Bogforum Comics 2019

Debat om tegneseriefestivaler, tips om byttemarkeder, udsalg og gode tegneserietilbud mm.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Nå, folkens, havde I det godt på Bogforum Comics? Det var der tilsyneladende tusindvis af mennesker, der havde, og det var reelt den største tegneseriemesse nogen sinde i Danmarkshistorien.

Cobolt havde det fantastisk godt (også selv om Cobolts stand slet ikke lå i Comics-området, men blandt de øvrige bogforlag), med masser af events og forfattere og tegnere og receptioner og signeringer og det største salg på en messe nogen sinde i forlagets historie. Men der var også publikumsrekord på messen i det hele taget med næsten 40.000 betalende gæster.

For hitliste- og talfetichisterne kan jeg røbe, at bestsellerlisten så således ud:
1. Kaptajn Haddock ordbog
2. Jason Lutes: Berlin
3. Pénélope Bagieu: Skamløs 2
4. Pénélope Bagieu: Skamløs 1
5. Karoline Stjernfelt: Usete steder

Her lidt visuelle indtryk, set med mine/Cobolts øjne (der er mange flere, se fx den fantastiske video, Bogforum Comics har lagt op på Facebook, som indkapsler det hele; udgangsbilledet på den er i øvrigt den gamle Carlsen- og Bogfabrikken-forlægger Jens Peder Agger og hans kone, digitalt omsat i streg, det fortæller vel noget om spændvidden).

Personligt synes jeg jo, at originalen til Gasolin-pladeomslaget var det sjoveste på hele messen, men det er nok bare mig. Ejermanden kom til stede søndag eftermiddag, og hans kone fortalte mig, at den havde stået i kælderen i mange år, men for tre år siden havde hun fundet den og hængt den op, en dag han ikke var hjemme. De nysgerrige forstår således, at der ikke er tale om en helt almindelig Tintin-samler. Bogforum passede godt på originalen, med Bogforums udstillingsleder og Bella Centers security-chef personligt i spidsen.

Sjovt var det også, at Pénélope Bagieu endelig kunne få overbragt sin PING-pris for bedste tegneserie oversat til dansk. Forresten viste hun sig at være gigantisk Don Rosa-fan, det havde man ikke lige set komme. Hun købte flere ting af ham og fik dem signeret og ville fragte dem sikkert hjem til Paris i pap, som vi måtte skaffe til veje. Og så syntes hun, det var det vildeste, at hun skulle tale om feministiske tegneserier med Kelly Sue DeConnick, hun havde aldrig oplevet noget lignende på messer i hverken USA eller Frankrig.

Michael Farr var som altid en elskelig engelsk gentleman og kunne fortælle interessante anekdoter om Tintin og Hergé i en evighed, hvis ingen havde standset ham. Selv om hans bøger "Tintin - en rejse i Hergés univers" og "Tintin & co." efterhånden har en del år på bagen, solgte Cobolt alle de medbragte eksemplarer, som han flittigt signerede. "Tintin - en rejse i Hergés univers" er oversat til 30 sprog. Ganske imponerende. Ligesom da han var på Komiks.dk i 2010 tvang en samler ham til også at signere et almindeligt Tintin-album. I mangel af Hergé selv.

Jan Lööf tiltrak unge som gamle og signerede "Jan Lööfs serier" og "Da Felix blev stor". På billedet signerer han dog Valhalla-jubilæumsbogen "Valhalla i nye hænder", hvor han også medvirker. I baggrunden Jason Lutes, der signerer BERLIN.

Og så flokkedes kvinderne om Cobolts stand. Det var jo herligt at se. Mange taler om, at børn skal læse tegneserier. Men ærlig talt er det mere interessant, at kvinder nu læser tegneserier. De har trods alt flere penge end børn. Kristian Bang Foss og Niels Søndergaard signerede "Kaptajn Haddocks ordbog". Folk spørger, om de ikke også kommer til provinsen, og det er ved at blive undersøgt.

Desværre har jeg ingen billeder af 81-årige Kjeld Nørgaard, der under Tintin-quizzen (skabt af ingen andre end Serielands egen Peter Becher) med tordenrøst udgød Haddock-eder og -forbandelser, så salen rungede. Men det er der andre, der har. Det var ganske enestående.
Vedhæftede filer
BogforumComics2019.jpg
BogforumComics2019_1.jpg
Farr.jpg
BagieuPing.jpg
FossNielsHaddock.jpg
Gasolinmontre2.jpg
Gasolinmontre1.jpg
LoofLutes1.jpg
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af GoogaMooga »

Godt indlæg,tak for det. Og så siger man, at folk ikke læser mere, det stemmer ikke overens med dette rekord besøgstal.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Der var et vældigt leben omkring og en kaotisk tilstrømning til den store signering af "Valhalla i nye hænder", hvor næsten halvdelen af de 60 medvirkende i bogen var mødt op for at signere.

Bogforum Comics havde inddelt de omkring 30 serieskabere i fire grupper, som fik en halv time hver. Men nogle af dem blev nu hængende i længere tid. Her ses blot to af dem, Henning Kure og Per Sanderhage.

Kunne være sjovt at høre, om det lykkedes nogen at få alle de tilstedeværendes signatur!
Vedhæftede filer
KureSanderhage.jpg
Brugeravatar
Henrik Andreasen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 274
Tilmeldt: 28. mar 2004, 13:44
Geografisk sted: Syd for Køge

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Henrik Andreasen »

Lyder godt at Cobolt havde en god messe, da flere betalende gæster ikke altid er lig med mere salg. Det var også et rigtig fint line-up af gæster, og nogle ret spændende foredrag alle 3 dage. Kom lidt sent ind om søndagen, og missede desværre foredraget med Kelly Sue og Pénélope, men fik set det med Matt, Teddy og Palle. Blev nogen/alle foredragne optaget, så det er muligt at se dem man missede efterfølgende eller gense? Kunne godt bruge at gense Nicolas Bro's højtlæsning af FF#48-50, da det var ret morsomt!

Fik de fleste signaturer til Valhalla i nye Hænder om fredagen, da jeg allerede havde fået en del til Art Bubble ugen før (lykkes at få en 26-27 signaturer i alt + en 5-6 tegninger). Var specielt glad for at det også lykkes at få Jussi Adler-Olsens signatur, da han var forbi og kigge til "Tegner væggen" inden signeringen startede.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Henrik Andreasen skrev:Blev nogen/alle foredragne optaget, så det er muligt at se dem man missede efterfølgende eller gense? Kunne godt bruge at gense Nicolas Bro's højtlæsning af FF#48-50, da det var ret morsomt!
Det ved jeg ikke, men kunne bestemt være sjovt, jeg fik kun set et glimt af Nicolas Bros festlige højtlæsning.
Henrik Andreasen skrev:Fik de fleste signaturer til Valhalla i nye Hænder om fredagen, da jeg allerede havde fået en del til Art Bubble ugen før (lykkes at få en 26-27 signaturer i alt + en 5-6 tegninger). Var specielt glad for at det også lykkes at få Jussi Adler-Olsens signatur, da han var forbi og kigge til "Tegner væggen" inden signeringen startede.
Det må vist være så mange, som det var muligt at få i denne omgang. De udenlandske bidragydere bliver nok vanskeligere at samle sammen. Men det var jo herligt, at Jan Lööf deltog.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Henrik Conradsen har fine billeder af langt de fleste deltagere i Valhalla-signeringen. Plus en masse andre. Foreløbig vist kun billeder fra fredagen.
https://www.dropbox.com/sh/dkxr37r1nbg2 ... UWbRc10GQY

Og Carsten Olsen har billeder fra Bogforum Comics.
https://www.flickr.com/photos/lordolsen/
Michael G. Nielsen

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Michael G. Nielsen »

Jeg havde det rigtig fint med kun at være der i 5 timer.
Mine dage på Bogforum er jo blevet lidt begrænset de senere år, jeg orker det faktisk ikke efter 25 år eller mere fra torsdag (sætte stand op) til søndag.
Jeg blev megatræt efter få timer og var glad for at komme ud fra det cirkus. Men fint at der kom mange mennesker. Bogen lever stadig. :-)
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Frank Madsen »

Michael G. Nielsen skrev:Jeg havde det rigtig fint med kun at være der i 5 timer.
Mine dage på Bogforum er jo blevet lidt begrænset de senere år, jeg orker det faktisk ikke efter 25 år eller mere fra torsdag (sætte stand op) til søndag.
Jeg blev megatræt efter få timer og var glad for at komme ud fra det cirkus. Men fint at der kom mange mennesker. Bogen lever stadig. :-)
:mrgreen:

Forlaget Eudor havde sin hidtil bedste Bogforum-weekend i hjertet af Børnebogforum, hvor vi har været de sidste 3 år. Salget gik strygende, og vores bestsellerliste så således ud:

1) Nofret: Slave i Levanten (sort udgave)
2) Nofret: Slave i Levanten (blå udgave)
3) Nofret – Samlede historier III
4) Eks Libris 9: Hætten i hytten kan Halfdan få!
5) Alf vil ha' et kæledyr NU!

Som nævnt andetsteds stiger prisen på "Slave i Levanten" fra nytår til 184,50 kr., da 1. oplag nærmer sig udsolgt.

Vi havde også et stort salg af originaltegninger, så stort at jeg i går gjorde alvor af at få sat vores online galleri op på http://www.frankmadsen.dk/shop.

Billede

Om Bogforum ligefrem var Danmarks største tegneseriemesse, som Carsten påstår, vil jeg dog nok stille mig tvivlende overfor. De 40.000 gæster er inkl. de mange hylende skoleklasser, der blev busset ind om fredagen og som mest var interesseret i gratis flødekarameller og fnisende selfies, og de fleste af de øvrige gæster kom nok heller ikke p.gr.a. tegneserierne. Jeg vil stadig skyde Copenhagen Comics til at være større, når det gælder antallet af tegneseriekøbende publikummer. Og Art Bubble i Rundetårn matchede fint omsætningen til Bogforum, faktisk var den lidt større - samtidig med at standudgiften er væsentlig lavere. Så hurra for, at vi stadig har to selvstændige tegneseriefestivaler.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Frank Madsen skrev:Om Bogforum ligefrem var Danmarks største tegneseriemesse, som Carsten påstår, vil jeg dog nok stille mig tvivlende overfor. De 40.000 gæster er inkl. de mange hylende skoleklasser, der blev busset ind om fredagen og som mest var interesseret i gratis flødekarameller og fnisende selfies, og de fleste af de øvrige gæster kom nok heller ikke p.gr.a. tegneserierne. Jeg vil stadig skyde Copenhagen Comics til at være større, når det gælder antallet af tegneseriekøbende publikummer. Og Art Bubble i Rundetårn matchede fint omsætningen til Bogforum, faktisk var den lidt større - samtidig med at standudgiften er væsentlig lavere. Så hurra for, at vi stadig har to selvstændige tegneseriefestivaler.
Faktisk har "vi" jo mere end to selvstændige tegneseriefestivaler, og bestemt, hurra for det. Og det er naturligvis formentlig rigtigt, at de fleste gæster ikke kom på Bogforum på grund af tegneserierne. Men det er jo netop pointen. At her har man en enestående mulighed for faktisk at komme i kontakt med titusindvis af mennesker, som ikke havde tænkt på, at tegneserier kunne være noget for dem. Det har man ikke på tegneseriemesserne.

Hvad der er "den største" tegneseriemesse kan næppe afgøres, netop fordi mange gæster ikke kommer på Bogforum specifikt for at se på tegneserier. Men når man ser billeder som det her af et stuvende fuldt Comics-område, som det så ud flere gange hver dag, vil jeg i hvert fald hælde til, at Bogforum Comics er en betydende og afgørende begivenhed i Tegneseriedanmark, som det blev afviklet i år. Derudover er mit yndlingsbillede det ovenstående fra Cobolts stand som er fyldt til bristepunktet udelukkende af kvinder. Af utrolig mange grunde er det et herligt billede.
Vedhæftede filer
BogforumComics2019.jpg
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Og ovre i voksenhallen var der altså ingen hylende skoleklasser, der mest var ude efter flødekarameller ;-)

I øvrigt skal man ikke nødvendigvis kimse ad det, for uanset gratis karameller er der jo et dannelsesprojekt i det. At pege på og give oplevelser i forbindelse med bøger. Jeg havde selv mine børn med til Bogforum, da de var små, dengang det var i Forum. Og da var de også mest interesseret i gratis flødekarameller (og kuglepenne og bogmærker og læseprøver og bolsjer og hvad har vi) og så frem til det hvert eneste år. Men nu kommer de altså tilbage af egen kraft, og nu er det ikke for at få gratis karameller, og ikke fordi jeg tager dem med. Mit ældste barnebarn på 8 år stod to timer i kø for at få en tegning af Flemming Andersen og var pavestolt over også at få Don Rosas signatur i sin Her er dit liv, Joakim-bog. Og JEG har altså ikke påvirket hverken ham eller hans mor. Ud over at tage hende med til Bogforum, da hun var barn. Hendes søster har i mange år gladeligt hjulpet til på Cobolts stand og har altid nogle bøger og forfattere, hun derudover skal have tjekket ud. Den tredje er undskyldt, for hun bor i Canada, i Whitehorse af alle steder, og hendes svigerforældre bor i Dawson City, hvor der står en Onkel Joakim-statue ude i skoven i Barks-/Rosa-land. Hvad jeg fik lejlighed til at fortælle Don Rosa. Sådan kan verden være så uforudsigeligt sammenhængende. Bogforum er under alle omstændigheder sagen, hvis man kan lide at læse. Om det så er bøger eller tegneserier eller begge dele, det er i den sidste ende ikke væsentligt.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev:Faktisk har "vi" jo mere end to selvstændige tegneseriefestivaler, og bestemt, hurra for det.
Jo, men publikumsmæssigt er CC og AB nu i en liga for sig - med al respekt for CPH zine fest, billedblót og Nørrebronx.
Carsten Søndergaard skrev:Og det er naturligvis formentlig rigtigt, at de fleste gæster ikke kom på Bogforum på grund af tegneserierne. Men det er jo netop pointen. At her har man en enestående mulighed for faktisk at komme i kontakt med titusindvis af mennesker, som ikke havde tænkt på, at tegneserier kunne være noget for dem. Det har man ikke på tegneseriemesserne.
Nej, det siger næsten sig selv. Og af samme grund er det ærgerligt, at Comic Con Copenhagen ikke fortsætter, for her oplevede vi også at møde et helt nyt publikum, som vi ikke så til AB og CC - eller på Bogforum.
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Frank Madsen »

Carsten Søndergaard skrev:Bogforum er under alle omstændigheder sagen, hvis man kan lide at læse. Om det så er bøger eller tegneserier eller begge dele, det er i den sidste ende ikke væsentligt.
Nej, da - med mindre man altså vil bruge publikumstallet på 40.000 til at udnævne Bogforum til Danmarks største tegneseriefestival. :lol:
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Frank Madsen skrev:publikumsmæssigt er CC og AB nu i en liga for sig - med al respekt for CPH zine fest, billedblót og Nørrebronx.
Og Svendborg Graphic, der synes at have den mest effektive kommunikation af alle tegneseriemesser. Særligt med tanke på den provinsielle lokalitet ... æh, set med hovedstadsøjne.Ganske imponerende, uden at jeg selv rent faktisk har taget messen i øjesyn.
Frank Madsen skrev:]Nej, da - med mindre man altså vil bruge publikumstallet på 40.000 til at udnævne Bogforum til Danmarks største tegneseriefestival. :lol:
Jeg henholder mig udelukkende til det, jeg ved selvsyn kunne konstatere, og de mange billeder af tusindvis af mennesker på Bogforum Comics-området. Uanset en eventuel matematisk sandhedsværdi var/er det skønt at iagttage.
Brugeravatar
GoogaMooga
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 22977
Tilmeldt: 17. feb 2005, 21:38

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af GoogaMooga »

Udover Komiks.dk i tidernes morgen, har jeg troppet op én anden gang: til en lille con afholdt i Falconér. Der var dealers fra USA, og jeg så de eftertragtede Hot Wheels comics til ca. 100 kr. stykket. Har sparket mig selv lige siden for ikke at have købt dem. Men det var vist en enlig svale, den con.
"It's a mod, mod, mod, mod world, luv!" -- Twiggy
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Bogforum Comics 2019

Indlæg af Carsten Søndergaard »

GoogaMooga skrev:Udover Komiks.dk i tidernes morgen, har jeg troppet op én anden gang: til en lille con afholdt i Falconér. Der var dealers fra USA, og jeg så de eftertragtede Hot Wheels comics til ca. 100 kr. stykket. Har sparket mig selv lige siden for ikke at have købt dem. Men det var vist en enlig svale, den con.
Du burde sparke dig selv for ikke at have troppet op til nogle flere messer :mrgreen:

Og hvasså ... skal der ikke også være en afstemning om, om de skal kaldes cons, messer eller festivaler? :wink:
Besvar