Home / Nyheder / Previews pluk for juni 2019

Previews pluk for juni 2019

PREVIEWS PLUK FOR JUNI 2019 


Jeg ved det, jeg ved det, jeg er bagud, men jeg indhenter det. I mellemtiden vil jeg gerne byde jer velkommen til juni oversigten – og den korteste liste i PP’s glorværdige historie. Ni titler er det blevet til, men deriblandt er der nogle tunge moppedrenge, så bare rolig, I kan nå at blive ruineret endnu. 
Det er værd at nævne, at Marvel fortsætter deres række af dejlige Golden Age omnibusser, fra dengang de hed Timely, og deres univers (hvis der overhovedet kunne være tale om et sådant) ikke var overbefolket af hårdtslående helte i stramtsiddende spandex. En af de tidligste helte var Human Torch af Carl Burgos; denne helt var sågar med i det første blad, Marvel Comics #1 fra 1939, og havde ikke en skid at gøre med Johnny Storm fra FF. Spandex kom heller ikke på tale, for Torch brændte som en ildkugle.

 
Rent kunstnerisk var serien ikke på højde med de samtidige Sub-Mariner og Captain America, men den var og er alligevel en vigtig brik i det meget overskuelige puslespil, der hedder Timely Comics. Vi fik lidt overraskende nogle Archives for år tilbage, men nu får vi minsandten hele smøren, for det er jo, hvad de tonstunge omnibusser leverer, og godt for det. 


Hvis jeg er glad for de omnibusser, er jeg rent ud sagt vild med den nye tp serie af bøger fra Archie , med fællesnævneren Archie Comics Presents. Den serie består af flot trykt og meget håndtérlige paperbacks, med styr på kronologien. Og altid de bedste tegnere, med Dan DeCarlo way up front. 


En anden fan favorit var tegneren Bill Woggon, som stod for glamourserien, Katy Keene. Det var en rigtig tøseserie, der fik alt, hvad den kunne trække, med påklædningsdukker, pin-ups, og hvad ved jeg. Lige den serie har kun været sparsomt genoptrykt, nogle få hæfter i 80erne, og så ellers nada… indtil nu. 


Det er lidt af en sensation, at vi nu får en hel trade, så lad os håbe, det bliver den første af maaange. Katy Keene var runway model, og serien og dens spin-offs udmærkede sig ved at trykke bidrag fra læserne – forslag til modedesigns, den slags ting. Husk at bestille to eksemplarer, hvis du kan lide at lege med påklædningsdukker, for så skal saksen frem. 


Vi voguer videre ned ad juni måneds catwalk:


MARVEL timely’s greatest: the golden age human torch by carl burgos hc
shuri vol.2 tpb – paul davidson og rachael slott

DC COMICS batman vs. ra’s al ghul #1 (af 6) – neal adams


IDW ghosts: classic monsters of pre-code horror comics – alex toth, ross andru o.a. complete little orphan annie vol. 16 – harold gray 


AMERICAN MYTHOLOGY casper’s capers #6


ARCHIE katy keene (tr) – bill woggon o.a.


MANUSCRIPT PRESS comics revue presents august 2019


TWOMORROWS PUBLISHING jack kirby’s dingbat love tp 

GoogaMooga