Kasper Hviid har igennem længere tid været på jagt efter en god eBogslæser. Han endte med at lande på en Kobo Aura HD – læs her hvorfor.
[spacer size=”20″]
Normalvis er vi vant til at vores elektroniske forbrugsgoder viser sort skærm når de er Powered off. Men ebogslæsere med E-ink skærme er anderledes. Skærmen kan blive ved med at vise det samme skærmbillede, selv om ebogslæseren er slukket: E-ink bruger kun energi på at skifte skærmbilledet, ikke på at opretholde det. Jeg har indstillet min Kobo til at vise den bog jeg er i gang med, når den er slukket.
Tænder man for dyret, er den 20 sekunder om at starte op. Her er en side fra tegneserien Sidewalk Bubblegum:
I modsætning til computernes LCD-skærme lyser E-ink skærme ikke, så for at læse skal man have en ekstern lyskilde. Lidt lige som når man læser en “bog”, altså dem af papir. Hvis man vil læse i sengen, eller hvis belysningen er for svag, kan man tænde for Kobo’ens indbyggede belysning:
Her ses Koboen ovenfra. Den sorte knap tænder for bagbelysningen, den meget røde skydeknap tænder og slukker. Bemærk bagsiden krumme udformning: Designet prøver at efterligne den fornemmelse man får når man holder en bog i hænderne. Det er et godt design-valg: Ebogslæseren ligger godt i hånden.
Ebogslæseren har en opløsning på hele 1440×1080 pixels, hvilket er ret pænt. Jeg har prøvet at tage et makro-foto af skærmen:
Endnu et eksempel på den ekstreme opløsning: prøv at bemærke stregerne i tegningen på skærmen. For at få en fornemmelse af størrelsen, sammenlign med furerne i mine fingeraftryk på den sorte ramme:
Dette giver selvsagt knivskarp tekst, men er særlig anvendelig hvis man har en svaghed for sort-hvid grafik. Jeg er et stor fan af træsnit, tushtegninger, kobberstik og den slags, så her kan den ekstreme opløsning virkelig komme til gavn.
Dertil kommer at ebogslæseren understøtter .CBZ-tegneserier. Formatets lyssky baggrund ændrer dog ikke på at det er der førende til visning af tegneserier og anden grafik.
Nedenstående tegneserie (“Cyberzombien i subkælderen”) har jeg dog købt fuldt lovligt:
Men tilbage til bøgerne. Man indstille skrifttype, skriftstørrelse, linieafstand og margins. (Jeg syntes dog ikke helt jeg kan få justification til at virke) Man skulle også kunne indlæse sine egne fonte, men det har jeg ikke prøvet.
Dette er hovedsiden. Man ser en oversigt over de bøger og bogsamlinger man har åbnet senest.
I bogoversigten kan man sortere efter Recently read, Title, Author, File size og File type, eller man kan lave en søgning via det i øvrigt glimrende skærm-keyboard.
Bogsamlingen kan vises på tre måde: Cover view, List view eller list view with covers:
Meningen er selvfølgelig at man skal betale for elektronisk udgivne bøger. Bortset fra tegneserien ‘Cyberzombien i subkælderen’ har jeg dog endnu ikke betalt for noget, men derimod downloaded spandevis a public domain -bøger: The Adventure of Sherlock Holmes, Crayon Portraiture, The elements of Drawing, Flatland, The Great God Pan, Line and Form, Masterpieces of Mysteri: Riddle Stories, Peter and Wendy, Secret Chambers and Hiding Places, H. P. Lovecrafts samlede værker samt et par bøger medDoctor Who. (plus en evighed af sci-fi)
Jeg faldt også over Det nye højre i Danmark af Rune Engelbreth Larsen, samt Free Culture, The Hacker Crackdown og Password Incorrect.
Kobo’en har sine skyggesider: For det første er den noget hamper (170$) sammenlignet med andre E-ink læsere. PCWorld Australia mener dog at Koboen er “the best e-reader that money can buy at the moment.”. Ud over prisen er der er også enkelte irritationsmomemter: nogen gange registrerer den ikke at man klikker på skærmen, og Home-knappen øverst i venstre hjørne er lidt besværlig at komme til med fingrene. Det kan også være lidt besværligt at tænde og slukke via den glatte, røde skydeknap. Plastikrammen kan sommetider knirke lidt, hvilket giver et lidt billigt indtryk. Men ud over prisen er der dog ingen alvorlige kritikpunkter.
Det skal nævnes at E-ink skærme ikke helt kridhvide, men lettere grålige. Det kan besværliggøre læsningen hvis belysningen er svag. Men så kan man altid tænde den indbyggede belysning.
Nu til det positive: Den bukkede bagside er ekstrem lækker at holde på. Hvor langt de fleste ebogslæsere holder sig til en skærmstørrelse på 6,0 tommer, har Kobo’en lige en tand mere: 6,8 tommer! Kombineret med en lækker opløsning på 1440×1080 pixels får man en knivskarp læseoplevelse.
Det ekstra skærmareal gør selvfølgelig Koboen tilsvarende tungere, men det er ikke værre end at man stadig kan holde den med een hånd. Vægten skal dog ikke være mere end dette.
Kobo understøtter .epub, hvilket er det mest åbne format indenfor digitale udgivelser, samt .mobi. Som sagt understøttes tegneserieformatet .cbz også. Der er også understøttelse af .pdf, .txt, .rtf, .html og .xhtml samt billedfiler.
Der er 4 gigabyte hukommelse indbygget, hvilket kan udvides med et micro SD kort. Tilkobler man Kobo’en til noget Wi-fi kan man gå online og f.eks. downloade Shakespears samlede værker fra Gutenberg.org.
Batteriet skulle kunne holde op til 2 måneder på en opladning. (30 min. læsning pr dag)
Alt i alt er det en ret fin ebogslæser.
Men hvorfor skulle man købe en ebogslæser, når man kan købe en I-Pad, hvor man også kan læse bøger, og hvor man kan spille Angry Birds og gå på Facebook og alt muligt? For mig handler det om at jeg ingen tålmodighed har når jeg er online; der skal hele tiden ske noget nyt. Internettet er som medie bare ikke kompatibelt med fordybelse. Med min Kobo, som mangler de mange I-pad features, håber jeg at jeg kan blive i stand til at fordybe mig med digitale tekster, på samme måde som med en bog. Internettet gør enhver i stand til at skrive OG udgive tekster. Forhåbentlig kan ebogslæsere gøre det muligt rent faktisk at læse hvad der bliver skrevet. Også det der er længere end en twitter-besked.
TIP: Hvis du har lyst til at se Kobo Aura HD i funktion, er der masser af videoer med den på YOUTUBE!!!