Faraos Cigarer er kendt som stedet hvor både nye og gamle tegneserier ryger over disken, og det var bestemt ikke drømme om at erobre forlagbranchen, der fik tre venner til at åbne tegneseriebutikken i Klosterstræde i København i 1992 – det kom først senere. Forlagsmødommen blev taget sammen med den hedengangne tegneseriebutik Kazoom! tilbage i 1998, men der skulle gå næsten seks år før de fik blod på tanden igen, hvor de begyndte på det ambitiøse projekt med at udgive hele Corto Maltese serien på dansk – hvor det sidste bind, MU, der elleres aldrig har været trykt på dansk før, nettop er udkommet. Serieland har taget en snak med én af bagmændene, Christopher Ouzman.
Serieland: Faraos Cigarer er først og fremmest en tegneseriebutik. Kan du ikke fortælle kort om jeres historie?
Christopher Ouzman: Det hele startede med tre drengerøve, som havde en ide om, at måden man solgte (brugte) tegnserier på ikke var i overensstemmelse med markedsværdien. ”Stand” var simpelthen ikke inkluderet, og vores erfaring med salg af brugte igennem den blå avis, viste noget helt andet billede. Vi var alle samlere og derfor viste vi hvad samlere gik efter, og hvad de ville betale for at få et evt samlerobjekt. Her havde vi selvfølgelig skelet til det Amerikanske marked, hvor standen er altafgørende! Herefter gik det egentlig slag i slag. Som et sjovt kuriosum kan nævnes at Søren Pedersen fra Fantask var nede at besøge os lige da vi havde åbnet. Han tog nogle billeder af forretningen og hilste pænt på Sivert, gik hjem og grinte og fortalte til sine ansatte at vi ikke ville holde 3 måneder. Historien har heldigvis været os mere nådig.
På et tidspunkt beslutter I at begynde at udgive tegneserier selv. Hvad er grunden til at I tage dette spring?
Når man læser mit svar får man måske et billede af en virksomhed, som gør det de mener andre gør fejl, og det er da en del af forklaringen, men også at vi altid har haft en tegnseriesamlers tilgang til markedet. Vi, Sivert og mig, følte at daværende Carlsen var meget konservative og det lignede en dødsrallen for flere forlag. Bogfabrikken stoppede m.fl. og Egmont var stort set umulige at handle med – de har stadigvæk branchens dårligste betingelser, de er utålelig snæversynet, har et direkte salg som modvirker forretninger og en total manglende forståelse for essensen af Showroom. Alt i alt gør de alt for at dræbe et marked, og deres politik har båret frugt. De måtte fyre en masse medarbejdere, og aldrig har de haft så ringe et salg! Med disse mørke fremtidsudsigter var der to optioner: Kvitte tegneserier mens der stadigvæk var tid, simpelthen afvikle en dødende butik og måske komme ud med et overskud? Eller tro på kunderne og på os selv. Da vi ikke tilhører de beskedne eller ydmyge typer valgte vi at satse hvor vores hjerter er
I skriver at andre forlags udgivelser lider under en “manglende forståelse for de præmisser tegneserien blev udgivet under”. Hvad mener I med dette?
Vi mener, at tegneserier er et seriøst media og bør behandles på denne måde! Hvem fanden har bestemt at tegneserie partout skal trykkes på dårligt papir, eller at man ikke gider tænke på indpakningen. På det punkt er de Franco/belgiske udgivere langt foran, og der mener vi, at de gamle forlag var alt for fedtede og havde en alt for dansk Nettoagtig løsning på problemet. Vi er ikke elitister, men omvendt hader jeg den jogging mentalitet som mange danskere har, altid sparer på tøj og udseende. – Hvorfor skal vi ligne lort og hvorfor skal det vi laver ligne det? jeg mener alle kender Arne Jacobsen og alligevel er det Jysk havemøbler folk køber? jeg har ikke råd til Arne Jacobsen, så mindre må gøre det, men du skal ikke bilde mig ind, at det gælder hele linjen? Jeg tænder på lækre forarbejdet ting – jeg kan li kvalitet. Hvis jeg har råd, så er det der jeg lægger mine penge. Vi tænkte at hvis vi har det sådan, har andre det måske også sådan. Jeg tror vi har ret, men det vil tiden jo vise.
I ønsker at udgive tegneserierne i lækker luksus udgaver, trykt på godt papir, og samlet i hardcover. Mener I at alle tegneserier bør udgives sådan?
Man kan sagtens udgive en tegneserie i softcover. Jeg ville ikke have noget imod, at lave en serie som var billig for at prøve massmarket, så det er ikke fordi jeg mener man ikke kan lave andre koncepter. Problemet har været at man kun har tænkt massmarket, selv efter dette ikke længere fandtes!
I siger I vil “gøre op med den gamle måde at præsentere tegneserier på”?
Oprør mod middelmådighed. Der skal selvfølgelig være plads til alle. Før os var der bare ikke nogen som os – det er vores “ret”, fordi vi gør tingene anderledes. Om det i sig selv er ret nok, bestemmer kunderne jo.
I udgiver sikre klassikere af folk som Pratt og Tardi i smukke udgaver, men også serier som ingen kender som SkyDoll, Zanfyst fra Stjernerne og Himmel over Bruxelles m.m. Kan luksusudgaver af ukendte og uprøvede tegneserier ikke være med til at skræmme nye læsere væk?
Jo da, det er jo en risiko, men omvendt er det jo også en chance for at folk opdager nye serier. Kunden bestemmer jo hvad kunden vil ha’. Jeg ønsker da at kunder skal forbinde Faraos Cigarer med kvalitet, men samtidig ønsker jeg også at kunder ta’r deres valg ud fra deres egne kriterier frem for kun at “stole” på Faraos Cigarer. Ydermere mener jeg at vores publikum er folk der er vant til at træffe beslutninger selv, jeg kan ikke forestille mig jeg kan skræmme mine kunder væk på anden måde end at lave lort og det er jo ikke vores formål. Fordi Trier laver en film som jeg godt kan lide, og derefter en som ikke rammer min smag, så vil jeg da hele tiden kigge om han stadigvæk er en god håndværker eller om han sjusker! Og så er Zanfyst jo en mega sællert i Frankrig – hvis man ikke prøver med den, hvad fanden skulle man så prøve med?
I har for nyligt udgivet From Hell på dansk. Hvorfor lige den?
Tjah From Hell var min kæp hest, og jeg har måske overvurderet den lidt. Den sælger da fint, men jeg havde håbet, at den kunne bryde isen til boghandlerne, men det har ikke rigtig været tilfældet. De to versioner er lir. Alle ved at Alan Moore aldrig kommer til Danmark, så når bjerget ikke kommer til Muhammed, ja så kender du sikkert resten. From Hell var et ambitiøst projekt om at få boghandlere til at ændre deres stereotype opfattelse af tegneserier. Det lykkedes desværre ikke, men Don Qijote har ikke levet forgæves og jeg er da stolt over udgivelsen, og den signerede skal nok blive en sjældenhed, så har man også prøvet at lave en artificiel sjældenhed!
Hvad har I gjort for at sælge From Hell til boghandlerne?
Normalt, når man laver en bog/tegneserie lægger man den op til boghandlerdistribution, så alle ved den nu findes. Så sender vi bogen til lektørudtalelse. Dernæst sørger vi for at alle dagblade og de forskellige anmelder får deres kopi, sådan at en evt anmeldelse vil kunne ses og læses af evt købere (faktisk en halvdyr proces!). Dernæst tilbød vi forskellige boghandlere særrabat hvis de udstillede den! Som et yderligt incitament havde vi lavet det sådan, at hvis man ønskede at købe en signeret, så skulle man købe mindst 10 af den normale, sådan at hvis man havde en kunde til den signerede, som jo kostede kassen, så skule man arbejde for føden – so to speak! Så har vi reklameret med den i det sidste år, ved at vise plakaten på bogforum og tegneseriemesser. Så har vi reklameret om den på vores hjemmeside og dernæst har vi været i kontakt med de fleste indenfor tegneseriemiljøet – et lille forsøg på en slags hype. Sidst, men ikke mindst, havde vi lagt ekstramateriale på nettet (kun til professionel) i forbindelse med anmeldelser, som de så kunne bruge, hvis de manglede noget info! Så vi har faktisk lavet en del. Jeg er sikker på man kunne havde lavet mere, men om det ville kunne dækkes af et evt ekstra salg, det tvivler jeg mere på? Dermed ikke sagt at det vi gør, er perfekt, men jeg tvivler meget på boghandlernes interesse, selv når der er et økonomisk incitament … Jeg mener, hvis de ikke engang vil have penge proppet i halsen, så aner jeg ikke hvad man så skal gøre?
Det er som om at, det at være boghandler, og så det at være købmand, er uforenelige? Det er som om deres ansatte simpelthen ikke aner hvad det vil sige at sælge et produkt. De kan svarer dig om hvor du kan finde varen, ellers er det egentlig op til kunden? Den form for at drive forretning fatter jeg ikke? Vi snakker jo ikke om at hustle kunder, men simpelthen om at vise en professionalisme overfor ens produkt, ved at vise produktkendskab og derefter lade kunden vurdere om der er noget han/hun kan bruge?
I lader til at kunne holde jeres udgivelser nede på et relativt billigt prisleje – hvordan kan det lade sig gøre? Har I indgået favorable trykkeaftaler, eller tjener I bare ikke noget på udgivelserne?
For det første er der ikke det store at sparer i hardcover vs softcover. Dernæst gør vi meget for at cutte vores cost på tryk og transport. Det er hele tiden vores mål at en tegneserie skal give overskud, hvad er ideen i at producere noget som ikke giver profit, det dør man bare af. Vores force er, at vi kan have tingene længere på lager og vores forretning får en større profit pr. solgte produkt. Sidst men ikke mindst, hvis vi brænder os kan vi realisere vores problem – noget vi i øvrigt ikke har benyttet os af endnu!
Når I nu allerede er på forlagsmarkedet, har I så nogensinde overvejet at udgive blade, som f.eks. Egmont?
Vi har tænkt over det, men jeg tror ikke Egmont skal frygte noget. De sidder meget tungt på distributionsleddet og det er dét der kræves, for at sælge blade.
Hvad er jeres oplevelser med distributionen af jeres udgivelser. Kan I få dem ud i boghandlerne? Sælger de til bibliotekerne?
Vores oplevelse er at boghandlere er alt for konservative og utidssvarende! De er simpelthen for dårlig til at drive business, og jeg tror der vil blive færre af dem (survivle of the fittest). Bibliotekerne køber da deres del, men vi producere ikke tegneserier for at få statsstøtte. Bibliotekerne kan være en bonus, men vi prøver at holde dem udenfor vores kalkule. Tag en i en boghandel og de fleste virker som en dårlig netbutik – deres udvalg er minmalt og lover at de kan bestille det hjem så kunden har det om et par dage. Hvorfor er det så lige man skal bruge sin boghandel, hvis de bare bruger nette? Så kan jeg jo selv handle hos amazon!
Hvad er jeres oplevelse af det danske tegneseriemarked i dag – set i forhold til tidligere?
At der er flere spillere, og, ikke ligesom i gamle dage, de gamle koryfæer, og så de arme stakler der prøvede at finde en fremtid. Carlsen og Egmont har været styrende – den tid er forbi. Carlsen eksistere ufrivilligt og Egmont har skåret så meget ned, at jeg betragte dem som ude, mere eller mindre. I hvert fald på vores produktside. Hvad det kommer til at betyde for fremtiden kan jeg kun gisne om, måske en større versaliltet og flere spændende produkter. En ting er sikkert, oplagstallene vil ikke komme til at opleve de “gamle tider”, man vil se en større spredning af markedet.
Er de danske forlag gode nok til at få nye kunder i butikken? Og hvad skal der til, I jeres øjne, for at få en blomstrende tegneseriekultur i Danmark?
Distribution, Distribution og distribution. Du kan producere alt det du vil, hvis du ikke kan distribuere det, er det ligegyldigt uanset kvalitet. Og her står boghandleren som den forhadte første fjende. De vil ikke have det indendørs – så er det svært. Tag et sted som Fyn! Vi solgte 10 Tardi titler til hele FYN … dén er svær at forklarer! Tegneserier kan sælge, det viser Fantask og vores butik, man kan jo ikke argumentere mod mange af dem bestiller én af gangen! De vil ikke give det showroom, og de forstår ikke at pushe varer. Alt for mange i boghandler/tegneserie/brugtbuttikker er simpelthen ikke egnet til at have forretning! Det lyder hårdt, men de lever på lånt tid, og jeg tror at denne krise i det mindste vil sortere ud blandt de mest inkompetente, om det er nok kan jeg ikke svare på, og om det vil ændre boghandlernes tilgang til markedet aner jeg ikke. Vi prøver skam, men vores største succes har været at åbne en forretning mere frem for at prøve at sælge til håbløse boghandlere. Vi solgte stort set intet til Lyngby og omegn, nu har vi en forretning der, så der kan vi i det mindste sørge for at der er et Outlet.
Hvad er jeres oplevelse af læsere af danskoversatte tegneserier? Kommer der nye, unge læsere til, eller er det “de gamle” der læser dem?
Umiddelbart tror jeg ikke vores forlag skaber mange nye kunder, måske Zanfyst kan ændre dette, men primært har vi satset på et lidt mere modent publikum. Så må vi se om mangaen kan få tag i de unge og på den måde fører dem over til os?
“Tegneserien er i krise!” Fakta eller skrøne?
Tjah, jeg mener at publikummet er der, messerne (bogforum, tegnseriemessen osv.) afslører en real søgen efter tegneserier hos folk i alle aldre, men lad os antage at billedet med dårlig eksponering fortsætter og manglende distributionsmuligheder, så tror jeg at man vil svække markedet betydeligt, og så vil det være en selvforstærkende virkning – boghandlere hævder at de ikke kan sælge tegneserieprodukter, men de forstår ikke det er grafik og det kræver eksponering! Så deres dystopiske verdensbillede kan blive en realitet såfremt de ønsker det – lidt ligesom et barn der siger ”jeg kan ikke cykle”, og får det bekræftet ved at vælte! Selvopfyldte profetier er farlige. Omvendt er jeg rolig, hvis folk er inkompetente vil de før eller siden forsvinde – det gælder også os, man er jo nød til at være lidt darwinist i tegnserie miljøet. Vores forretning går fint, men nu er der en finanskrise og man kan nemt rives med i afgrunden, uden at man kan gøre noget ved det! Det er det der er det onde ved en krise af denne art, ting sker udenfor din styring og som du ingen kontrol har over. Tag f.eks. nogle af de attentatforsøg der var mod de forskellige møntenheder – den svenske krone er ikke kommet sig over det, til trods at det er min fornemmelse at det svenske samfund er stabilt og fornuftigt. Islændingen har måske ikke et ligeså fornuftigt og stabilt samfund, men mange er blevet ramt uden at de kan gøre fra eller til. Jeg håber bare at vi ikke bliver revet med i faldet, ellers er jeg fuld af fortrøstning – vi laver ikke lort, hvad kan gå galt?
Hvad er det bedste og værste der er sket for tegneseriebranchen de seneste år?
Det bedste der er sket er Aben maler, G. floyd, Fahrenheit og Faraos Cigarer – det værste er Egmont. Deres start på egensalg og monopolagtige tilstand har været med til at ødelægge det danske tegneseriemarked. De har masser af fornuftige mennesker på Egmont, men dem som har indflydelse, er alt fra totalt inkompetente til at lide af storhedsvanvid. Det er mig en gåde hvordan de har drevet det så vidt. Store virksomheder har en tendens til at være lidt kolosagtige, men i mine øjne ligner Egmont mere en dinosaur. Det er lykkedes dem at nedlægge deres voksenafdeling næsten helt, de har været styret af nordmænd, som har haft notorisk storhedsvanvid, og dem der har haft den reelle beslutningsproces har været så skræmmende uvidende om deres produkt, at jeg ville kunne egne mig som mekaniker for Renault bedre end de gjorde deres job! Bare kig på Carl Barks Libary: Alle kravspecifikationer var helt og aldeles styret af nordmændene. Havde det stået til nordmændene, var de ikke engang kommet til salg i specialbutikkerne. Kun takket være nogle brave danske Egmontfolk, og en del pres fra specialforretningerne, “fik” vi allernådigst lov til at sælge deres produkt – til trods for at vi og andre forretninger promovere deres varer.
Deres visioner er så åndsfattige, at man krummer tæer. Da nordmændene lavede Corto Maltese, blev det modtaget med stilhed af de norske anmeldere, som i stedet foreslog at man købte de danske versioner fordi de var bedre. Det tror da fanden – de var bedre! Manden de havde brugt som redaktør var jo totalt uduelig og kendte ikke engang den brave sømand fra Malta. Jeg mener, de fleste danske redaktører jeg kender, kan sgu deres fadervor, Trasborg, Søndergaard og Agger kan deres tegneseriehistorie, de er ikke kommet sovende til deres job. Jeg skal ikke sige hvad denne unavngivende Nordmand havde læst, men jeg glemmer sent da han viste sit produkt til rettighedshaver, og der ikke var plads til os andre, for nu skulle han vise hvordan det skulle gøres – der sad jeg bare og grinede inden i mig selv. Corto Maltese i farve og lille format til en afdeles uspiselig pris – godt så! “Tillykke, du har netop vist du intet fatter omkring Corto Maltese, men forsæt” – tænkte jeg, og et år senere kunne jeg se at projektet blev en fiasko, og Nordmanden havde indgivet en klage, fordi vores produkt blev solgt i stedet for hans i Norge.
Hvordan ser forlaget Faraos Cigarers fremtid ud?
Tjah, hvis denne Nordmand læser artiklen, er min fremtid nok ikke lys. Jeg tror bestemt vi har bevist vores værd allerede nu, spørgsmålet er, om vi sammen med de andre brave forlag, der er derude, kan få fat i de boghandlere – kan vi ændre deres bevidsthed? Jeg føler ikke jeg ligger i konkurrence med diverse forlag, jeg har jo også forretninger, så det er i min interesse det går dem godt, fordi så må det betyde at de producere noget og får det solgt! Der hvor vi helst skal hen, er at minimums oplag vil være 1500, og det kræver en del outlets. Tegnserier må ikke ende i den onde spiral, som hedder ”små oplag, dyre priser”. Vi har taget dette valg, at holde lave priser fordi det bliver skruen uden ende, hvis man sætter prisen op. Vi er nok lige p.t. branchens billigste forlag (på den fede måde) og der hvor man skal ændre er at prisen skal holdes og man skal finde flere outlets, og kan de skide boghandlere ikke få fingeren ud, ja, så må vi bare åben flere butikker! Jylland og Fyn er virkelig en tegneserieørken, set fra et distributions part. De mange forlag kommer virkelig med mange fine udgivelser, men økonomien er så stram når man laver oplag under 1500, at man ikke kan eksperimentere, og det er der altså brug for alle steder – inkl. vores. Faraos vil fortsætte vores arbejde hvor vi slap i 2008, og så må vi håbe at branchen finder et fælles fodslag i bestræbelserne på at sælge tegneserier. Såfremt finanskrisen ikke går helt amok, så tro jeg vi er på rette vej, og måden at udgive tegneserier har bestemt ændret sig og det kan vi takke alle de små forlag for. Næste skridt er at ændre holdningen hos det næste led – sidste led er kunden. Han/hun er der, og dem for man fat i når man får showroom.