Storm - Legenden om Yggdrasil

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9854
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Storm - Legenden om Yggdrasil

Indlæg af Berti Stravonsky »

Storm 7 cover dansk E-voke-1679561373170.jpg

Jeres præst taler sandt, krigere. Læg jeres våben!


Krønikerne fra dybets verden. Det står der øverst og lige under, med fem store brandrøde bogstaver, Storm. Helt nederst til højre en rød firkant med et sort syvtal indeni. Storm er tilbage, og alle vi drengerøve med hang til hæsblæsende og ofte lidt fjollede actionsekvenser kan glæde os.

Forsiden skulle signalere spænding, men altså. Jeg finder den kedelig. Og kan langt bedre lide bagsiden, hvor der er tekst og flotte tegninger.

Det samme kan Osvald, min søn, og han læser med.

Min dreng fylder snart 10, og han elsker Storm. Jeg forstår godt hvorfor. Det er fuld fart over feltet, og som i de gamle ’fire-forestillinger’, så havner helten eller en eller anden herlig blond kvinde altid i en uløselig knibe, og så, sådan i allersidste øjeblik, så reddes han eller hun, og vi suser videre.

Det er ukompliceret og underholdende på én og samme gang.

Stor kunst bliver det selvsagt ikke, men ganske underholdende, og særligt sjovt er det at Storm og Rødhår i deres evindelige kampe møder tidernes foranderlighed. Science fiction er ikke øverst på min genrehitliste, men jeg kan, som min store dreng, også ’falde i’, og blive opslugt.

Legenden om Yggdrasil hedder dette ottende værk (hvis vi prologen med nummer nul med, og det gør jeg), og igen er kampe på liv og død.

Jeg nåede at tænke, at Storm, serien ikke vores hovedperson, jo er fyldt med dødelige kampe og voldsomme opgør. Alligevel ser man aldrig udpenslet vold eller blod eller modbydeligheder a la tortur eller overgreb.

Der er dog blod i Legenden om Yggdrasil. I en kamp imod Wag-nar i albummets indledning, hvor Storm afklæder sig og afslører en misundelsesværdig six-pack, får han en flænge på torsoen og blodet farver hans krop. Jeg nævner det, da det sker sjældent. Altså at blodet flyder.

Og så. Præcis som altid, så reddes Storm i sidste øjeblik. Denne gang af en gammel profeti. Fint nok. Fint nok, fordi os som læser Storm, vi har for længst accepteret præmissen og rammerne for serien. Storm dør ikke. De gode vinder. Lidt ligesom i de gode gamle dage, hvor verden ikke var at lave.

Nå. Storm er her i dette album lidt af en skurk. Dels laver han stunts med en gammel Spitfire, dels prøver han at skride fra Rødhår og dels slår han uskyldige og stjæler…

Alt sammen fordi han så brændende ønsker sig tilbage til sin egen tid. Han søger mod Jupiters røde plet. Det går selvfølgelig galt, og oveni har han, tadaaaa, en blind passager. Rødhår er med.

Pissesur fordi Storm prøvede at forsvinde uden hende. Dette gøres der ikke meget mere ud af, og det er en skam. Ja, det er en actionserie, men her kunne man have haft lidt ægteskabeligt kontrovers, som jeg sagtens kunne se det morsomme i.
Det sker dog ikke, og det er bestemt ikke fordi vores smækre rødhårede heltinde ikke har temperament. Det har hun, og så er hun stædig som få. Hun prøver sidst i albummet flere gange at flygte sit ’fangenskab’, da hun, snarrådig og kløgtig som hun er, har tænkt at Storm er i fare. Her kommer hun ham til undsætning og med to EKSTREMT vellykkede kast med knive, redder hun kastanjerne ud af ilden…

En af de ting jeg holder af, udover disse hæsblæsende dødskampe, er de der tekniske gadgets og spidsfindigheder, som lejlighedsvist tages i brug. Sådan næsten sidst i albummet er der fx en tredimensional projektionskuppel som fortæller om en anden tid. Hvad kalder vi det? Et litterært kneb? En gimmick? Et genretræk? Ja. Og igen. Vi trofaste læsere rynker ikke bryn. Vi nyder det. Vi kender det.

Farver og tempo og drøn på. Sådan forsimplet kan man hylde Storm. For der er godt gang i alle tre dele.

Vægtskålens anden side, den som ikke er så positiv, tynges af den manglende persontegning. Af karakterernes statiskhed. Af plottets skrøbelige skørhed.

Og så, især i dette album, synes jeg, at personerne ofte tegnes virkeligt grimt. Især Rødhår ligner nogle gange noget der er løgn. Jeg er med på, at hun skal agere overrasket sidst på side 47, men det virker bare SÅ forkert og SÅ karikeret.
Det går dog, for allerede siden efter, er hun atter smuk.

Storm overlever, og fortsætter til nye eventyr. Som Tintin. Som Asterix. Som James Bond. Og det er godt. Vi har brug for helte, og helte er med til at holde vores humør oppe.

Storm er altid et festligt bekendtskab, og jeg har stadig til gode at kede mig under læsningen. Min dreng er efterhånden smart nok til at forstå, at der findes andet og bedre litteratur end Storm, men både han og jeg napper hver udgivelse og synker ned i krige og kampe i tid og udenfor tid.

Fire herlige hjerter bliver det til denne gang. Fire ja, men det kunne også have været en mindre. Det virker nemlig som om, at der er lidt tomgang i dette album. Det står ikke helt så stærkt, som enkelte af de øvrige. Farverne, som jeg ellers har rost i de øvrige anmeldelser, er ikke så prangende og bemærkelsesværdige, og så finder jeg gladiatordødskampene lidt for…

Lidt for bøvede.

Men fanme nej om jeg vil slutte med negative ord. For det er jo ikke den læsefølelse, som jeg og min dreng sidder tilbage med. Vi er bare ikke helt mætte. Vi ønsker mere.

Hov – der kom et bandeord ind i anmeldelsen. Jeg bryder mig ikke om bandeord, og især ikke i mine egne tekster. Heller ikke i tegneserier, og det slog mig, at her i Legenden er der et par steder, hvor der faktisk siges ’hold kæft’! Paradoksalt at jeg kan rumme tidsrejser, sidste øjebliks redninger og herlige måder at dø på, og så kan jeg ikke tåle et ’hold kæft’.

Wierd.

Sproget i albummet er ellers fint. Flere gange, og det er vist så typisk, at jeg ikke længere reagerer på det, forklarende og fortællende, hvilket ellers normalt er mindre godt. Billedsiden skulle helst være så informativ, at teksten ikke behøver at fortælle og forklare.

Men jeg er ved at blive gammel. Jeg lyder mere sur, end jeg er.

Jeg ønsker mig at rejse i tid som Rødhår og Storm.


Titel: Storm – Legenden om Yggdrasil
Tegninger: Don Lawrence
Historie: Kelvin Gosnell
Forlag: e-voke
Format: Hardback, 48 sider i farver
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen
Pris: 189,-
Isbn: 978-87-7598-013-0



Storm 07 E-voke s04-1679561359921.jpg
Storm 07 E-voke s09-1679561359920.jpg
Storm 07 E-voke s10-1679561359926.jpg
Storm 07 E-voke s15-1679561359919.jpg
Storm 07 E-voke s21-1679561359919.jpg
Storm 07 E-voke s30-1679561359917.jpg
Brugeravatar
superboy
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 819
Tilmeldt: 24. jun 2005, 16:59

Re: Storm - Legenden om Yggdrasil

Indlæg af superboy »

Dette albumet ble vel også utgitt av Interpresse i 1984?
LarsChristiansen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 143
Tilmeldt: 1. feb 2021, 21:27
Geografisk sted: Valby
Kontakt:

Re: Storm - Legenden om Yggdrasil

Indlæg af LarsChristiansen »

Det er rigtigt, Superboy. Da Interpresse udgav dette album, "Legenden om Yggrdrasil" var det seriens nummer 3 (og blev dengang det sidste) – mens det i den oprindelige og nuværende rækkefølge er nummer 7.
Besvar