Elric 1 - Rubintronen

Besvar
Brugeravatar
Berti Stravonsky
Administrator
Administrator
Indlæg: 9851
Tilmeldt: 7. jul 2004, 22:26
Geografisk sted: Aldrig mere Ærø
Kontakt:

Elric 1 - Rubintronen

Indlæg af Berti Stravonsky »

Elric 1 E-voke layout cover-1679562023688.jpg
Elric 1 E-voke layout cover-1679562023688.jpg (44.74 KiB) Vist 6098 gange

Du skal ikke frygte for min søster, Elric!

Første del af Elric, forlaget e-vokes nye fantasyserie, er voldelig og grum. Ingen spares. Hvis du har set Game of Thrones, så ved du, hvad jeg taler om. Her blev folk slagtet uanset status og uden forvarsel. Det samme sker i Elric. Og det er pissefedt.

Henvisningen til HBO-succesen er ikke tilfældig. For også i Elric er der magtkampe og en del folk at holde rede på. Foruden at der altså svinges våben. Jeg er en blød mand med bløde værdier, og er mestendels til kærlighed og ro. Jeg har dog også en satanisk side, og er en sucker for blod i lårtykke stråler. Du skal vide, at første cyklus, og givetvis de efterfølgende med, har et vist element af død.

På rubintronen sidder albinoen Elric, og hans magt er efterstræbt. Hold dine venner tætte, og dine fjender endnu tættere, sådan lyder den gamle talemåde, og magtens trone er ikke fredelig at eje.

Et familiemedlem ulmer, og et opgør er på vej. Men ikke kun ét. Også ydre fjender er på vej. Via en sindrig labyrint er en smal fortrop fundet, og underkastes kraftigt forhør. Sådan i Arne Melchiorstil med moderat fysisk pres, som han formastede sig til at være fortaler for der i 80’erne.

De færreste kan udstå tortur, og rubintronen er således truet på flere plan.

Nå. Lad os lige trække vejret. Første cyklus har fået titlen Melnibone, og i denne cyklus er i alt fire bind. Første bind har titlen Rubintronen, og på albummets bagside lurer ildevarslende profetier. Gudernes legetøj fx eller Dit folks morder.
Det kan lyde en kende kringlet sådan oppefra og ned, men som i alle store fortællinger, så åbenbares ikke alt til at begynde med. Magtpuslespillet består af flere brikker, og de lægges ikke alle i en ruf.

Albummet er i hardback, på 48 sider og jo – i farver. Men ikke flotte friske farver, og helt uden lyseblå himmel, hjerterøde hjerter og grønne træer. Langtfra. Vi er i det sorte og mørke. Lejlighedsvist oplyst af køligtblåt vand og kugler af ild samt matte blodrøde farver hvor motiverne er stakler, der på bestialsk vis har ladet livet.

Stemningen er uovertruffen. Den er konsekvent og emmende af spænding. Havde det været en western ville jeg have kaldt første bind for én lang duel. Nu er det ikke en western, men en genre hvor mulighederne er flere. Ingen bånd, men intet sker, som er svært eller totalt umuligt at fordøje. Fortællingen er lineær og plausibel, altså indenfor genren. Jeg overgav mig hurtigt, og sad lidt med samme følelse som med storværker som fx Ledroits Wika. Førstehåndsvidne til noget ganske særligt.

Et er selve hovedhistorien, og den er intens nok i sig selv. Men man kan sådan for alvor gå bagom både plot og hovedhistorie, og ligefrem dyrke de flotte og yderst detaljerede baggrunde. Her er der også kælet for uhyggelighederne, og allerede fra kig nummer et, så ved man, at vi er i kompetente tegnehænder. Melniboné, Drageøen, som vi ser indsejlingen til på allerførste side, er smuk. Smuk og dyster og vand og skumsprøjt foreviget så brusende, at man næsten kan fornemme saltet. Konstant understregende den dystre spænding imellem tronen og trones modstandere. Altid i bevægelse. I oprør. Nærmest.

Det er ikke kun den fortættede intense handling, der gør det. Heller ikke de fine flotte slagscener eller de dystre detaljerede tegninger, der skaber den berusende fortælling. Layoutmæssigt veksles der imellem klassiskopbyggede sider med ruder fra venstre mod højre og oppefra og ned, til helsider med søslag og dynamik i ruderne. Aldrig forvirrende eller forstyrrende, blot intenst og medrivende.

Midt i albummet er der et søslag, hvor tronens fjender er troppet op, og midt i dette slag, opstår endnu et. Den hvide djævel spottes, og jagten går ind. Ære og formue er belønningen. Hvem kapper hovedet?

Malurt kan jeg ikke levere meget af. En hæsblæsende forrygende fortælling som jeg slugte i en enkelt blodmundfuld gør, at jeg sidder begærlig og nysgerrig tilbage. Stormbringer er titlen på næste album, og e-voke må gerne bringe dette snarest. Imens skal jeg til øjenklinikken på Glostrup sygehus, for mine øjne ser og læser efterhånden dårligt. Dette er et problem i det daglige, og i særdeleshed her med denne udgivelse. Fontstørrelsen er simpelthen ikke stor nok til mit syn, så jeg måtte anstrenge mig for at læse. Det er nok bare mig, tænker jeg, men irriterende var det da.

Historien er skrevet af Julien Blondel, baseret på Michael Moorcocks værk. Tegningerne står Robin Recht og Didier Poli for, og den dystre grumme herlige farvelægning er Jean Bastides værk.

Lea Mejdahl Christiansen står for oversættelsen, dette i vanlig professionel stil

En karakter? Let. Fem brutale mørke hjerter. For første del slutter med et løfte, og det virker ikke kløgtigt at udlove sin sjæl.

Titel: Elric 1. Rubintronen
Forfatter: Julien Blondel efter Michael Moorcocks værk
Tegnere: Robin Recht samt Didier Poli
Farvelægning: Jean Bastide
Forlag: e-voke
Oversætter: Lea Mejdahl Christiansen
Format: Hardback, 48 sider i farver
Pris: 198,-
Isbn: 978-87-75980-15-4



Elric 1 E-voke s07-1679562048908.jpg
Elric 1 E-voke s10-1679562048911.jpg
Elric 1 E-voke s12-1679562048912.jpg
Elric 1 E-voke s28-1679562048912.jpg
Elric 1 E-voke s31-1679562048911.jpg
Besvar