Copenhagen Comics 2022

Debat om tegneseriefestivaler, tips om byttemarkeder, udsalg og gode tegneserietilbud mm.
lolsen
Brugerniveau 4
Brugerniveau 4
Indlæg: 1631
Tilmeldt: 29. dec 2008, 16:59

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af lolsen »

Mogens: Vi må krydse fingre for at de fortsætter, det lyder jo unægteligt godt! Forhåbentligt bliver det en god lang serie :D
Brugeravatar
Antaeus
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 8525
Tilmeldt: 29. mar 2005, 20:08
Geografisk sted: Langtbortistan, Vest for Ærø

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af Antaeus »

Fremmødet af store tegnere var ret begrænset og den eneste tegner jeg valgte at få en tegning fra var Luc Warnant (Soda).
Faraos havde væsentlig mindre med end de plejer, mindre plads og kørte med tilbud på nogle hylder, mens en del andet kostede normal pris.
Cobolt havde ikke ret meget med og det var til normalt pris og havde kun en kasse med tilbud, men ellers ikke messe tilbud.
E-voke havde en del af deres udgivelser med og to Fabel udgivelser og kørte tilbud på nogle få album og havde en kasse med anden sortering til lav pris.
Eudor rapporterede at de aldrig har solgt mere, så det er jo super.
Fantask nåede jeg faktisk aldrig i fordi der stod en del mennesker.
Fyns Antikvariat havde mindre med end de plejer.
Pegasus havde også lidt med, men jeg tror også det var lidt mindre end de plejer.
Så var der MMM med flotte superhelte blade og Tue havde også en stand med superhelte, de trak begge en del mennesker til.

Der var en del mennesker, men mit indtryk var at der var færre end der plejer.
Kæmp for Paul Murrys Samlede Værker
[url]viewtopic.php?f=4&t=16720/url]
Mogens
Brugerniveau 3
Brugerniveau 3
Indlæg: 555
Tilmeldt: 4. dec 2009, 00:11

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af Mogens »

lolsen skrev: 29. maj 2022, 01:47 Mogens: Vi må krydse fingre for at de fortsætter, det lyder jo unægteligt godt! Forhåbentligt bliver det en god lang serie :D
Vi kan jo overdynge Faraos' bagmænd med forespørgsler, mails og bamser (måske endda fadbamser), så de ikke har andet valg end at følge pøblens krav. :lol:
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 6308
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af Carsten Søndergaard »

Antaeus skrev: 29. maj 2022, 14:32Faraos havde væsentlig mindre med end de plejer, mindre plads og kørte med tilbud på nogle hylder, mens en del andet kostede normal pris.
Det havde noget at gøre med, at messen blev flyttet fra februar til maj, og at Faraos i mellemtiden (hvilket man må bifalde) havde indgået faglig overenskomst med personalet, så det var vanskeligt at bemande en større stand med så kort varsel. Derfor var der stort set ingen fx Zoom-udgivelser eller Cobolt-udgivelser hos Faraos, hvilket både Zoom og Cobolt havde regnet med. Nu må man satse på, at der ikke kommer en ny virus i vejen, og at Copenhagen Comics 2023 kan afvikles i god ro og orden som i dag meddelt, 27.-28. maj 2023 (i pinsen). Så får alle bedre tid til at tirettelægge, og i hvert fald Cobolt får bedre tid til at afstemme med Faraos, hvem der har hvad med.
Antaeus skrev: 29. maj 2022, 14:32Cobolt havde ikke ret meget med og det var til normalt pris og havde kun en kasse med tilbud, men ellers ikke messe tilbud.
Cobolt havde en stand på 10 meter og masser med, men nok ikke lige den slags, du interesserer dig for ;-) Det var helt bevidst (ikke at du ikke skulle interessere dig for det), fordi der under normale forhold ikke er grund til at konkurrere med Faraos om de klassiske ting. Så Cobolt fokuserede på graphic novels (særligt danske, med flere festlige udgivelsesreceptioner) og de mange nye børnetegneserier, og begge dele var efterspurgte, for børnetegneseriernes vedkommende også fordi standen lå lige ud til børneområdet på messen. Og der var faktisk mange kontante messetilbud på både graphic novels og børneserierne.

Ægte knaldtilbud har desværre/heldigvis været svære at finde de sidste par år, fordi tegneserier sælger så godt, at det er svært at finde restoplag og den slags, som normalt ender som knaldtilbud på messer eller Black Friday og den slags. Det kan man så vælge at græde eller grine over.

Optakten til messen var lidt tumultagtig efter flytningen fra februar til maj, og der var nogle logistiske og praktiske udfordringer op til åbningen, men det endte i hvert fald for Cobolts vedkommende med at være en rigtig fin og velbesøgt messe med masser af positive vibrationer, godt salg og nogle virkelige fine arrangementer og adskillige interessante paneldiskussioner. Jeg tror jeg talte med op mod 100 mennesker under messen, og de var alle sammen glade og lykkelige. Det samme var jeg. Og hatten af for alle de frivillige, der fik det til at ske, og som får det til at ske igen næste år.
The Elder
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 354
Tilmeldt: 10. sep 2006, 14:20
Geografisk sted: Brøndby
Kontakt:

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af The Elder »

Min mindste og jeg har en tradition med at gå på Comics sammen, når den er der.
Vores oplevelse i år var, at det var en mager udgave.
Så det er fedt at høre, at folk fra branchen var tilfredse. Så er det jo ikke op til os at påstå, at den ikke var "god nok".
Faraos var lille, men det er egentlig til at forstå, for det er et mega arbejde at flytte hele butikken til øsknehallen og retur.
Så man må være glad for, at de trods alt VAR der.

Men, som min kloge dreng kommenerede:
Hvad med Manga og manga-segmentet.
Ingen Manga tegneserier nogen steder. Faraos har trods alt en hel afdeling til det segment.
Til gengæld var de cos-playere, der var dukket op, alle klædt ud som manga-profiler.
Der var sådan set ikke noget til dem.

Så var vi forbi paneldiskussionen om nordiske guder i tegneserier.
Jeg må erkende, at det blev for kedeligt. Alt for mange ord og alt for få billeder.
Vi snakker tegneserier. En visuel kunstart.
Det havde været fedt med flere illustrationer.

Men det blev da til indkøb af indtil flere albums, så det var fint af være afsted.
Men fra forbrugersynspunkt. Lidt fede messetilbud ville ikke gøre noget.
"Always Look On The Bright Side of Life
Brugeravatar
Robin
Brugerniveau 5
Brugerniveau 5
Indlæg: 4403
Tilmeldt: 5. mar 2008, 20:30
Geografisk sted: Bathulen

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af Robin »

Jeg var på CC søndag og var godt tilfreds med udbuddet. Jeg hygger mig med at tøffe rundt mellem standene og sludre.med de forskellige standholdere, kigge og købe lidt forskelligt. Hyggelig snak med Anders Hjot Jørgensen, fik en fin kopi af nogle sider fra Henriette Wesths næste, "Møgunge"; købte et par Superman fra -52 hos Fyens med lidt "før lukketid rabat", Supersnaks 10 års jubilæumshæfte og "Den fantastiske Spider-man" blade. Så talte jeg med to af bidragyderne til Supersnak hæftet og blev begavet med en virkelig flot plakat med tegninger af insekter af en af bidragyderne, den er til det ene barnebarn, han er VILD med naturen og dens kryb og kravl. Sludrede med Bo fra Pegasus og de flinke folk fra E-voke. Det var et par dejlige timer! På gensyn næste gang!

mvh.
Så bli'r det ikke meget bedre - desformedelst!!! Ihvorvel!!!
Brugeravatar
Carsten Søndergaard
Brugerniveau 6
Brugerniveau 6
Indlæg: 6308
Tilmeldt: 2. apr 2005, 00:28
Geografisk sted: København
Kontakt:

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af Carsten Søndergaard »

The Elder skrev: 30. maj 2022, 12:08Faraos var lille, men det er egentlig til at forstå, for det er et mega arbejde at flytte hele butikken til øsknehallen og retur.
Så man må være glad for, at de trods alt VAR der.
Der er også det "problem", at den store Faraos på strøget er åben samtidig - også om søndagen, så der skulle både være bemanding på Strøget og på messen på samme tid. Butikken er oven i købet længere åben end messen.
The Elder skrev: 30. maj 2022, 12:08Men, som min kloge dreng kommenerede:
Hvad med Manga og manga-segmentet.
Ingen Manga tegneserier nogen steder. Faraos har trods alt en hel afdeling til det segment.
Der var dog Angelica Inigos og Fred Tornagers velbesøgte mangeworkshop. Og premiere på Fahrenheits/Faraos' spritnye My Hero Academia. Men rigtig nok, ikke så meget andet. Det vil der stensikkert være til næste år.
The Elder skrev: 30. maj 2022, 12:08Så var vi forbi paneldiskussionen om nordiske guder i tegneserier.
Jeg må erkende, at det blev for kedeligt. Alt for mange ord og alt for få billeder.
Vi snakker tegneserier. En visuel kunstart.
Det havde været fedt med flere illustrationer.
Den overværede jeg ikke, men paneldiskussionen om Sherlock Holmes i tegneserieform fra tidernes morgen og til i dag var særdeles underholdende og oplysende og med masser af illustrationer fra tidens løb. De tre ivrige sherlockianere Christian Monggaard, Bo Green Jensen og Palle Schantz Lauridsen på slap line og fuld af røverhistorier om Sherlock Holmes i tegneserieform, det kunne ikke have været bedre.
Brugeravatar
Frank Madsen
Brugerniveau 7
Brugerniveau 7
Indlæg: 7782
Tilmeldt: 16. nov 2003, 11:02
Geografisk sted: Birkerød
Kontakt:

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af Frank Madsen »

Antaeus skrev: 29. maj 2022, 14:32Eudor rapporterede at de aldrig har solgt mere, så det er jo super.
Ja, med al den negativitet her og andre steder på nettet kunne man jo frygte, at publikum udeblev, men det viste sig heldigvis ikke at holde stik. Thomas og Anthony kunne allerede fredag fortælle, at forsalget af billetter slog alle rekorder, og da vi havde overstået lørdag, kunne vi i Eudors stand konstatere, at vi havde haft den største omsætning på en enkelt messedag i forlagets historie. Sussi signerede Nofret-album non-stop fra lidt over ti til klokken næsten var 16. Søndag var som sædvanlig lidt mere afdæmpet, men vi kom pænt over resultatet for Copenhagen Comics 2019. Dog er Bogforum 2021 stadig vores bedste messe rent omsætningsmæssigt, men standlejen er over dobbelt så høj. Så CC2022 var virkelig super. Stor tak til Anthony, Thomas, Jón, Kristian, Claus og alle de frivillige, der har knoklet for at gøre festivalen til en realitet. De negative røster kan passende melde sig under fanerne, når CC afholdes allerede 27.-28. maj 2023.

https://copenhagencomics.dk/bliv-frivillig/
Antaeus skrev: 29. maj 2022, 14:32Der var en del mennesker, men mit indtryk var at der var færre end der plejer.
Det svingede meget, men begge dage lige omkring middag og timerne umiddelbart efter var der virkelig tryk på.
The Elder skrev: 30. maj 2022, 12:08Men, som min kloge dreng kommenerede:
Hvad med Manga og manga-segmentet.
Ingen Manga tegneserier nogen steder. Faraos har trods alt en hel afdeling til det segment.
Jeg er ret sikker på, at Faraos havde nogen mangaer i deres stand, men ellers har CC jo aldrig rigtig været stedet for manga. Der er det nok snarere J-Popcon, du skal slæbe din dreng ud til, når den finder sted næste gang 17.-19. februar 2023.
Vedhæftede filer
Foto: Tatiana Goldberg
Foto: Tatiana Goldberg
Foto: Frank Madsen
Foto: Frank Madsen
Foto: Frank Madsen
Foto: Frank Madsen
Foto: Frank Madsen
Foto: Frank Madsen
Foto: Fredrik Strömberg
Foto: Fredrik Strömberg
FRANK BRUUN MADSEN
Forlaget Eudor
Tegneserier & børnebøger
Brugeravatar
Henriette Westh
Brugerniveau 2
Brugerniveau 2
Indlæg: 141
Tilmeldt: 12. aug 2020, 14:21
Geografisk sted: Langeland
Kontakt:

Re: Copenhagen Comics 2022

Indlæg af Henriette Westh »

Jeg og min bror nød CC 2022 i fulde drag! Stor tak til arrangører og frivillige, som ydede en flot, flot indsats! Det eneste er ærgerlige er, at man ikke har ret meget tid til at snakke med kollegaer. :-)
For mig kom det hele til at løbe rundt - så jeg undgik et tab. :-) Jeg mødte skønne nye fans og snakkede med engagerede købere og gamle fans!
Og nu er jeg hjemme og i gang med den fjerde og sidste historie i min Dorthea-antologi, hvor Dorthea afslører, hvor skoddårlig hun er til at stå på ski. ;-)
Vedhæftede filer
IMG_2747-2.jpg
285091353_10228742994744821_3917509652203033579_n.jpg
__________________________________
http://hw-art.dk/comix.html
Besvar