For Siverts stemme var i overgang...
Prøv lige at forstille dig en kat med et gult og et blåt øje, og i den ene pote holder en svupper. Adspurgt svarer katten, at den er kattekonge!
Og prøv at overvej hvordan du kunne slå en dreng ihjel. Både så det er spøjst, ondt og ikke mindst frydefuldt. Der er mange muligheder, og flere af dem bringes til torvs i anden bog i den forrygende serie Møgmis, skrevet blændende og finurligt af Sophie Souid og tegnet bragende sjovt af Thomas Hjorthaab. Blandt andet skal drengen Sivert være sankthansbål. Eller dartskive eller laves til kebab.
Tonen er frisk og barsk og gik lige i knolden på begge mine yngste, en dreng på 10 og en pige på otte. Vi grinede alle tre flere gange, og man ved bare, at man har gang i noget helt særligt, når min pige dagen efter fisker bogen frem på ny.
Ordspil og finurligheder er der talrige steder i bogen. Svære ord og sjove ord. En herlig hybrid af vores sprog og flere er ganske sjove og tankevækkende. Fx spurgte jeg mine lyttere om hvad ’loppesæk’ betød. Eller ’delikatesse’. Det gav gode snakke og ikke bare automatsvar.
Børnebøger med plads til undren og eftertanker er skidegode, og især når de går hånd i hånd med en ofte veloplagt dialog og ekstremt uhyrlige vilde tegninger. Tegnestilen er ikke klassisk Monetsmuk eller fyldt med ynde og detaljer. Næ, de er grove og klamme og bare vildt for meget. Helt i overdrevets ånd, og det virker. Ungerne klukker.
Men hvad handler Møgmis om?
Møgmis handler om hævn, venskab og et betændt emne som mange børn og voksne desværre kender til, nemlig mobning. Tre store emner som er gode samtaleemner med børn.
Hov. Jeg skrev lidt længere oppe at dialogen var veloplagt. Ja. Til dels. For den er også lidt gumpetung og alt for forklarende flere steder, og det trækker lidt ned. Har man første fede Møgmisbog i frisk erindring, så er de første mange sider lidt af en gentagelse. Men altså. Værre er det ikke.
For for det meste er ord og ordspillene sjove og rammer ’lige i røven’. Når vi cirka 2/3 inde i bogen, hvor Møgmis er trist, ser tilbage på de første gange hvor Sivert fik Møgmis’ onde side at føle, blandt andet ved at bide ledninger til playstationen i stykker, blandt andet ved at tisse i en flaske og stille den tilbage i køleskabet, blandt andet første gang hvor Møgmis fik Sivert til at bløde…
You see?
Vi har hele tiden herlig ondskab inde over, og spørgsmålet til ens børn ligger lige for: er det svært at være et barn? Eller er det let? Eller kender I nogen fra jeres klasse, som ikke er så glade?
Men man behøver slet ikke være så lilla i hovedet og problemfikseret som jeg er. Bogen ER et lille strålende superværk for unge læsere, og jeg er glad for at have begge udgivelser stående i reolen side om side med Lemire og Bregnhøis Mirabøger. De supplerer hinanden på finurlig vis, især fordi begge er gode til få børn til at tænke.
Får man noget ud af bogen, hvis man er voksen? Både og. Både og. Læser man den isoleret som ældre, er det blot en gennemsnitsbog med spas. Men folder sig ud når man læser den sammen med målgruppen som er børn og unge. Lidt fjollet er den sine steder, men fjolleri er også vigtigt.
Fire gode kattestjerner.
Titel: Møgmis – Romkugler i mosen og en total kattestrofe
Tekst: Sophie Souid
Illustrationer: Thomas Hjorthaab
Forlag: Gads forlag
Format: Softcover, 72 sider i farver
Pris: 149,95,-
Isbn: 978-87-62742-72-7
