Sprækken - Tegnevæggen 2019

Besvar
Brugeravatar
Laila J. Graf
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 358
Tilmeldt: 7. feb 2006, 15:55
Geografisk sted: Sall

Sprækken - Tegnevæggen 2019

Indlæg af Laila J. Graf »

2022-11-27 10.16.42.jpg
Sprækken er den første tegnevæg af sin slags, da tidligere tiders tegnevægge mere var "fri leg".
Det var BogForum Comics der oppede gamet og lagde hårdt ud med at få Jussi Adler-Olsen til at lægge historie til.

Resultatet af det, blev den første halvdel af denne bog (for der var kun tegnevægplads og -tid til første halvdel af Jussis novelle).

Som forlaget selv fortæller i bogen, så havde de fået udgivet tegnevæggen "Løøøb" fra 2021 og havde synes det var et sjovt og spændende projekt og de ville derfor se om de ikke også kunne få udgivet den første tegnevægstegneserie.
Nørder gemmer jo alt, så selvfølgelig kunne tegnevæggen fremskaffes fra en kælder og tilladelserne blev indhentet fra forfatter og tegnere.
Der var dog 8 der meldte pas, så til disse sider blev der lavet nye tegninger - det samme gælder for den anden halvdel af novellen, som man valgte at få lavet til denne bog.

Det synes jeg var en fin ide, selvom det selvfølgelig bryder lidt med tegnevægskonceptet - men altså, jeg vil hellere have den samlede Jussi oplevelse her, end hænge mig i de små detaljer!

Men fungerer det så - og er det overhovedet noget man kan sige er en tegneserie.
Mja...

Det er jo lidt om man kan lide det.

Historien er god (selvfølgelig) og det hjælper meget på læseoplevelsen.
Men når man læser det som en tegneserie på denne måde, så er det jo en stor omgang stilforvirring! Så som fortløbende tegneserie, så er den svær at læse.
Men hvis man i stedet vælger at have brillerne på, hvor man bare beundrer og nyder hvor mange forskellige takes der kan være til den samme historie og ser de dygtige tegneres fantasi og kunnen udspille sig i det meget afgrænsede (og tidspressede!) koncept, så kan jeg ikke andet end holde af det!
Men nok mere som en art kunstbog frem for en tegneserie.

Selve bogen synes jeg er fint opsat og jeg er glad for den smule ekstramateriale der er med i form af forord af Jussi, billeder fra dagen og et lille efterskrift - gerne mere af det!
Men noget jeg mangler er tydelige tilkendegivelser ved hver illustration om, hvem der er kunstneren bag. Nu er jeg efterhånden rimelig gammel i gårde, så jeg kan godt identificere de fleste uden hjælp, men det er der nok mange der ikke kan, så det mangler altså!

Ellers en sjov bog - som tegneserie vil jeg kun give den 2 af 6 stjerner, men som art koncept bog, så vil jeg svinge mig op på 5 stjerner - og ja, begge steder også meget båret af den gode historie!
2022-11-27 10.17.04.jpg
2022-11-27 10.17.16.jpg
2022-11-27 10.18.24.jpg
Også kendt som A.N.D.E.R.S.I.N.E.
Besvar