Det der med at sælge et produkt…
Jeg har vist altid haft det sådan, at jo mere ’slå på tromme’ for et givent produkt, des mere forbeholden er jeg. Og det gælder bøger, film, teaterstykker, restauranter og deslige. Jo flere ord, des mere i agt tager jeg mig. Ud fra devisen, at hvis produktet er godt nok, så er ord overflødige. Mund til mund virker fint, selv i 2021.
Men jeg tager jo ofte fejl. For at markere sig, så er man jo vitterligt nødt til at markere sig, og alt det der ’udenom’ følger med. Klart nok. Og fint nok.
Da jeg læste om Professor Tournesols konversationsleksikon de første par gange, var jeg noget skeptisk. Den kære tunghøre herlige tosse. Hvad kunne jeg dog lære og læse af nyt stof? Ikke at jeg tidligere har dykket supermeget ned i andet end Hergés værker og et par andre, der omhandlede Hergé, men jeg tror, at jeg egentlig blot syntes, at det var en lidt for god idé. Eller fidus om man vil.
Og da jeg så teksten på Cobolts hjemmeside, som lyder:
”Om Professor Tournesols konversationsleksikon – En hyldest til et videnskabeligt universalgeni
Med sit velkendte fipskæg, sin alt for store grønne regnfrakke og udstyret med en ramponeret hat og paraply er professor Tournesol kendt og anerkendt af enhver Tintinlæser over hele verden. Men samtidig må man paradoksalt nok konstatere, at han er et ukendt eller ligefrem miskendt geni! For videnskabsmanden Tournesol, den overordentlig store videnskabsmand, er ubegribeligt nok fraværende i encyklopædier og leksika, og hvad værre er: Videnskabshistorien lader fuldstændig hånt om ham. Og det er en skandale!
Professor Tournesols konversationsleksikon bringer alt frem i lyset – lige fra professorens personlighed til hans banebrydende opdagelser og fænomenale opfindelser. Hvor kommer hans fornavn og efternavn fra? Har han eksisteret i virkeligheden? Hvordan var hans liv, før han mødte Tintin og kaptajn Haddock? Hvem var de øvrige professorer, Tintin mødte på sin vej? Hvilke videnskabsgrene forsker Tournesol egentlig i? Disse og mange andre spørgsmål bliver her besvaret fyldestgørende.
Alt om professorens psykologiske profil, hans brug af penduler og søgekviste, hans tunghørhed, kejtethed, hans raserianfald og nærtagenhed, der går hånd i hånd med hans enestående genialitet. Vi inviteres indenfor i Tournesols laboratorier og præsenteres for hans forbløffende opfindelser, lige fra klædebørstemaskinen og udklapssengen over undervandshajen, måneraketten og ultralydssenderen til SuperTournesol-fjernsynet, rosen Bianca Castafiore og de motoriserede rulleskøjter.
Kort sagt en enestående hyldest til et videnskabeligt universalgeni, som helt ubegribeligt aldrig har modtaget Nobelprisen. Rigt illustreret og med fyldestgørende bibliografiske referencer til Tintinalbummene.”
Så var alarmklokkerne i gang. De bimlede og bamlede, og jeg var fyldt med fordomme og onde anmelderord, da posten bragte bogen.
Og hvor tog jeg fejl.
Jeg har nu læst den, nej nydt den, og er vild med den. For i modsætning til en anden af Cobolts udgiveler, den med kaptajnens eder og forbandelser, så er der meget mere at hente hos den lille gule sag. Meget.
To vigtige. Lad mig begynde sådan. Først og fremmest får jeg en brændende lyst til at genlæse Tintin. Vi ved, at kunst der får tanker hen på andet kunst, det er godt. Så har tanker fået vinger, og man er præget. Det første album jeg fik lyst til at genlæse var Tournesol-mysteriet. Slet og ret. Men så poppede Tintin på månen frem, og så…
Det andet vigtige element er, at der er gods i konversationsbogen. Nyt gods. Tankevækkende gods. Så dels får jeg lyst jævnfør mit første input, dels bliver jeg klogere. Får ny viden. Halleluja.
Bøger, Tournesols hat, en pibe, en statue. Sådan noget fiser rundt på forsiden og her er vi naturligvis i en af de allerbedste Tintin’er, der er skrevet og tegnet, De syv krystalkugler. You know, Rascar Capac. Gys. Lyn. Onde drømme. Tordenvejr.
Gul er bogen og den er bredere end den er høj. I farver, næsten 100 sider og så er jeg vild med den grønne stofryg. Albert Algoud er manden bag, og allerede ved den indledende dedikation, ved man, at denne bog har noget på hjerte.
Der står:
Da jeg var lille, forærede
min far og min mor mig en dag
Racham den Rødes skat.
Jeg fik aldrig takket dem nok
for denne vidunderlige gave
hvor professor Tournesol
åbenbarede sig for mig.
Derfor er denne bog tilegnet dem.
Der er meget på hjerte. Alt sammen i et ikke højpandet professorsprog, men i lægmands termer, hvilket er forbløffende godt. Intet i den litterære verden er så vanskeligt som at forklare og formidle, og des mere ’tungt’ et emne er, des vanskeligere kan det være. God formidling kræver en god ordsmed, en person der kender til sproget og dets virkemidler og faldgruber. Jeg holder af tonen i Albert Algouds bog, og da Søren Vinterberg står for oversættelsen, er min læsepuls hvileglad. Jeg læser. Jeg oplever. Jeg nyder.
Der er en kort intro, så 12 kapitler og en afsluttende litteraturliste og en tak til.
Masser af krydsreferencer og illustrationer og igen til sammenligning med den der med kaptajnen, så er dette værk mere ordrigt, mere fyldigt og man føler ikke, at man har indtaget tomme kalorier. Hvor den man bandeordene og ederne nok var stilet til et bredere publikum, og ikke tegneserietosser og nørder, så rammer dette leksikon mere ’bredt’, forstået på den kringlede måde, at bogen både er til Hr. og Fru Danmark, altså dem der hyggekøber og har et nostalgisk forhold til tegneserier, men også til de af os, der har haft tegneserien inde på livet i en sådan grad, at vi stadigvæk beskæftiger os med skidtet.
Bogens innersleeve er også værd at fremhæve. 11 x Tryphon Tournesol. Fed start, og jeg fandt mig selv gættende på hvilke album og hvilke sekvenser, de elleve figurer stammer fra. Ja, vel lidt ligesom jeg og givetvis også tusindvis af andre drenge har gjort, når vi åbnede vores Tintinalbum og gættede løs ud fra det galleri i lyseblåt og hvidt, I ved, på innersleevene af albummene. En del af disse bliver refereret til her i bogen.
I en sådan lille kompakt sag, hvor der er illustrationer og ikke kun tekst, så vil man lejlighedsvist kunne opleve en slags læsesøsyge. Det må man bare tage piller imod, og så ellers glæde sig over, at vi både får billeder og tekst.
For at gøre en lang fortælling kort. Jeg faldt pladask for denne lille sag. Langt bedre og mere værdifuld end jeg troede og frygtede, og netop fordi jeg både får lyst og bliver klogere, så hopper vi lidt op i stjernerne.
Fire bliver det til.
Titel: Professor Tornesols konversationsleksikon
Forfatter: Albert Algoud
Illustationer: Hergé
Format: Små 100 sider i farver, stofryg, 23 x 15 cm. Hardback
Forlag: Cobolt
Pris: 199,-
Isbn: 978-87-70859-15-8