Ja, vi skal til Skotland, dette kuede og dog så stolte folk har næppe vi danskeres største bevågenhed eller interesse. Hvorfor skulle vi? Og så måske lidt alligevel? For for mange mange år siden blev nemlig et mesterværk skabt. Det havde en skotsk fader, Robert Louis Stevenson og tidsmæssigt er vi omkring 1880. Titlen har du måske allerede gættet ‘Skatteøen’ og alle os med hår på brystet eller hængepatter grundet alder, vi kender til fortællingen. Hvorimod unge i dag nok næppe gør. Desværre.
Men ting kan ændre sig. Forlaget ShadowZone har udgivet en lille lækker sag, 58 sider i afdæmpede flotte farver. Ja, en lækker sag skam. Hardback og et cover der signalerer brutalitet, grumhed og den slags. Lige noget for en blodsucker som undertegnede. Og titlen vækker minder, Long John Silver og så er jeg jo langt tilbage i barnetiden, til dengang tv’et var sort og hvidt og mobile telefoner noget fra Månebase Alfa.
Long John Silver har alle muligheder for at blive et hit. Vi har stemningsmættede dystre tegninger. Flotte tilligemed. Vi har skumle typer præsenteret af Long John, som ellers taler godt for både sig selv og sit crew, men der er dælme noget muggent ved dem. Og så har vi en satan af en kvinde, gravid endda, som er betændt af råddenskab og modbydelighed helt ind i skroget.
En herlig sørøverpærevælling som i al sin enkelthed går ud på, at Lord Byron, Lady Vivians (møgkællingen ovenfor) gemal, har fundet guldet for enden af regnbuen, nemlig en by dybt inde i Sydamerikas uvejsomme jungle, byen Guanacapac, og har brug for midler til at samle de gyldne skatte der. Lady Vivian stoler ikke på nogen, og insisterer på at tage med. Et mandskab skal hverves og det er så her Long John kommer ind i billedet. Meget mere vil jeg ikke sige, men fortællingen emmer af saltvand og stemning. Dystre øjenbryn, eder og forbandelser, et satans kvindfolk, aristokrati og former og har du, som jeg, glæde ved vand og skibe og skumle bagtanker, så vil du også kunne lide Long John Silver.
Serien er på fire bind og de sidste tre stadig under forberedelse.
Og det glæder jeg mig til. For stemningen i albummet er god og brutal. Stol ikke på andre end dig selv og der ligger meget råddenskab og venter os. Godt så. Plottet er forholdsvis simpelt og lige ud af søvejen og man læser albummet nogenlunde hurtigt. Der er ikke snak med snak på, men et godt fortælleflow.
Tegnemæssigt er det godt håndværk. Det svinger kun lidt engang imellem, fra det halvsjuskede og hurtige til særdeles eminent, og især Long Johns ansigt og dennes kumpaner får på hele paletten med træben, klap for øjet, ar, skægstubbe og modbydelige onde øjne.
Der er ikke meget brug af lyse farver og mørke har alle dage været stemningsskabende. Mørke i lys af stearin og fakler endnu mere.
Vand og skibe tegnes flot og detaljerigt, men kig ekstra nøje på landskaberne også. De er flere steder betagende.
Fire gode skumsprøjt bliver det til. Højere ikke nu al den stund albummet først er ved at tage form. Det lover dog godt.
Titel: Long John Silver
Tegninger: Mathieu Lauffray
Manus og dialog: Mathieu Lauffray og Xavier Dorison
Oversættelse: Vigan
Forlag: ShadowZone
Format: Hardback, 58 sider i farver
Pris: 159,- (lidt usikkerhed her)
Bogen er udgivet
Isbn: 978-87-92048-13-4