IZNOGOOD: HVEM HAR DRÆBT KALIFFEN?Da jeg var barn, ville jeg osse være kalif i stedet for kaliffen. Men mit motiv var et andet end Storvesir Iznogood’s. Hvor denne iltre, ærgerrige undermåler af en storvesir er drevet af ren og skær magtsyge, var det kaliffen’s magelighed og problemfrie tilværelse, jeg ønskede mig. Set i bakspejlet var Harun al Raptusch og al hans magelighed nok LIDT for kedeligt et liv for mig (det kan sammenlignes med tilværelsen hos en forkælet skødehund), men det tænkte jeg ikke over dengang. Jeg ville bare slænge mig i de store puder, og dovent række ud efter alt, hvad jeg ønskede mig. Ingen pligter, ingen bekymringer.
Det eneste, jeg opnåede, var en tyk mave som kaliffen’s, en mave, der står i skærende kontrast til Iznogood’s forpinte lille skikkelse: de udspilede øjne, stritskægget, den spidse piknæse, der symbolsk truer med at punktere kaliffen’s ballonfigur – alt er nøje designet af tegneren Tabary. Piknæsen kan punktere, eller i overført betydning, penetrere, for Iznogood erstatter sin kønsdrift med magtsygen; det er trods alt en børneserie, vi har med at gøre, og sublimering er det nærmeste, vi kommer seksualiteten.
Det er ikke kun det karikerede ydre, der karakteriserer de to hovedfigurer; også farverne spiller ind, den røde frakke hos Iznogood, der passer til hans raseri og passionerede forsøg på at komme kaliffen til livs, overfor den søvnige Harun al Raptusch, iført en himmelblå frakke, rolig og fredfyldt som en anden Buddha. Tyngdepunktet i dette “power game” finder vi i storvesiren’s tro tjener, den uforudsigelige Al Muliman. Han skal træde en svær balancegang mellem sin chef’s halstarrighed og kaliffen’s godtroenhed og flegmatisme. Det er svært at vide, hvor man har ham, denne tøffelhelt Al Muliman, og det giver anledning til gode gags, omvendt psykologi, og flere sindssyge raserianfald hos den halstarrige Iznogood. På et tidspunkt bliver den onde Iznogood så elektrisk af raseri, at Tabary tegner ham i takket kontur. Så vanvittigt kan det også gøres.
Fælles for de tre albums i dette samlebind er Tabary alene ved roret, i tre albumlange historier, der ikke HELT kan bære de lidt spinkle plots. Tabary skulle nok have holdt sig til formlen med de korte historier, som dengang serien fejrede triumfer med Goscinny som forfatter. Potentielt den sjoveste af Goscinny’s hovedværker, med mere nuanceret personkarakteristik, fremstår “Iznogood” som en meget væsentlig serie i denne forfatter’s omfattende produktion. Og Tabary gør det hæderligt uden Goscinny, bedre end Uderzo og Morris formåede. Zoom har endnu engang genoplivet en euroklassiker, der lukkede for tidligt i Danmaerk, og selv om disse tre albums er det sidste fra Tabary, skal vi da have det hele med.
Fire bobler ud af seks mulige
Iznogood: Hvem har dræbt kaliffen?
144 sider, farver, hc
Forlag: Zoom
Tegner: Tabary
Forfatter: Tabary
Oversætter: Per Vadmand
ISBN 978-87-93564-47-3
GoogaMooga – 2018