Home / Nyheder / Årets sidste nyt fra Zoom

Årets sidste nyt fra Zoom

BLÅFRAKKERDen kommende måned byder på en stribe udgivelser, som man enten selv kan investere i eller sætte på sin ønskeliste i anledning af den tilstundende højtid.

Torsdag den 14. november udkommer en del albums:

Vakse Viggo – Balladen om Viggo er 7. album i rækken. Dermed er 4 Vakse Viggo tilgængelige, og forlagets planer er at udgive 4 album i 2014.

Pondus – Single er det 7. album med Frode Øverli’s serie. Han har lavet andet end Pondus, og du kan møde Riskhospitalets skøre personale i den nye albumserie som kort og godt hedder Riskhospitalet 1.Det bliver så to Øverli udgivelser på samme dag.

Den lille Splint album 16 udkom for nylig, og album 6, som aldrig tidligere er genoptrykt udgives i en ny ugave:Den lille Splint – Glem ikke din hætte udkommer således også den 14. november.

Zits – Nu laver du det ansigt igen er album nr. 3 med den 16-årige Filip, og forlaget sætter antallet af albumudgivelser op til to årlige i 2014.

Blåfrakkerne – Tand for tand er Zooms 8. udgivelse med Blutch og Chester. Flere er på vej, man overvejser at kigge på nogle af de tidlige historier? Zoom er meget interesseret i at høre din mening, så der kan sendes en e-mail, eller man kan skrive inde på forlagets Facebook-gruppe.

Basserne 1975 er er en fortsættelse af den kronologiske udgivelse af Basserne-serien, som Egmont Serieforlaget udsendte i 12 bind. Man har fra forlagets side valgt at samle én årgang i hver bog, og der er også valgt et andet format. Basserne 1975 er på 160 sider og indeholder alle dagsstriber og søndagssider fra årgangen.

Fra Zooms nyhesdbred citeres flg:

“Bogforum 2013
Den 8.-10. november er der bogmesse i København. Forlaget Zoom har ikke tidligere deltaget på bogmessen, men nu gør vi det næsten. Og med næsten mener jeg, at vi har købt os ind på standen hos tegneseriebutikken Faraos Cigarer, så der vil du kunne finde alle Zooms tegneserieudgivelser (på nær udsolgte). Faktisk håber vi meget på også at kunne tilbyde de helt nye udgivelser, så er du i nærheden af Bogforum, så kig forbi.

Torsdag den 27. december udkommer årets sidste udgivelse fra Zoom. Det er Basserne album nr. 10. Basserne album fortsætter med at udkomme hver 8. uge i 2014.