Home / Nyheder / Knivsæg er på trapperne

Knivsæg er på trapperne

Der er stor interesse omkring 2. verdenskrig og besættelsen i disse tider. Det har netop været 75året for besættelsen af Danmark, og d. 5. maj i år er det 70året for befrielsen.

Knivsæg-Fahrenheit-2015-Genfortællinger om BesættelsenDen 30. april udkommer Knivsæg – Genfortællinger om besættelsen, en dansk antologi bestående af en lang række små historier der tager udgangspunkt i livet under den tyske besættelse, og er i flere tilfælde baseret på genfortalte beretninger fra familie og bekendte.

Historierne er lavet af 48 danske tegneserieskabere, og bogen bliver på omkring 250 sider, hvor hovedparten er i farver og udkommer på forlaget Fahrenheit.

Forlaget skriver: Det er 70 år siden, Anden Verdenskrig sluttede i Danmark, og vi har allesammen hørt fortællinger om besættelsen. Nogle historier har vi fået fortalt af forældre, bedsteforældre, onkler og tanker, andre har vi hørt fra venner og kolleger. Langt de fleste historier handler om sabotage, en mangelsituation eller rationering, eller de er en personlig fortælling, der giver indblik i familiens historie.

Men KNIVSÆG har vi, der ikke oplevede kringen, sat os for at genfortælle nogle af dens historier i tegneserieform. Vi håber, at antologien – hvis bidragsydere tæller både nye kræfter og garvede navne – udover at formidle et syn på besættelsen også kan give et spraglet og vidtfavnende signalement af talentmassen inden for den danske tegneserie lige nu.

Se nedenstående trailer for udgivelsen.