Carsten Søndergaard skrev: ↑27. maj 2024, 00:13
Problemet med forsiderne som den røde er, at de fleste af Dargauds album i første halvdel af 1960'erne havde et fast design på tværs af serierne, som afspejlede designet på Pilote-bladet. Det her er en af dem. Med et hvidt bånd fra top til bund i venstre side, og så et meget højt og smalt motiv som illustration i højre side. Det var gældende for blandt andre Asterix, Luftens Ørne, Blueberry og Rødskæg og ophørte først i 1966, hvorefter det lodrette hvide bånd forsvandt på alle serierne, og illustrationerne fyldte på mere normal vis hele forsiden.
Det var vist kun det allerførste danske Asterix-album, der bibeholdt dette design på dansk. Allerede fra Asterix 2, "Asterix og Kleopatra", gik man bort fra det, idet forsiden blev erstattet af en uskøn sammenklipning af tegninger foretaget af en eller anden i Vognmagergade. Derefter fik alle danske Asterix-album i stedet det dengang velkendte og også virkelig generiske design med et kæmpehøjt hvidt felt foroven, hvor logo og titel kunne stå og nemt udskiftes med tilsvarende på bl.a. svensk, norsk og tysk.
Forsiden på det gamle danske Luftens Ørne-album 1 med "Sabotage i Mellemøsten" stammer fra den tid, idet man dog forstørrede illustrationen, så den kunne fylde hele forsidens bredde. Det betød så til gengæld, at den måtte beskæres kraftigt i højden, så flyets hale slet ikke kom med. Der skulle også være plads til et bånd foroven med logoen, igen så den let kunne udskiftes til andre sprog. Dette design blev ikke lavet i Danmark, men i Holland, hvor Dargaud selv udgav serien, men i softcover i modsætning til de franske hardcoveralbum. Som man vil se, går dette hollandske design igen på de to allerførste danske Blueberry-album.
Ingen kan i dag holde ud af se forsider med forsider, hvor toppen er skåret hårdt og brutalt af. Det største skrækeksempel på den form for mishandling er alle de gamle Williams-blade, der skulle laves på op til 12 sprog, og så skulle det bare være let at skifte logoerne.
Hvis man ville bruge den gamle flotte "røde" illustration, skulle den altså forstørres endnu mere, end den blev allerede til det danske album. for nu skulle den ikke blot tilpasses bredden, men også højden. Så der ville blive skåret endnu mere af flyets hale, alternativt forenden, og også noget af flyets højre side og/eller katapultsædet ville blive skåret af. Det dur jo ikke. Dog vil man slippe for de grimme sorte skygger, som Uderzo (eller måske en litograf) har lavet i højre side, og som har været usynligt i den oprindelige franske hardcoverudgave, fordi det var bukket om til indbindingen, men som på den gamle danske forside er blevet synligt, fordi hele illustrationen er rykket til venstre for at undgå at skære endnu mere af flyets bagende. Det var teknisk muligt, fordi man i et softcoveralbum kun har brug for få millimeter bleed i modsætning til et hardcoveralbum.
Hvorom alting er: Enkelte illustrationer kan være nok så flotte, men uegnede til at blive brugt i en moderne samlebindudgave, hvor man af mange grunde gerne vil have et gennemgående design.