Lydie

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Lydie

Indlæg af Berti Stravonsky »

Skærmbillede 2023-03-07 183954.jpg

Hvad laver du hernede? Har du haft mareridt?


Nå ja. Så var der en herlig overraskelse forleden. En bog med posten og afsenderen var forlaget Umpff.

Titlen er Lydie, og folkene bag velkendte og anerkendte. Lydie er skrevet af Zidrou, Zidrou som vi jo kender fra Shi, og fra Allan Falk og fra Borneos lys. Illustrationerne står spanske Jordi Lafebré for, Pingprisvinder for historien En dag – altid.

Vi er i en ukendt by, og tiden er fra før verden gik af lave. Der er ro og idyl i det lille samfund. Hver passer sit og rummeligheden er stor. Stor nok til at man bærer over med fyldebøtten på den lokale, en bitter kvinde som dog spyr galde. Når hun har fået for meget, så har man endda så meget overskud, at man bugserer hende hjem. Der er småsysler, og kastes med sne. Vi møder byens folk. Typografen Victor, som kærligt tager katteliv. Lægen Fabien som kaldes Fabel, fortællerstemmen som bor oppe i nummer 3B, Irene – den bitre kvinde fra caféen og andre små personligheder, hver med deres fortælling.

En blid og rolig introduktion, og jeg kom faktisk til at tænke på Blue Velvet, David Lynchs makabre hverdagsbynoirthriller, men hvor der under det frodige sunde græs i filmen hersker bestialitet og gru, så er det anderledes i Lydie. Her finder man ikke et menneskeøre under gåturen. Her er der nabokærlighed, det sammenhold man finder rundt omkring blandt ligesindede, og hvis ikke ligesindede så folk med noget fælles. Og det har man i den overskæggede babys gyde. Et bizart navn som refererer til en reklame på en af murene, hvor en kvik fræk engang har tegnet et mageløst pompøst overskæg. Navnet på gaden er kendt, men anvendes ikke. Man kalder i stedet gaden for den overskæggede babys gyde.

Man kan sikkert mene, at jeg maler flot på, når jeg går ind og nævner Blue Velvet. På Lydies bagside står der, at bogen er en smuk fortælling om medmenneskelighed og ’viljen til at skabe lykke for et sårbart menneske’.

Og det er OGSÅ rigtigt.

Men i min kringlede hjerne ser jeg også andre ting, og jeg mener faktisk, at værket har den der helt unikke dobbelthed der gør, at det skiller sig markant ud fra metervarerne. For det gør Lydie.

Hun eksisterer nemlig ikke. Ikke i live. Fosteret gik til og blev begravet, men kommer så tilbage et par måneder senere, og trilles rundt i barnevognen, får modermælkserstatning, nusset og plejes, bæres rundt på og moren, Camille, lever og er glad på ny. Kontrasten fra at se hende i starten, i piskende regn og mørke med trillende tårer druknende i ulykke, til med glød i øjnene og smil og latter og i friske farver storme rundt og bekendtgøre, at ’hun kom tilbage. Hun kom tilbage’. Døbes endda også, og det af den præst som begravede hende.

Gakgak mener alle, men ingen formår at hanke op og italesætte det bizarre. Det blinde øje vendes for det meste, og man spiller med. Kun nogle møgbøller stritter og i onde sekvenser torpederer de barnevognen med lille Lydie i.

Lydie vokser op. Skrives op i skolen og bliver de fleste børns bedste klassekammerat. Elskelige er de flotte sekvenser, hvor fornuftstemmerne sætter bekymrede miner op, men ingen formår for alvor at trænge igennem.

Jeg afslører ikke mere.

Dog vil jeg nævne, at jeg også kom til at tænke på den gamle britiske tv-serie, Tales of the Uninspected, vistnok fra slut 70’erne og op igennem 80’erne. Vi så den på DR og det var den serie, der fik mig til at læse Roald Dahl. Her sluttede hvert korte afsnit med en lidt anderledes slutning, og det samme gør sig gældende i Lydie.

Jeg nød læsningen. Slugte de 60 sider i et hug, og sidder tilbage med den der herlige følelse af at være beriget. En fortælling ud over det sædvanlige, synes jeg, og naturligvis er fortællingen ikke ’bare’ en kær lille hilsen til småtosserierne i et lille lukket samfund.

Der er meget mere på spil. Billedsiden er især her, som jeg hænger min hat. Vi ser nemlig de der små skrab i den fine rare overflade. Kattene der aflives i et vandbad. Den hæslige modbydelige cafekvinde, som ønsker krig. I virkeligheden er hun i dyb sorg over tabet af hendes husbond, og hendes verbale hårde udgydelser og lømlernes direkte ondskab er blot billeder på et David Lynchskagtigt samfund. Og oppefra ser træfiguren Madonna til, barnløs er hun. Indtil hun ikke er det længere.

Jeg elsker åbne slutninger, og jeg elsker, når litteratur har lag.

Visuelt nedtonede farver. Ingen pang. Lysebrunt og lysegrønt, men alligevel uden lys. Der er mørke filtre. Flere steder er der tale om ekstremt følelsesflotte zoom. Jeg kan simpelthen mærke sorgen og ulykken på side 45, en dag der ellers var en festdag. Men Fut Fut kunne ikke mere.

Billedsiden supplerer fornemt teksten. Der er visuelle nedslag af høj klasse. Regn. Sne. Sol. Og man læser med interesse. Der er ikke hak i fortællingen. Der er ikke nogen steder, hvor man lige skal bladre tilbage og se hvem der sagde hvad.

Fortællingen er rå og barsk, men på en underfundig neddæmpet måde. Er det en gyser? Er det i virkeligheden en gyser? Det hælder jeg lidt til. Ikke en gysergyser, men en særlig thriller. Når Fut Fut begraves, tør man end ikke fjerne det falske moustache. Det overskæg som det lille samfund iklæder sig ved særlige lejligheder. Og som vi, os læsere, ikke kan sætte os ind i, da vi ikke er de overskæggede. Vi er 'de andre', som der står i værket.

Jeg nød fortællingen. Igen synes jeg at Umpff har ramt en god tegneserienerve. Jeg kan sagtens læse Lydie som en kærlig lille beretning om at være god imod næsten, men den stikker også i den anden retning. Det er klart et værk, som tåler at blive læst mere end én gang, og det er endnu klarere, at den har noget på hjerte.

Fem store Umpffhjerter bliver det til.

Titel: Lydie
Tekst: Zidrou
Illustrationer: Jordi Lafebre
Oversættelse: Marlene Wulff Olsen
Forlag. Umpff
Format: Hardback, 60 sider i farver
Pris: Ikke oplyst
Isbn: 978-87-94265-06-5



Skærmbillede 2023-03-07 184030.jpg
Skærmbillede 2023-03-07 184927.jpg
Gimli
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 2234
Tilmeldt: 11. sep 2016, 17:31

Re: Lydie

Indlæg af Gimli »

Tak for anmeldelsen Berti. Den ryger helt sikkert på min indkøbsliste!
casperyde
Brugerniveau 1
Brugerniveau 1
Indlæg: 59
Tilmeldt: 5. jun 2021, 11:44

Re: Lydie

Indlæg af casperyde »

det er en rigtig fint historie, men hvor vil jeg da ønske at formatet var større, det er synd at det hele skal presses ned i størrelse
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 9408
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Lydie

Indlæg af Antaeus »

Tak for anmeldelsen.
Det lyder ikke som noget jeg vil finde spændende, men jeg tjekker den nok lige ud via biblioteket.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Besvar