Ja, bevares. Selv om ingen andre end amerikanerne reelt havde overskud til mere, hvorfor det er svært at forestille sig, hvordan verden så havde set ud, næppe bare som Østeuropa i den glade efterkrigstid. Men selve Tyskland kunne naturligvis nemt være blevet en del af Sovjetunionen.Christian Aarestrup skrev:Ja, det er da selvfølgelig lidt irriterende med den der evindelige "hvis det ikke havde været for amerikanerne, så vejrede swastikaflagene stadig over Danmark (og derfor skal du ikke kritisere USA's intervention et helt andet sted af helt uforbundne grunde)." Men. Det var jo lidt vigtigt for os, at amerikanerne involverede sig i Europa dengang i forhold til, hvilken side af muren vi nok var endt på. Og vigtigt, at Roosevelt modsatte sig Churchills ønske om at gå løs på Stalin, så snart de havde fået onduleret Hitler - for ellers havde russerne løbet os over ende i 3. verdenskrig.
Det er bestemt en interessant vinkel, og tyskerne er heldigvis blevet bedre til selv at skildre deres egen skæbne i litteratur og film, som tiden er gået. Det kunne de ikke de første 40-50 år. De kunne bare ikke. Den første biografi om Hitler udkom på tysk omkring 1990.Jakob skrev:Derudover glemmer man de stakkels mennesker, der skulle stå imod invasionen. I historien er det er grå uniform masse, men der var lige så mange skæbner der tog imod, som gik i land, og der var flere af modtagerne, der døde end de andre. Jeg kan anbefale bogen"Tyskerne i Normandiet", hvis man er til det historiske.
Det sidste er jeg helt enig i. Men "fascinationen" af D-dag skyldes jo praktisk taget udelukkende amerikanerne, der kom udefra med friske folk - både dem med våben og dem med fotografiapparater og filmkameraer og notesblokke, så de sidste i sig selv er blevet helgengjorte helte. De var bevidst inviteret med for at skildre den heltemodige invasion. Havde skriverkarlene og fotograferne i stedet befundet sig i Stalingrad, havde de fortalt en principielt lignende historie for eftertiden. Men det var de ikke, så den hører man ikke igen og igen.Jakob skrev:At Carsten så giver udtryk for at man hellere skulle have lavet tegneserier om russernes masseofringer af soldater, kan i et historisk syn måske være interessant, men det gør skam ikke D-dag mindre fascinerende. Og tegneserie mediet kan, uanset hvilken vinkel man vælger på historien, stadig beskrive nogle ting, som andre medier ikke kan (og omvendt naturligvis)