Så foreligger et nyt bind med ikke tidligere udgivne historier af det som af og til kaldes euroklassikere. Der er ikke tvivl om, at dette er en ældre serie, en klassiker, i den forstand, at det ikke er en ny tegnserie. Serien så første gang dagens lys i 1962 og den ER europæisk. Jeg har en idé om, at en euroklassiker er en tegneserie, som ikke kan undværes, som er en milepæl. Det vil jeg så lade andre om at afgøre, men til indledning lad mig afsløre med det samme, at jeg morede mig, grinede, blev underholdt på den gode måde og hyggede mig gevaldigt i selskab med de tre fortællinger, som albummet indeholder. Forlaget skriver på bagsiden af dette bind:
”Serien ”De tre spejdere”, af Tibet, Mittéï og Duchâteau, der også stod bag Allan Falks første album, er en del af den klassiske tegneserietradition og de uomgængelige historier, der har præget Tintin-bladets historie. Serien lå som top 5 i de årlige afstemninger i bladet i 1960’erne.
Serien handler om de tre unge, franske spejdere; Allan, den initiativrige sportsmand, Alex, den intellektuelle, og Adam, den unge dovne og rebelske, der ender i spændende krimi-intriger.
Dette første samlealbum indeholder de tre historier: Troldmanden fra Castelmont, Spøgelsesgrotten og Uglen tuder tre gange”.
Når man, som jeg er ”ødelagt” af bøgerne om bl. a. De 5, Alfred Hitchkock og de tre detektiver, Jan, Bill og Ben, Coyote osv. samt bjerge af tegneserier, så klinger disse tre titler på én gang bekendt, spændende, trygt og har også et kraftigt nostalgisk skær over sig. Det er alle tre historier, som ikke byder på for indviklede plots, men er på et niveau á la ”de tre kvikke spejdere bliver rodet ind i eller roder sig ind i og ud af et mysterium”. Der er dog også idéer, som man ikke li-ige ser komme, som f. eks. i Spøgelsesgrotten, hvor (spoiler!) skurkene er falskmøntnere og tilmed nazister. Plotsene kan synes ret enkle, hvis man opsummerer det som ovenfor, med fare for at læseren mister interessen. Alligevel holdt i hvert fald jeg snuden i bogen og ville se hvordan, det hele udviklede og afviklede sig. Duchateau er jo en ferm fortæller og hittepåsom, hvilket det store antal Allan Falk historier også vidner om. Jeg har læst et sted, at serien om spejderdrengene blev skrevet under pseudonymet Michel Vasseur, tror jeg, men jeg har kun set serien krediteret af Duchateau. Dertil kommer jo den fra Allan Falk så kendte streg: ligner den ene ”modige” spejder ikke Allan en smule? Ligner den ”kloge” spejder, med briller - suk, ikke lidt Allan Falk med briller. Den tredje lidt yngre spejder ligner blot en dreng, og det er egentlig alt sammen ok i mine øjne. Dog er stereotyperne stærk, modig, handlekraftig, klog, søvnig, doven, lige i overkanten, men det gik i ”de go’e gamle dage”, og glider ned med et overbærende smil hér i læselampens skær. Drengene hedder så til overflod alle tre noget, der begynder med A: Allan (F.?), Alex, og Adam.
Det er tre ret ”tidsprægede” fortællinger forstået på den måde, at spejderne er kække, så det forslår. De er næsten for ”rigtige”, men igen, det giver en lethed og på sæt og vis en ubekymrethed, der videregives i hvert fald til undertegnede. Der siges og gøres ting som i den grad er 1960’er - agtige, og jeg trækker på smilebåndet, men jeg husker også, da jeg læste om spejderne dengang i de i Fart og tempo udgivne historier, altså ikke de forhåndenværende, at jeg let identificerede mig med de tre ungersvende (et udtryk, der randt mig i hu, mens jeg læste). Undskyld). Og selv om de helt klart er skrevet til et ungt publikum, så fløj tiden af sted under læsningen, og jeg var top underholdt – en lille tidsmaskine oplevelse! Tegningerne er OK. Det er jo garvede tegnere, Tibet (Gilbert Gascard) er også kendt for Chick Bill, Mittéï (Jean Mariette har også tegnet under navnet Hao) og medvirket ved bl. a. Bob Morane o. a.
Der er lidt småfejl, som f.eks. i starten af ”Troldmanden fra Castelmont”, hvor de to spejdere tiltaler hinanden som Allan, og så er der formuleringer, som man næppe ville bruge i dag, men som en bedaget læser som denne læser klarer, da man jo levede i de tidlige tressere og dermed også har set en del danske film, hvor der blev talt, ja-a, anderledes end i dag.
Der er som sådan ikke noget ekstramateriale, dog er alle tre forsider i stor størrelse benyttet som indledning til historierne i oversat udgave, og der er også en teaser-forside til næste bind, nr. 2 af tre i alt. I sidste. I tredje bind har forlaget lovet, at der vil være ekstramateriale. Det kan man så glæde sig til.
Der er sikkert nogle, der vil ”stå af” og synes, det er for meget med -60’er halløjet, hvor drengene ovenikøbet har en jeep til rådighed, hvilket jeg studsede over, men jeg kender heller ikke meget til de franske regler om aldersgrænsen i forbindelse med kørekort, ej heller er jeg ikke sikker på de to ældste spejderes alder, men jeg studsede. Der er benyttet mat papir, som er dejligt og ikke generer mine sarte øjne, og udstyret er som vanligt i orden.
Som skrevet kommer der yderligere to bind, og for Allan Falk fans og kompletister er disse tre bind nok et must. Allan Falks samlede bedrifter er fuldendt af et andet forlag, Zoom, men det forlyder, at der vil komme et bind fra E-voke med korte historier, som ikke er inkluderet i ”De samlede Allan Falk” bind. Så der skulle være nok at forlyste sig med.
Som glad nostalgiker og med min hustru som vidne på, at jeg morede mig højlydt ikke kun over, men også med løjerne og var vanskellig at komme i kontakt med under læsning, tøver jeg ikke med at fyre op under 5 lejrbål til de tre kække og friske fyre.
ANMELDT AF HENNING BRAUNSTEIN
Specifikationer:
Titel: De tre spejdere 1: De tre første eventyr
Serie: De tre spejdere (album 1 af 3)
Forfatter: Andre-Paul Duchâteau
Tegnere: Mittéï og Tibet
Forlag: E-voke
Udgivelsesår: 2024
ISBN nr. 978-87-7598-039-0
Format: Hardback, 96 sider, i farver, 216x300 mm, 0,63 kg
Pris: 298,-kr.
Du kan så blot fortsætte i slutningen ved samme linjes punktum eller hoppe en linje ned, hvis du har lyst. Jeg prøver, at undgå spoilere, men det er vanskelligt nogle gange 
