Århus bliver centrum for tegneserier!

Debat om tegneseriefestivaler, tips om byttemarkeder, udsalg og gode tegneserietilbud mm.
Besvar
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af Jakobsen »

Aarhus bliver centrum for tegneserier i
verdensklasse

Art Bubble - The Danish International Comic Art Festival vender
tilbage til DOKK1 med internationale stjernenavne og udstillingen
“Danske tegneserier på nye eventyr”
Den 16.-18. september afholdes den internationalt anerkendte tegneseriefestival Art Bubble
endnu en gang på DOKK1 i Aarhus.
Syv internationale stjernenavne fra hhv. USA - ND Stevenson, Jim Mahfood og Molly
Ostertag, Storbritannien - Sean Phillips og Jacob Phillips, Tyskland - FLIX / Felix
Görmann og Frankrig - Pierre Alary - gæster Dokk1 i Aarhus, hvor de ser frem til at møde
deres danske fans og kolleger.
Sean Phillips er britisk illustrator, hvis samarbejde med forfatter Ed Brubaker anses for at
være noget af det bedste der udgives for tiden. Udover at være tegneserieforfatter har
Brubaker også arbejdet med Nicolas Winding Refn.
Amerikaneren Jim Mahfood har arbejdet med bl.a. Kevin Smith og lavet illustrationer for
mange af de største brands i verden. Han dyrker en stil han kalder visual funk og har du set
Spider-Man: Into the Spider-verse er det tydeligt, at Mahfoods visuelle udtryk er en stor del
af filmens æstetiske udtryk.
ND Stevenson er en prisvindende forfatter og illustrator, der siden sin debutudgivelse
Nimona er fløjet mod stjernerne som få andre. Udover sine prisvindende tegneserier
udviklede Stevenson Netflix serien She-Ra og de mægtige prinsesser, som han også var
executive producer på.
Molly Ostertag bevæger sig ligeledes både indenfor tegneserier og animation. Hendes
værk om hekse-drengen Aster er i produktion hos Netflix mens hendes nyeste
tegneserieudgivelse, The Girl from the Sea, kan på mange måder sammenlignes med Den
Lille Havfrue.
Franskmanden Pierre Alary arbejdede i mange år for Disney men har de sidste to årtier
fokuseret på tegneserier. Han er yderst produktiv og har illustreret tre værker, der er udgivet
på dansk - herunder Don Vega, hvor han arbejder med myten om den legendariske Zorro.
Jacob Phillips er søn af førnævnte Sean Phillips og har lavet tegneserier siden han var 11.
Her 16 år senere har han flere gange været nomineret for sin farvelægningsarbejde, hvor
han arbejder sammen med sin far, men han er også illustrator på serierne That Texas Blood
- skrevet af Chris Condon og Newburn - skrevet af Chip Zdarsky.

Felix Görmann er i Tyskland kendt under kunstnernavnet FLIX. Her har han i mange år
tegnet for avisen Frankfurter Allgemeine, hvor han laver striben Glücksind. Han blev den
første tysker, der fik lov at tegne en Splint & Co historie, da han tog de velkendte figurer til
Berlin lige inden murens fald.
Til festivalen kan man desuden møde over 60 danske stjerner, som Instagram vikingekonge
Nikolaj Lauritzen, Youtube-illustrator og underviser Nadia Axel, krimiforfatter og illustrator
Palle Schmidt, elever fra The Animation Workshop og legendariske Sussi Bech - der for
nyligt afsluttede sin serie om den kretensiske prinsesse Nofret.
Se den komplette liste over gæster og standholdere på www.art-bubble.dk
Danske tegneserier på nye eventyr
Danske billedfortællere i verdensklasse udstiller på Dokk1
D. 5. september åbner DOKK1 Art Bubble festen med en verdensklasse udstilling af danske
billedfortællere.
DOKK1s bibliotek lægger gulv til udstillingen DANSKE TEGNESERIER PÅ NYE EVENTYR,
hvor de besøgende kan fordybe sig i den moderne danske tegneserie med bidrag af Palle
Schmidt, Bjørk Matias Friis, Lars Jakobsen, Henrik Rehr, Sussi Bech og Frank
Madsen, Lars Kramhøft, Tatiana Goldberg og århusianeren Nikolaj Lauritzen.
De tager hver især publikum i hånden og fører dem ind i de verdener de har skabt i deres
værker og giver et indblik i den process der ligger bag det færdige værk folk normalt kender.
Udstillingen, der varer fra 5.-18. september, byder også på en skattejagt for børn som
voksne. På Torvet på DOKK1 kan man få udleveret et ark med spørgsmål, som kun kan
besvares ved nærmere fordybelse i udstillingen og de værker som de involverede
tegneserieskabere har lavet.
Hovedsponsor på udstillingen er HelpWater - 100% bæredygtigt logovand.
Signeringer, interviews, events og workshops
I løbet af festivalen kan man møde og snakke med alle de mange gæster og standholdere.
Det bliver muligt at lære, hvordan en tegneserie bliver til og få en lille tegning med hjem, fra
de mange tegnere på DOKK1.
Der bliver interviews med både de danske og internationale gæster og besøgende kan blive
klogere på, hvordan tegneserier bliver lavet, hvilke typer tegneserier der er, hvilke værktøjer
de forskellige illustratorer bruger og ikke mindst - hvilke tegneserier de laver.
www.art-bubble.dk
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 198
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af Henriette Westh »

Det bli'r så stort!!!
Jeg bidrager med en stand med mine "Dortheas overlevelser"-albums, inkl. den allernyeste, "MØGUNGE - og andre historier".
Og som en lille overraskelse har forlaget desAJHn udgivet min lille sommerspøg MORDET I GRINDSTED HALL, som er en kortfattet sommerkrimi i bedste "whodunnit"-stil. Den kan købes på Anders Hjorth-Jørgensens stand og i øvrigt også på min.
Derudover deltager jeg i lidt forskelligt såsom LAB om søndagen og "Lav din egen tegneserie" fredag kl. 15.30 til 16.30.

Jeg glæder mig til at se jer allesammen! Art Bubble er det fedeste!!!
Vedhæftede filer
Møgunge forside.jpg
DortheasOverlevelser-værker-lille.jpg
304774926_10229369664608752_8972047673548098532_n.jpg
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af Frank Madsen »

Henriette Westh skrev: 9. sep 2022, 08:07Det bli'r så stort!!!
Jeg bidrager med en stand med mine "Dortheas overlevelser"-albums, inkl. den allernyeste, "MØGUNGE - og andre historier".
Og som en lille overraskelse har forlaget desAJHn udgivet min lille sommerspøg MORDET I GRINDSTED HALL, som er en kortfattet sommerkrimi i bedste "whodunnit"-stil. Den kan købes på Anders Hjorth-Jørgensens stand og i øvrigt også på min.
Derudover deltager jeg i lidt forskelligt såsom LAB om søndagen og "Lav din egen tegneserie" fredag kl. 15.30 til 16.30.
Art-Bubble-2021.jpg

Eudor er også på plads med to borde fulde af tegneserier, billedbøger og originaltegninger. Siden sidste Art Bubble har vi udgivet Sussi Bechs 13. og sidste Nofret-album "Tutankhamon", bind 2 af Werner Wejp-Olsens "Peter og Perle" og Niels Rolands, Anders Lundt Hansens og Lisbeth Imers "Runernes verden" og Stefan Fjeldmarks "Platy & Puss"-bøger. De kan selvfølgelig allesammen fås på Art Bubble.

I standen kan man få signeret bøger og tegneserier af Sussi Bech, Ingo Milton, Simon Petersen og undertegnede, hvis man skulle have trang til det.

Nofret-13.jpg
Runernes-verden.jpg
Peter-og-Perle-2.jpg
Peter-og-Perle-2.jpg (66.53 KiB) Vist 2533 gange
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
umpff
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 282
Tilmeldt: 30. sep 2007, 19:49
Geografisk sted: Hvidovre
Kontakt:

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af umpff »

Forlaget Umpff er også på ArtBubble

Vi har fået lov at holde stand i nummer 54. Det er inde i Store sal på det fine kulturhus og bibliotek.

Vi medbringer et par tilbud med ekstra Umpff i!

Billede
Morten Langkilde fra http://www.umpff.dk

- de gode fortællinger og tegningerne, der giver dem liv.
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7167
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Cobolt er desværre ikke på Art Bubble denne gang, selv om den tyske tegneserieskaber Flix, der har lavet Splint i Berlin, er officiel gæst på messen.

Heldigvis sørger Cobolts gode venner på E-voke for at have albummet til salg på Cobolts vegne på Art Bubble, hvis man ikke allerede har anskaffet det. Så alle bør kunne få det signeret af Flix.
Vedhæftede filer
image.jpeg
image.jpeg (68.55 KiB) Vist 2443 gange
Jakobsen
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 570
Tilmeldt: 23. mar 2009, 14:02

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af Jakobsen »

Udstillingen på Dokk1 er nu blevet set af 17.500 mennesker. Det er det tal Dokk1 har registreret på deres tæller i udstillingsområdet. Så det er meget præcist. 🙂 Det er da en god nyhed 🙂

Art Bubble løber af stabelen fra på fredag med workshops og talks. Lørdag åbner stande og de er alle åbne også søndag. Hele lørdag optagers der interviews i tv-studiet. Der er mulighed for at være publikum.

Fredag aften uddeles Hanne Hansen prisen i tv-studiet og der er gratis adgang - hvis man går ind og booker en billet. Uddelingen sendes live på sociale medier.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af Frank Madsen »

Eudor må alligevel melde fra til Art Bubble i år, da forlagets to hovedkræfter ikke er helt fri af den covid-19, vi fik konstateret i sidste uge, og med 48 timer til planlagt opsætning af standen har vi derfor besluttet af blive hjemme for ikke at smitte hele tegneserie-Danmark. Men vi vender sejrrigt tilbage næste år og ønsker alle en god festival. Vi ses til Bogforum til november! :-)
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
JAlbertsen
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 284
Tilmeldt: 24. aug 2005, 21:14
Geografisk sted: Silkeborg

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af JAlbertsen »

Frank Madsen skrev: 14. sep 2022, 12:50 Eudor må alligevel melde fra til Art Bubble i år, da forlagets to hovedkræfter ikke er helt fri af den covid-19, vi fik konstateret i sidste uge, og med 48 timer til planlagt opsætning af standen har vi derfor besluttet af blive hjemme for ikke at smitte hele tegneserie-Danmark. Men vi vender sejrrigt tilbage næste år og ønsker alle en god festival. Vi ses til Bogforum til november! :-)
Det var ærgerligt. Fortsat god bedring!
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8416
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Århus bliver centrum for tegneserier!

Indlæg af Frank Madsen »

JAlbertsen skrev: 14. sep 2022, 14:05Det var ærgerligt. Fortsat god bedring!
Tak. :-)

I mellemtiden har Ingo Milton meldt sig til at stå for Eudors stand, og Sussi tager også derover. Så det er kun mig, der kæmper for at få bugt med den sidste snue, der bliver hjemme. Alt i alt en win-win situation, vil de fleste nok mene. :lol:
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Besvar