Home / Nyheder / 5 x foredrag: Tegneserien – og hvordan den kan redde verden

5 x foredrag: Tegneserien – og hvordan den kan redde verden

Hvis du befinder dig i det københavnske, har du nu mulighed for at komme til hele fem foredrag om tegneserier på Folkeuniversitet i København – og måske blive klog på hvordan tegneserier kan redde verden?

Sabrina-Vitting-Seerup“Mange tror, at tegneserien kun er forbeholdt børn og barnlige sjæle, men tegneserien kan meget mere end at fortælle fantastiske historier om Anders And og Lucky Luke på eventyr. Tegneserien har sin egen æstetik og historiefortælling, der giver os andre indtryk, end fx filmen og bogen kan. Samtidig kan den i praksis hjælpe os med at huske møder bedre – og så kan den måske redde verden. I disse fem kursusgange om tegneserien kan du lære mediet at kende, få præsenteret dets historie, læse og diskutere tegneserier på nye måder med andre entusiaster og høre, hvordan striber og ruder kan hjælpe os med at bekæmpe fordomme og ‘hate crimes’.”

1. Striber, webcomics og Graphic Novels: Introduktion til tegneseriemediet

2. Et dårligt ry fra begyndelsen – tegneseriens historie

3. To tegneserier tæt på – værkanalyse af “Persepolis” og “Building Stories”

4. Gråd, grin eller genovervejelser – hvordan tegneserien påvirker os.

5. Sådan redder vi verden med tegneserier! Mobilisering af tegneseriens egenskaber.

Tilmeld dig senest søndag d. 8 marts 2015 på DETTE LINK.

Tegneserien – og hvordan den kan redde verden
Foredragsholder Sabrina Vitting-Seerup
Folkeuniversitet i København
Njalsgade 120-148 (Metro Islands Brygge) – 14.2.80 (bygning 14)
Pris: 440 kr.

Du kan se foredragsholder Sabrina Vitting-Seerup fortælle om tegneseriers potentiale her: