og dermed bliver tegneserien jo meget mere end blot end god historie.

Jeg kan godt lide, at Gammelpot er en knibsk og ofte brysk herre. Jeg kan også godt lide, at der drikkes alkohol og ryges. Jeg rører ikke selv nogle af delene, men selve rammen er befriende fordomsfri. Kun de virkelige skurke og bad guys og girls er man efter for alvor.

Inde i hovedhistorien er der en lille ekstrafortælling. Den er såmænd ganske hyggelig og rar, men på samme måde også halvkedelig.

Gammelpot virker bedst, når han er på farten. Han nævner det også selv. Han bliver rastløs, når han er på det samme sted i længere tid ad gangen.

Og ud skal han. Via skabet med de 1000 døre, og hvad der udspiller sig bag tre af disse døre, det får vi at vide i de næste album.

For sagen er jo, at de to troldebrødre ret hurtigt bliver kede af deres beslutning. At få de unge ud for at opleve verden giver jo fred og ro. Men kun udadtil. Indadtil er det anderledes. For hvordan skal det dog gå de tre unge ude i den store verden? Bekymringer kommer. Tunge bekymringer. Angst sågar. Det er ikke let at elske.

Så de får Gammelpot overtalt, med et godt skvæt magi til hjælp, til at drage ud og se, hvordan de tre unge hjerter har det. Og der slutter albummet faktisk. Som en cliffhanger. Gammelpot kommer ind i skabet og finder en åben dør…

Ja. Jeg er Gammelpotfan, men dette album er blottet for spænding og intriger. Hurtigt læst og hurtigt glemt. Lidt af en øv-oplevelse. Men ikke for min pige. Hun snakker om de 1000 døre, og vi snakker sammen om hvad der mon sker for de tre unge.

Lad mig lige spole lidt tilbage. På næsten samtlige sider er der mange personer. Det giver ikke ro. Det virker kun godt engang imellem. Der listes lidt småforelskelse ind, men kun lidt.

Der er også nøgenhed og nok verdens tyndeste tegnede japanske kvinde. Du kan nok fornemme, at der ikke er meget at komme efter, når jeg må skrive noget sådan.

Ja. Jeg kan ikke rigtigt skrive så meget mere. Vi er i Gammelpotland men altså også i gennemsnitsland. Der sker ikke så meget, og de der 1000 døre er lidt af en skuffelse. Tegninger som altid i top. Men tegninger er kun tegninger. Der skal mere til.

Heldigvis kan det jo ændre sig. Min datter glæder sig. Jeg med. Lidt.

Titel: Gammelpot – Skabet med de tusind døre
Tekst: Thom Roep
Tegninger: Piet Wijn
Forlag: Cobolt
Oversættelse: Edith Månsson
Format: Hardback, 56 sider i farver. Forord med skitser mm.
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-70859-69-1




Gammelpot-18-side-4-p.jpg
Gammelpot-18-side-9-p.jpg
Gammelpot-18-side-14-p.jpg
Besvar