Nyt tegneseriekollektiv søger tegnere og forfattere!

Find samarbejdspartnere at realisere dit tegneserieprojekt sammen med
Besvar
SciFiRedaktør
Indlæg: 3
Tilmeldt: 15. nov 2014, 10:29

Nyt tegneseriekollektiv søger tegnere og forfattere!

Indlæg af SciFiRedaktør »

Hej serieskabere,

Vi er nogle stykker som har organiseret et tegneseriekollektiv (der er ikke udvalgt et officielt navn til gruppen endnu, men noget tyder på at vi kommer til at hedde "Urkraft"); vi kan findes på Facebook her:
https://www.facebook.com/groups/298989353624681/

Vi vil gerne sammenbringe tegnere og forfattere, så vi kan (selv-)udgive en årlig antologi med historier fra dansk tegneserie-undergrund. Vi vil gerne havde den første antologi færdig til Copenhagen Comics i juni 2015, så vi har sat en deadline for færdige bidrag der hedder d. 31. marts 2015.

Mange af os er science fiction fans, så vi er især interesseret i genre-bidrag, men det er ikke noget endeligt krav. Vi efterlyser historier på mellem 1 og 10 sider, helst på 4-8 sider. Man kan både kontakte os hvis man vil sættes sammen med en tegner eller forfatter, eller hvis man selv er både tegner og forfatter. Historierne skal gerne være historie-drevet og have en vis substans, hvilket er grunden til at vi synes det er en god idé at der er en decideret forfatter på hver historie, så den givne tegner ikke bare laver en masse ustruktureret stream-of-consciousness. :-) Men selvfølgelig kan nogle tegnere også sagtens skrive en fin historie.

Hvor lang antologien bliver er ikke fastsat endnu; det afhænger af hvor mange gode historier der kommer. Undertegnede er udnævnt til redaktør, og bidrag skal selvfølgelig have en vis kvalitet for at blive inkluderet.

Bidrag skal indsendes i scannet form til mig på sorensonian@gmail.com.

Det er meningen at antologien skal være kernen i en større mængde samarbejder mellem de tegnere og forfattere der er tilknyttet gruppen (planlægning og aktiviteter foregår på Facebook og på månedlige cafémøder). Antologien vil består af korte historier, og være en selvfinansieret non-profit showcase/portfolio for vores talenter, mens længere historier og samarbejder vil udkomme separat som karriereprojekter på de forlag som man nu kan få aftaler i orden med, helt på de individuelle skaberes egne betingelser.

De fleste af os er baseret i København, men hvis man kan scanne sine seriesider i god kvalitet er der intet i vejen for at man kan sidde hvor som helst i landet og være med. :-)

Venlig hilsen,
- Tue Sørensen, ze Redacteur
sorensonian@gmail.com
Besvar