X-MEN: Fra asken i ilden & X-MeN: Fremtiden af i går

Besvar
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4711
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

X-MEN: Fra asken i ilden & X-MeN: Fremtiden af i går

Indlæg af Robin »

X-MEN: Fra asken i ilden
X-MEN: Fremtiden af i går



XMEN FØNIKS COVER.jpg
XMEN FØNIKS COVER.jpg (66.17 KiB) Vist 8346 gange
X MEN FREMTIDEN COVER.jpg
X MEN FREMTIDEN COVER.jpg (70 KiB) Vist 8346 gange


Forlaget Fahrenheit/Faraos har udgivet to fundamentale X- men fortællinger. De blev oprindeligt trykt i amerikanske Uncanny X-men nr.129 -143, og kom på dansk i Marvel klubben nr. 4/Projekt X. 1/84 til og med Marvel klubben nr. 56/Projekt X nr. 11/85. Fra asken i ilden indeholder 129 – 137 og Fremtiden af i går indeholder 138 – 143 plus X-men King Size Annual nr. 4 tegnet af John Romita Jr.

Egmonts ”Fra asken…”, indeholdt 140-142 plus noget andet og mere X-men materiale. Så egentlig er det vel kun X-men King Size Annual, der ikke har været på det danske marked tidligere. Det sagt, så er det rigtigt fint at kunne læse denne del af Chris Claremonts forløb og følge John Byrnes udvikling i to bind, og mere kommer til, er vi blevet lovet på faraos Facebookside ”Vi elsker Superhelte”.

Forlaget skriver på bagsiden af FRA ASKEN I ILDEN:
”Mutanterne i X-Men har viet deres liv og fantastiske kræfter til at beskytte menneskeheden– selv dem der frygter og hader dem. Men da en af deres egne, Jean Grey, mister kontrollen over sine gudelignende kræfter og som Dark Phoenix opsluges af sine mørkeste instinkter, står X-Men over for et nådesløst dilemma: Kan Jean Greys liv reddes, når selve universets eksistens er truet?”

I dette bind stifter vi bekendtskab med familien Pryde, hvis datter, Kitty; senere spiller en ikke ringe rolle i X-men sagaen. Vi støder også på Dazzler, en mutant, der med udgangspunkt i dunkende diskorytmer kan ændre musikkens vibrationer til lyd og energistråler. Hellfireclub spiller en ikke uvæsentlig rolle, med Emma Frost/White Witch, Bernard Shaw leden af klubben og Mindmaster, der er årsag til mange af Jean Greys/ Phoenix problemer. Dette bind rundes af med en ”Special double-size issue”, hvor the Watcher dukker op, og X-men bliver flyttet til Shi’ar imperiet af Kejserinde Lilandra og Charles Xaviers elskede, (men det er hemmeligt!) bakket op af Gladiator, fra den kejserlige garde krydret med nogle Skrull’er og Kree’er! X-men var oprindeligt ”the most unusual teen-agers of all time” (frit efter hukommelsen fra, jeg tror, det var nr. 4), og jeg hørte en gang en amerikaner betegne X-men som ”the Archies med superkræfter og traumer”, men I hænderne på mesterfortælleren og tegneren John Byrne er gruppens medemmer vokset til mere modne mennesker, og når mennesker vokser…, vokser problemerne også, og selvom vi har med modne mennesker at gøre er der nok en tendens til at Claremont kører li-idt sæbeopera stil med ”hvorfor tænker hun/han såd’n om mig” eller ”hvorfor kan han/hun ikke li’ mig mere – eller kan hun/han nu ikke det?” Det er det med the Archies.

Alle amerikanske forsider, hvoraf nogle ikke er brugt på dansk, er her. Bagest er der masser af ekstraforsider, bl. a. fra de amerikanske hæfter Classic X-men, der indeholdt genoptryk af disse historier, men med nytegnede forsider af Steve Lightle, som nogle vil kende fra Legion of Superheroes. Der er diverse forsider til trade papebacks af bl. a. Bill Sienkiewicz, John Byrne og Salvador Larroca samt S/H originalsider plus en S/H indledningsside til nr. 138, hvis alt var gået andeledes. Nok sagt!

I bogen FREMTIDEN AF I GÅR sker der også skelsættende ting. Denne fortælling er en direkte fortsættelse af ”Fra asken i ilden”. Der lægges ud med en begravelse, her skal ikke nævnes af hvem, selvom de fleste Marvel læsere vel ved det. Så går det ellers slag i slag med afsked med et medlem og velkomme til et nyt: Kitty Pryde, som nok må siges at have en hovedrolle i dette bind. I King Size Annual’en som følger, tegnet af en tidlig JR jr., er hun også med, og det er Dr. Strange også i en ”helvedes historie”, om man så må sige. Herpå følger Wendigo, Alpha Flight. Og så, ta da-a: sentinels, som har overtaget herredømmet i verden, som vi kender den. Forlaget udtrykker det således:

”Mutanterne i X-Men har viet deres liv og fantastiske kræfter til at beskytte menneskeheden – men i en ikke så fjern og dystopisk fremtid er de en udrydningstruet art! De mutantjagende robotter Sentinels har fuldstændigt overtaget kontrollen over USA, og såvel mennesker som mutanters sidste håb hviler på, om X-Mens yngste medlem, Kitty Pryde, kan omgøre fortiden. Tegneren John Byrne og forfatteren Chris Claremonts legendariske parløb på X-Men resulterede i nogle af Marvels bedste superheltefortællinger, der dannede grundlag for de succesfulde X-Men biograffilm.”

Der kæmpes mod Brotherhood of Evil Mutants med Blob, Pyro, Avalanche og Mystique og i den dystre sentinelstyrede fremtid kæmper ”aldrende” Wolverine, Storm, Rachel og Colossus mod overmagten. Bogen rundes af med en ”julegyser” hvor en N’garai dæmon dukker op.

Byrne og Claremonts samarbejde begyndte i Iron Fist nr. 4 og fortsatte til serien lukkede med nr. 15. de fortsatte samarbejdet i Marvel Team-up, som de havde kørt sideløbende fra nr. 58. og så hér i disse to bind til og med US X-men 142, hvorefter Brent Anderson tegner et enkelt nummer og Dave Cockum så vender tilbage.

Chris Claremonter en super fortæller og John Byrnes streg er fin. Han tegner figurerne menneskelige og realistiske – ikke for overdrevent muskuløse eller på anden måde med overdreven anatomi. Jow, der er tale om superhelte, så de fleste er slanke og veltrænede, men igen ikke alt for vildt, generelt set.

Dette bind om ikke skæmmes, men har så en detalje, som det forrige bind ikke lider under, nemlig at der efter en del kapitler afsluttes med en sort side med en blå kant. Det er helt sikkert noget redaktionelt, muligvis for at få sideantal til at gå op, men det er lykkedes at undgå i fra Asken i ilden. Der er også ekstra forsider fra bl. a Classic X-men som i den foregående bog, men der er knap så meget ekstramateriale i dette bind og også lidt færre sider. En anden lidt spøjs ting er, at der på ryggen af begge disse ellers udmærkede produkter står X-men Klassikker, og på bøgerenes forside står der Marvel Klassiker. De er uomtvistelig begge dele, men lidt sært alligevel.

Blankt papir, klare farver, der ikke springer så kraftigt i mine øjne som i f. eks. Weapon X og alle disse udgydelser fører frem til at her er to top produkter. Taler vi om de to nærværende danske udgivelser, og det gør vi, med smålig skelen til småting, kan det blive 6 mutationer til den første udgivelse og 5 til den anden; men vi er helt klart i den fine ende. Fortællinger fra en svunden tid, men de holder endnu både på tekst – og tegnersiden.


ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN


X-MEN: FRA ASKEN I ILDEN:

Forfatter: Chris Claremont
Tegner og medforfatter: John Byrne
Rentegner: Terry Austin
Farvelæggere: Glynis Wein og Bob Sharen
Oversat af Thomas Berger
HC, 208 sider i farver.
Pris: 248,-kr.

X_MEN: FREMTIDEN AF I GÅR

Forfatter/plotter: Chris Claremont
Tegner/plotter: John Byrne
Rentegner: Terry Austin
Tegner på King Size Annual # 4: John Romita Jr.
Rentegner på ovennævnte: Bob McLeod
Farvelæggere: Glynis Oliver
Oversat af Thomas Berger
HC, 192 sider i farver.
Pris: 248,-kr.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Besvar