- Golden Dogs 4 cover E-voke-1687547090686.jpeg (62.24 KiB) Vist 915 gange
Så kom slutningen af Golden Dogs. Fjerde og sidste bind er på markedet, og det giver samtidig anledning til, igen, at udtrykke tilfredshed med, at der udgives serier, der ikke nødvendigvis er meget lange, eller blot lange, men at der udgives korte serier, der består af forholdsvis få bind, hér f. eks. de nævnte fire. Det er både dejligt, at få afsluttet en serie, og det er dejligt, at det ikke er vildt langt. Det er så serielæserens dilemma: hvis man er kommet til at holde af en series univers og dens karakterer, så vil man som regel have mere. Det må man så lide med – i stilhed, og det er ikke min stærke side.
Forlaget giver bindet følgende ord med på vejen: ”Det afsluttende album i den populære Golden Dogs-serien. Den berygtede bande står overfor deres hidtil største kup. Men gruppens leder, Orwood, har sine egne planer og fører dem mod British Museum. Alt lader til at lykkedes, men har gruppen en forræder? Og hvem?”
Banden, Golden Dogs; består, som det måske vil være bekendt, af lederen Orwood, Fanny, Lario og Lucrecia. Deres Nemesis er dommer Aaron, som er en slemmer karl, der efterstræber banden, og meget gerne ser dem tilfangetaget og udryddet. Det er sådan set også hans job, men læserens sympati ligger bestemt ikke hos ham, og han er da også seriens usympatiske overskurk. De tre foregående albums har haft titler i nummerorden efter Fanny, Orwood og dommer Aaron. Nærværende bind har så titlen ”Fire”, og jeg må indrømme at jeg først læste det som et engelsk ord, lokket af seriens engelske titel. Det giver så ikke så meget mening, selv om der er ild i temperamenterne og handlingen. Det er ganske enkelt tallet 4 og altså både nummeret på bindet og antallet af medlemmer i banden. Den franske titel er da også ”Quatre”. Det er en lidt kryptisk titel, hvad vil skaberne af serien med det? Og vi kan kun gætte. Jeg har en fornemmelse af, at der slås på sammenholdet og loyaliteten medlemmerne af banden i mellem. Og dette er da også det stor spørgsmål i dette afsluttende bind: er der en forræder? Hvem er det i så fald? På bagsiden af står der, og jeg citerer igen: ”Der var fire af os. Men der var en forræder iblandt os. Og det var sådan det hele endte!” det skal selvfølgelig ikke afsløres her, hvem, hvordan og hvorledes. Men spørgsmålet. Hvad er en forræder, og er der tale om forræderi såd’n i gængs forstand eller svigt? Hvad er forskellen? Jeg fik i hvert fald gang i tankerne samtidig med, at jeg nød, ja faktisk, nød denne slutning. Der foregår en hel del. Meget skal jo nås, mange sløjfer skal bindes, og det bliver de på forbilledlig vis. Mange tegneserier har jo den uvane at fortælle, hvad der sker i billederne, men ikke denne. Der foregår også ting mellem ruderne, så man bliver udfordret, det hele bliver ikke præsenteret på et sølvfad, men det bliver præsenteret, og man må strenge sig an.
I alle seriens bind, også i dette sidste, er der parallelle forløb med klip til krager, rotter og katte, de så’n lidt skrappe dyr, der også færdes i rendestenen, hvor vi jo på en måde befinder os i datidens London.
Et andet forløb er en at en af datidens teatertrupper hen mod slutningen af fortællingen opfører et underholdende stykke for den brede befolkning om banden og dennes tvist med dommer Aaron, og dette flettes fint sammen med den egentlige handling og ”dyreforløbet”, som indtil dette bind mest har været en stemningskaber og et varsel om ilde hændelser. Dem er der også flere af, der kommer magi på bordet! Der kommer mystiske tildragelser fra spåkoner og hekse. Der er sågar et mumificeret lig, der arbejdes på at blive vækket til live. Jo- o der er fuld knald på i dette afsluttende bind.
Tegnestilen er som tidligere – ikke sært – det er samme tegner, Griffo. De velnærede spidsborgere, dem der er højt på strå er karikerede, ligeså ”bund og bærme”, og ”de gode” af begge køn har tiltalende ydre. Der er ruder med mennesker, hvor der ikke sker så farligt meget i baggrunden, det savner jeg så heller ikke i de tilfælde, for der er også ruder og lidt større billeder med fine bygninger eller natur. På bl. a. s. 35 – 36 f. eks. er der snelandskab, (i parentes bemærket min svaghed, tror det stammer fra tidlige Disney tegnefilm og -serier, Juleshow og Rasmus Klump!) Pudret tykt står træ i skoven! Der er således mest at lade øjet begejstres over. Oversættelsen fanger også den til tider lidt højstemte tone og stemning, når der er drama på drengen. Farvelægningen er holdt mest i tone/tone, f. eks blå om natten eller i mørke, men der er også fine ting f. eks. på førnævnte s.37, som også er vist på forlagets side og herunder. papiret er glat og kraftigt.
Så lad mig da, og ja jeg véd godt sommeren i år faldt i juni, men…, i denne danske sommer, som jo nu igen er i gang med at svige os, som så ofte før, med byger, der går og kommer, lad mig da kaste en stor snebold af 5 tykke og flotte snefnug ud af seks i retningen af Golden Dogs ”Fire”.
ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN
Titel: Golden Dogs. Fire (album 4 af 4)
Forfatter: Stephen Desberg
Tegner: Griffo
Forlag: E-voke
Pris: 189,-kr.
ISBN nr. 978-87-93952-91-1
Format: Hardcover, 48 sider, i farver.
