Med bogen ‘INTERPRESSE – historien om et forlag’ slog Interpresses Venner i 2004 fast, hvad alle fans vidste i forvejen: IP havde i mange år haft stor betydning for tegneserien i Danmark og ikke mindst for fandom. Ligeledes har ILLUSTRATIONFORLAGET – Carlsen if og GUTENBERGHUS, det senere Egmont og Serieforlaget betydet meget for både udgivelse af udenlandske serier og fremdyrkelse af en dansk talentmasse. Dette er beskrevet i snesevis af artikler i Kulørte Sider, Seriejournalen og Strip samt på internettet. Men et fjerde stort dansk tegneserieforlag nævnes sjældent: Carl Allers Etablissement, Aller Press eller Allers Forlag.
Den 4. april 1873 startede den 28-årige litograf (og opfinder af fotolitografien, der gjorde det muligt at overføre billeder direkte til litografisk sten uden at tegne dem på) Carl Aller et trykkeri i Holmens Kanal 7 med henblik på at udgive ugeblade. Året efter udkom første nr. af Nordisk Mønster-Tidende, et blad med sy- og hækleopskrifter (der stadig eksisterer under titlen Femina), og trykkeriet flyttede til Blågårdsgade p.g.a. pladsmangel. Tre år senere kom Illustreret Familie-Journal, der lige fra begyndelsen indeholdt diverse billed- og tegneserier. Ugebladet blev en stor succes og er still going strong her 130 år senere.
Indtil 1923 indeholdt Familie-Journalen humoristiske småserier af engelsk og amerikansk oprindelse som “Blade af to lystige fætres dagbog” og “Charlie Chaplin”, men derefter startede “Willy på Eventyr” eller “Blandt Sydhavets Pirater” som den hed i begyndelsen. Andre serier som “Jim og Piraterne” (Terry and the Pirates) af Milton Caniff, “Superman” af Siegel og Shuster kom til i løbet af 20erne, 30erne og 40erne, men allerede i 1935 begyndte Harry Nielsen, der havde illustreret artikler og noveller til bladet gennem en årrække, at tegne serien “Bamse fra Eventyrland” der senere hed “Bamse og Dukke Lise” og fortsatte helt frem til 1980erne, de allersidste år dog med en anden tegner. I 1941 overtog Harry Nielsen “Willy på Eventyr”, da serien stoppede i oprindelseslandet England, og han fortsatte den indtil 1947. I 1956 blev serien genstartet af tegneren Tage Andersen og forfatteren Aage Grauballe, der senere blev chefredaktør på Familie-Journalen, og den fortsatte til 1977. I 70erne og 80erne kom også Burne Hogarths “Tarzan” i F-J.
I 1941 begyndte Aller udgivelsen af C.A.B.-hæfterne (senere C.A.E.-hæfter), der indeholdt samlinger af serier, der for det meste havde været trykt i Familie Journalen, men også i Skipper Skræk. Skipper Skræk-ugebladet selv startede i 1938 og var et rent tegneseriemagasin (i tabloidformat indtil 1953) med hovedsageligt amerikanske søndagssider, selvfølgelig “Skipper Skræk”, der i de første mange år blev bragt på forsiden, men også “Prins Valiant”, “Fantomet” og en del humorserier (komplet liste over, hvilke serier der gik i bladet og hvornår, findes i komiklex). Fra nr. 7/48 til 20/61 gik den fortsatte episke serie “Egene” af Willy Nielsen, der handler om Eg og hans venner og fjenders rejse gennem stenalderen og bronzealderens Europa, i alt ca. 250 sider i tabloidformat og 800 sider i hæfteformat.
Kong Kylie nr. 39, 19521948 begyndte Kong Kylie, søsterbladet til Skipper Skræk, med et endnu mere blandet indhold, mest eksponeret var cowboyserien “Hopalong Cassidy”, der en lang periode optog 6-8 af bladets sider, Superman viste sig igen efter næsten 9 års pause, europæiske serier som Hans Kresses “Erik Vidfare” og “Matho Tonga”, Marten Toonders “Tom Puss” samt Hergés “Tintin” fik deres danske debut i bladet. Af danske serier var der Henrik Dahl Mikkelsens “Ferd”nand” og Holger Philipsens “Rasmus Dyrepasser” og “Nip og Nup”. Med nr. 40/1955 stoppede bladet, men nogle af serierne blev optaget i Skipper Skræk, der holdt ud til 1963, hvorefter det blev optaget i ugebladet Ude og Hjemme, som Aller havde overtaget nogle år tidligere, endda i perioden 1970-77 som indlagt hæfte under titlen Ude og Hjemme Tegneserier.
I mellemtiden havde Aller udsendt flere seriehæfter. I Sverige begyndte Stålmannen (Superman), Seriemagasinet og Fantomen (“The Phantom”) alle omkring 1950 og fortsætter uafbrudt til i dag, I Danmark startede Seriebladet og Superman på et andet forlag, men lukkede begge efter et par år, så startede Aller Fantom-heftet og Superman, men også de holdt kun et par år på grund af den stigende bekymring for “voldelige” tegneseriers dårlige indflydelse på børn. Med Allers udgivelse af Superman startede min egen karriere som tegneserielæser, som 3-4årig så jeg derhjemme et blad, hvorfra jeg husker to billeder: En flyvende mand skærer en bil over ved at se på den. En del år troede jeg, det var Mandrake, som jeg kendte fra Skipper Skræk, men senere har jeg fundet sekvensen i Superman nr. 2-1953, ikke helt som jeg husker den, men tæt på.
I tresserne udgav Aller tegneserier af et helt andet tilsnit. Daffy begyndte som ugeblad sidst i 1959, med serier om figurerne fra Warner Brothers tegnefilm: “Daffy Duck”, “Bugs Bunny” m.fl. og blev fjortendages i 1964, fik et andet navn: Davs! og indhold i 69-70, igen nyt navn: Snurre (Snup) og det gamle indhold tilbage fra 1971-81. Daffy/Snurre”s serier blev tegnet og skrevet af de samme tegnere og forfattere hos Dell/Western Printing & Publishing som lavede historierne til Anders And & Co.: Strobl, DeLara, Armstrong, Alvarado, men ikke Barks, og skønt nogle af historierne endda var de samme, forekommer kvaliteten at være en del ringere. Jeg kender ikke oplagstallene for Daffy, men de blev aldrig så populære som Disneys serier.
Familien Flint udkom som fjortendageshæfte 1962-71 med serieudgaver af Hanna-Barberas tegnefilm, og Felix som ugeblad 1969-70. Dette blad indeholdt bla.a. den tyske serie “Sølvpil”, der fik sit eget blad fra 1970-84. “Sølvpil” er blot én ud af en række tyske westernserier, der blev lavet i Karl May-traditionen: “Winnetou”, “Bessie – Sporhunden” og “Buffalo Bill” var andre, hvoraf den sidste også en overgang blev udgivet af Allers på dansk 1979-80.
Mange af disse serier blev også bragt under C.A.E.-hæfternes nummerering (indtil 1971) og som Allers Månedshæfte (1971-82). Sølvpil blev Allers sidste forsøg med tegneserieugeblade, siden har forlaget nøjedes med at udgive enkelte albums o.l. med avisserier: Hagbard (Hägar the Horrible) 1977 og 1994, Blondie Julehæfte 1992 og Brunhilde (Broomhilda) minialbum 1993.
I Allers Forlags to ugentlige slagskibe Familie Journalen og Ude og Hjemme (der begge har op mod 700.000 læsere) samt i enkelte andre magasiner bringes stadig tegneserier, men ikke noget i forhold til storhedstiden 40erne, 50erne og 60erne. Lige for tiden bringer F-J “Blondie”, “Klaus Kludder” og “Alfredo”
Litteratur: Mogens E Pedersen: Carl Allers Etablissement 125 År
Henning Visti Rasmussen: Tegneserieudgivelser i Danmark 1847-1997 (Komiklex 4. udg.)