Den professionelle tegner har mange hjælpemidler til sin rådighed. Et, der vækker både undren og forargelse, er det elektriske viskelæder! Undren, fordi behovet for motoriseret rettegummi kan synes eksotisk og begrænset for den, der ikke selv tegner. Forargelse, fordi det lyder som en overflødig og syndig luksus i en tidsalder, hvor alting gøres op i drivhuseffekt og CO2-udslip.
Men, men, men!
Til almindelige tuschtegninger er almindeligt Staedler Mars Plastic absolut fint, og du endelig købe rigeligt, hvis du har mange sider, der skal viskes rene.
Det elektriske viskelæder er nemlig til præcisionsopgaver, beregnet til blyantstegninger og et tegneredskab i sig selv!
Mange illustratorer ynder at udføre de færdige tegninger i blyant, og her er der ikke plads til et stort, dumt viskelæder, hvis en fejl skal rettes, samtidig med at de gode streger bevares. Her kommer præcisionsværktøjet ind og slår lige præcis ned på detn kritiske plet i tegningen, inden arbejdet med blyanten fortsætter. Og når man har lagt skygger i blyant, er det let at lave højlys i grafitten med det elektriske viskelæder. Man kan tegne hvide græsstrå i mørke områder osv. Tegner du i blyant, er det elektriske viskelæder din batteridrevne ven for livet!
Men hvilket?
Du køber den motoriserede enhed og poserne med ekstra viskelædre hver for sig. Der findes en håndfuld elektriske viskelædere på markedet. Flere af dem fås i Danmark, men kan også bestilles over nettet fra udenlandske webshops for tegneartikler. Vi laver lige en hurtig gennemgang:
Udvalget af elektriske blyantsspidsere på markedet: Klik for større billede.
Staedtler Eraser
Ca. 300 kr.
3 meter ledning, dobbeltisoleret, 115 volt, 15 watt motor.
Sakura Electric Eraser
Ca. 200 kr.
Batteridrevet.
Chartpak Koh-I-Noor Electric Eraser
Ca. 500 kr.
3 meter ledning, heavy-duty, vedligeholdelsesfri 115V motor, krop af modstandsdygtig hvid Lexan, lydløs, dobbeltisoleret, 115 volt, 15-watt motor.
Koh-I-Noor Rechargeable Eraser
Ca. 600 kr.
Ledningsfri, fås i sort/grå, lydløs motor med 4500 rpm når fuldt opladt, ladestand og genopladeligt batteri medfølger.
Staedtler Battery Operated Eraser
Ca. 40 kr.
Simpel, batteridrevet model. 10 ekstra viskelædre medfølger. Kræver 2 AA batterier.
Hvis du er blevet interesseret i et elektrisk viskelæder, så find en forhandler i Danmark eller shop lidt rundt på disse netadresser:
• www.officeWorld.com
• www.shoplet.com
• www.discountofficesupplies.com
• www.discountofficeitems.com
• www.waresdirect.com
• www.thenerds.net
• www.staples.com
• www.jerrysartarama.com
Byg dit eget elektriske viskelæder!
Pedro Lopez har et alternativt forslag til, hvordan man bliver den lykkelige ejer af et motoriseret viskelæder: Man bygger det selv! Pedro har postet dette link til en side, hvor en elektrisk skruetrækker har fået et nyt mål i tilværelsen. Personligt vil jeg dog anbefale, at man investerer i Sakura Electric Eraser til 200 kr. Den ligger bedre i hånden og koster ikke meget mere.