Om sommeren har jeg normalt mindst en håndfuld læseeksemplarer af Illustrerede klassikere inden for rækkevidde. I år var nr. 59, Klan-krigen i Skotland, iblandt. Efter at have nydt Alex A. Blums nydelige tegninger gik tankerne næsten 30 år tilbage til midt i 90erne, hvor jeg lavede en liste over min samling af senere oplag af Illustrerede Klassikere til Komik-lex/Pegasus (1997) og til min egen hjemmeside. Hvad var det nu lige, der var så specielt for 1. oplaget af denne titel?
Men hvorfor så tidligt? Jeg har netop konstateret, at der på 2. oplag er rettet to typografiske fejl blandt de sidste numre (De røde cirkler på foto). Da det blev en populær titel, med mindst fem oplag, har man sikkert valgt at trykke et nyt og samtidigt benytte chancen for hurtigt at rette fejlene.
Efterfølgende tog jeg tre øjebliksbilleder (8. aug. 2024) fra salgssteder på nettet:
Som det fremgår, lister Pegasus 1. oplag som HBN 59. Det må skyldes den fejl, der var i Komiklex 1997 og som blev rettet til HBN 60 i Komiklex 2005.
Faraos Cigarer lister alle fem oplag, men har ikke info vedr. 2. oplag. Da et klik på 1. oplag viser 2. oplags bagside, altså HBN 62, er der her grund til lige at være på vagt. Hvis nogle af de fire eksemplarer til salg har HBN 62, er prisen væsentlig mindre. Eksempelvis bør det viste eksemplar i 9.2 near mint- i så tilfælde koste 85,- og ikke 325,- ifølge forretningens egne lister!
I Den Blå Avis kan man købe et eksemplar til 50,-. Det er angivet som 1. oplag, men der er ingen bagside vist og spørgsmålet er så hvilken reference, der er brugt...
Konklusion: Hvis man har intentioner om at samle en komplet serie Illustrerede Klassikere, er nr. 59 ikke så entydigt beskrevet, som de øvrige titler efterhånden er.
Et kuriosum: I den yderst respektfulde og velfortjente minibiografi af forfatter Jane Porter fremgår det at "Om det så var Napoleon, så var han en stor beundrer af Jane Porter". En hurtig Googling viser, at Napoleon faktisk af politiske årsager bandlyste bogen i Frankrig...
Jo, efter et kig i samlingen: Der kom to næsten ens oplag (1958/59) med meget kort mellemrum, hvor HBN på bagsidelisten (forskellig ombrydning) for 1. og. 2. oplag er henholdsvis 60 og 62 (HBN = Højeste bagsidenummer). Begge er trykt på det tyndere papir, som kendetegner numrene 1-72 i 1. oplag. Alle øvrige genoptryk, som jeg kender til, er trykt på det lidt grovere papir, som Forlaget IK benyttede fra 1960 og fremefter.Illustrerede Klassikere nr. 59, Klan-krigen i Skotland af Jane Porter - hvilket oplag?
Re: Illustrerede Klassikere nr. 59, Klan-krigen i Skotland af Jane Porter - hvilket oplag?
Tohan skrev:
Illustrerede Klassikere nr. 60, De 45 livgardister af A. Dumas, kom også i et usædvanligt tidligt genoptryk.
"Som jeg kender til" i citatet viser sig at være en formildende omstændighed, for fakta er, at nr. 60 som det eneste 1. oplag aldrig er blevet indlemmet i min samling, siden den blev genoptaget i 1989. Bo fra Pegasus tilføjede selv enkelte numre til listen i Komik-lex. Derfor dukkede bladet naturligvis ikke op ved den fysiske gennemgang. På min hjemmeside er billeder og registrering korrekt, takket være hjælp fra anden side. Pegasus/Komik-lex 2005 ligeså.
Hos Faraos cigarer vises 2. oplaget også i dette tilfælde som 1. opl. og deres 2. oplag er billedmæssigt det 3. opl. som kun er vist som ikon. Så her gælder samme advarsel som ovenfor vedr. nr. 59. Det skal lige tilføjes, at jeg tror at disse to tilfælde er enlige.
Så for fuldstændighedens skyld (forhåbentlig): Der kom to tidlige genoptryk på det tyndere papir allerede i 1958/59.
Nu er et eksemplar af nr. 60 i 1. oplag i "Særligt pæn, brugt stand" bestilt og betalt hos Pegasus og snart vil den del af samlingen endelig være komplet med et par årtiers forsinkelse
Belært af erfaring har jeg lovet mig selv ikke at komme med den slags omfattende udtalelser alene baseret på hukommelsen og det gjorde jeg faktisk heller i dette tilfælde. En hurtig bekræftende research foregik ved hjælp af min egen samling af senere oplag og de omkringliggende numre blev tjekket hos Faraos. Det var bare ikke tilstrækkeligt:Der kom to næsten ens oplag (1958/59) med meget kort mellemrum, hvor HBN på bagsidelisten (forskellig ombrydning) for 1. og. 2. oplag er henholdsvis 60 og 62 (HBN = Højeste bagsidenummer). Begge er trykt på det tyndere papir, som kendetegner numrene 1-72 i 1. oplag. Alle øvrige genoptryk, som jeg kender til, er trykt på det lidt grovere papir, som Forlaget IK benyttede fra 1960 og fremefter.