Home / Artikler / Forlaget Faraos Cigarer – Luksus, Distribution & Åndsfattige Nordmænd.

Forlaget Faraos Cigarer – Luksus, Distribution & Åndsfattige Nordmænd.

Faraos Cigarer er kendt som stedet hvor både nye og gamle tegneserier ryger over disken, og det var bestemt ikke drømme om at erobre forlagbranchen, der fik tre venner til at åbne tegneseriebutikken i Klosterstræde i København i 1992 – det kom først senere. Forlagsmødommen blev taget sammen med den hedengangne tegneseriebutik Kazoom! tilbage i 1998, men der skulle gå næsten seks år før de fik blod på tanden igen, hvor de begyndte på det ambitiøse projekt med at udgive hele Corto Maltese serien på dansk – hvor det sidste bind, MU, der elleres aldrig har været trykt på dansk før, nettop er udkommet. Serieland har taget en snak med én af bagmændene, Christopher Ouzman.

Serieland: Faraos Cigarer er først og fremmest en tegneseriebutik. Kan du ikke fortælle kort om jeres historie?

Christopher Ouzman: Det hele startede med tre drengerøve, som havde en ide om, at måden man solgte (brugte) tegnserier på ikke var i overensstemmelse med markedsværdien. ”Stand” var simpelthen ikke inkluderet, og vores erfaring med salg af brugte igennem den blå avis, viste noget helt andet billede. Vi var alle samlere og derfor viste vi hvad samlere gik efter, og hvad de ville betale for at få et evt samlerobjekt. Her havde vi selvfølgelig skelet til det Amerikanske marked, hvor standen er altafgørende! Herefter gik det egentlig slag i slag. Som et sjovt kuriosum kan nævnes at Søren Pedersen fra Fantask var nede at besøge os lige da vi havde åbnet. Han tog nogle billeder af forretningen og hilste pænt på Sivert, gik hjem og grinte og fortalte til sine ansatte at vi ikke ville holde 3 måneder. Historien har heldigvis været os mere nådig.

På et tidspunkt beslutter I at begynde at udgive tegneserier selv.  Hvad er grunden til at I tage dette spring?

Når man læser mit svar får man måske et billede af en virksomhed, som gør det de mener andre gør fejl, og det er da en del af forklaringen, men også at vi altid har haft en tegnseriesamlers tilgang til markedet. Vi, Sivert og mig, følte at daværende Carlsen var meget konservative og det lignede en dødsrallen for flere forlag. Bogfabrikken stoppede m.fl. og Egmont var stort set umulige at handle med – de har stadigvæk branchens dårligste betingelser, de er utålelig snæversynet, har et direkte salg som modvirker forretninger og en total manglende forståelse for essensen af Showroom. Alt i alt gør de alt for at dræbe et marked, og deres politik har båret frugt. De måtte fyre en masse medarbejdere, og aldrig har de haft så ringe et salg! Med disse mørke fremtidsudsigter var der to optioner: Kvitte tegneserier mens der stadigvæk var tid, simpelthen afvikle en dødende butik og måske komme ud med et overskud? Eller tro på kunderne og på os selv. Da vi ikke tilhører de beskedne eller ydmyge typer valgte vi at satse hvor vores hjerter er

I skriver at andre forlags udgivelser lider under en “manglende forståelse for de præmisser tegneserien blev udgivet under”. Hvad mener I med dette?

Vi mener, at tegneserier er et seriøst media og bør behandles på denne måde! Hvem fanden har bestemt at tegneserie partout skal trykkes på dårligt papir, eller at man ikke gider tænke på indpakningen. På det punkt er de Franco/belgiske udgivere langt foran, og der mener vi, at de gamle forlag var alt for fedtede og havde en alt for dansk Nettoagtig løsning på problemet. Vi er ikke elitister, men omvendt hader jeg den jogging mentalitet som mange danskere har, altid sparer på tøj og udseende. – Hvorfor skal vi ligne lort og hvorfor skal det vi laver ligne det? jeg mener alle kender Arne Jacobsen og alligevel er det Jysk havemøbler folk køber? jeg har ikke råd til Arne Jacobsen, så mindre må gøre det, men du skal ikke bilde mig ind, at det gælder hele linjen? Jeg tænder på lækre forarbejdet ting – jeg kan li kvalitet. Hvis jeg har råd, så er det der jeg lægger mine penge. Vi tænkte at hvis vi har det sådan, har andre det måske også sådan. Jeg tror vi har ret, men det vil tiden jo vise.

I ønsker at udgive tegneserierne i lækker luksus udgaver, trykt på godt papir, og samlet i hardcover. Mener I at alle tegneserier bør udgives sådan?

Man kan sagtens udgive en tegneserie i softcover. Jeg ville ikke have noget imod, at lave en serie som var billig for at prøve massmarket, så det er ikke fordi jeg mener man ikke kan lave andre koncepter. Problemet har været at man kun har tænkt massmarket, selv efter dette ikke længere fandtes!

I siger I vil “gøre op med den gamle måde at præsentere tegneserier på”?

Oprør mod middelmådighed. Der skal selvfølgelig være plads til alle. Før os var der bare ikke nogen som os – det er vores “ret”, fordi vi gør tingene anderledes. Om det i sig selv er ret nok, bestemmer kunderne jo.

I udgiver sikre klassikere af folk som Pratt og Tardi i smukke udgaver, men også serier som ingen kender som SkyDoll, Zanfyst fra Stjernerne og Himmel over Bruxelles m.m. Kan luksusudgaver af ukendte og uprøvede tegneserier ikke være med til at skræmme nye læsere væk?

Jo da, det er jo en risiko, men omvendt er det jo også en chance for at folk opdager nye serier. Kunden bestemmer jo hvad kunden vil ha’. Jeg ønsker da at kunder skal forbinde Faraos Cigarer med kvalitet, men samtidig ønsker jeg også at kunder ta’r deres valg ud fra deres egne kriterier frem for kun at “stole” på Faraos Cigarer. Ydermere mener jeg at vores publikum er folk der er vant til at træffe beslutninger selv, jeg kan ikke forestille mig jeg kan skræmme mine kunder væk på anden måde end at lave lort og det er jo ikke vores formål. Fordi Trier laver en film som jeg godt kan lide, og derefter en som ikke rammer min smag, så vil jeg da hele tiden kigge om han stadigvæk er en god håndværker eller om han sjusker! Og så er Zanfyst jo en mega sællert i Frankrig – hvis man ikke prøver med den, hvad fanden skulle man så prøve med?

I har for nyligt udgivet From Hell på dansk. Hvorfor lige den?

Tjah From Hell var min kæp hest, og jeg har måske overvurderet den lidt. Den sælger da fint, men jeg havde håbet, at den kunne bryde isen til boghandlerne, men det har ikke rigtig været tilfældet. De to versioner er lir. Alle ved at Alan Moore aldrig kommer til Danmark, så når bjerget ikke kommer til Muhammed, ja så kender du sikkert resten. From Hell var et ambitiøst projekt om at få boghandlere til at ændre deres stereotype opfattelse af tegneserier. Det lykkedes desværre ikke, men Don Qijote har ikke levet forgæves og jeg er da stolt over udgivelsen, og den signerede skal nok blive en sjældenhed, så har man også prøvet at lave en artificiel sjældenhed!

Hvad har I gjort for at sælge From Hell til boghandlerne?

Normalt, når man laver en bog/tegneserie lægger man den op til boghandlerdistribution, så alle ved den nu findes. Så sender vi bogen til lektørudtalelse. Dernæst sørger vi for at alle dagblade og de forskellige anmelder får deres kopi, sådan at en evt anmeldelse vil kunne ses og læses af evt købere (faktisk en halvdyr proces!). Dernæst tilbød vi forskellige boghandlere særrabat hvis de udstillede den! Som et yderligt incitament havde vi lavet det sådan, at hvis man ønskede at købe en signeret, så skulle man købe mindst 10 af den normale, sådan at hvis man havde en kunde til den signerede, som jo kostede kassen, så skule man arbejde for føden – so to speak! Så har vi reklameret med den i det sidste år, ved at vise plakaten på bogforum og tegneseriemesser. Så har vi reklameret om den på vores hjemmeside og dernæst har vi været i kontakt med de fleste indenfor tegneseriemiljøet – et lille forsøg på en slags hype. Sidst, men ikke mindst, havde vi lagt ekstramateriale på nettet (kun til professionel) i forbindelse med anmeldelser, som de så kunne bruge, hvis de manglede noget info! Så vi har faktisk lavet en del. Jeg er sikker på man kunne havde lavet mere, men om det ville kunne dækkes af et evt ekstra salg, det tvivler jeg mere på? Dermed ikke sagt at det vi gør, er perfekt, men jeg tvivler meget på boghandlernes interesse, selv når der er et økonomisk incitament … Jeg mener, hvis de ikke engang vil have penge proppet i halsen, så aner jeg ikke hvad man så skal gøre?
Det er som om at, det at være boghandler, og så det at være købmand, er uforenelige? Det er som om deres ansatte simpelthen ikke aner hvad det vil sige at sælge et produkt. De kan svarer dig om hvor du kan finde varen, ellers er det egentlig op til kunden? Den form for at drive forretning fatter jeg ikke? Vi snakker jo ikke om at hustle kunder, men simpelthen om at vise en professionalisme overfor ens produkt, ved at vise produktkendskab og derefter lade kunden vurdere om der er noget han/hun kan bruge?

I lader til at kunne holde jeres udgivelser nede på et relativt billigt prisleje – hvordan kan det lade sig gøre? Har I indgået favorable trykkeaftaler, eller tjener I bare ikke noget på udgivelserne?

For det første er der ikke det store at sparer i hardcover  vs softcover. Dernæst gør vi meget for at cutte vores cost på tryk og transport. Det er hele tiden vores mål at en tegneserie skal give overskud, hvad er ideen i at producere noget som ikke giver profit, det dør man bare af. Vores force er, at vi kan have tingene længere på lager og vores forretning får en større profit pr. solgte produkt. Sidst men ikke mindst, hvis vi brænder os kan vi realisere vores problem – noget vi i øvrigt ikke har benyttet os af endnu!

Når I nu allerede er på forlagsmarkedet, har I så nogensinde overvejet at udgive blade, som f.eks. Egmont?

Vi har tænkt over det, men jeg tror ikke Egmont skal frygte noget. De sidder meget tungt på distributionsleddet og det er dét der kræves, for at sælge blade.

Hvad er jeres oplevelser med distributionen af jeres udgivelser. Kan I få dem ud i boghandlerne? Sælger de til bibliotekerne?

Vores oplevelse er at boghandlere er alt for konservative og utidssvarende! De er simpelthen for dårlig til at drive business, og jeg tror der vil blive færre af dem (survivle of the fittest). Bibliotekerne køber da deres del, men vi producere ikke tegneserier for at få statsstøtte. Bibliotekerne kan være en bonus, men vi prøver at holde dem udenfor vores kalkule. Tag en i en boghandel og de fleste virker som en dårlig netbutik – deres udvalg er minmalt og lover at de kan bestille det hjem så kunden har det om et par dage. Hvorfor er det så lige man skal bruge sin boghandel, hvis de bare bruger nette? Så kan jeg jo selv handle hos amazon!

Hvad er jeres oplevelse af det danske tegneseriemarked i dag – set i forhold til tidligere?

At der er flere spillere, og, ikke ligesom i gamle dage, de gamle koryfæer, og så de arme stakler der prøvede at finde en fremtid. Carlsen og Egmont har været styrende – den tid er forbi. Carlsen eksistere ufrivilligt og Egmont har skåret så meget ned, at jeg betragte dem som ude, mere eller mindre. I hvert fald på vores produktside. Hvad det kommer til at betyde for fremtiden kan jeg kun gisne om, måske en større versaliltet og flere spændende produkter. En ting er sikkert, oplagstallene vil ikke komme til at opleve de “gamle tider”, man vil se en større spredning af markedet.

Er de danske forlag gode nok til at få nye kunder i butikken? Og hvad skal der til, I jeres øjne, for at få en blomstrende tegneseriekultur i Danmark?

Distribution, Distribution og distribution. Du kan producere alt det du vil, hvis du ikke kan distribuere det, er det ligegyldigt uanset kvalitet. Og her står boghandleren som den forhadte første fjende. De vil ikke have det indendørs – så er det svært. Tag et sted som Fyn! Vi solgte 10 Tardi titler til hele FYN … dén er svær at forklarer! Tegneserier kan sælge, det viser Fantask og vores butik, man kan jo ikke argumentere mod mange af dem bestiller én af gangen! De vil ikke give det showroom, og de forstår ikke at pushe varer. Alt for mange i boghandler/tegneserie/brugtbuttikker er simpelthen ikke egnet til at have forretning! Det lyder hårdt, men de lever på lånt tid, og jeg tror at denne krise i det mindste vil sortere ud blandt de mest inkompetente, om det er nok kan jeg ikke svare på, og om det vil ændre boghandlernes tilgang til markedet aner jeg ikke. Vi prøver skam, men vores største succes har været at åbne en forretning mere frem for at prøve at sælge til håbløse boghandlere. Vi solgte stort set intet til Lyngby og omegn, nu har vi en forretning der, så der kan vi i det mindste sørge for at der er et Outlet.

Hvad er jeres oplevelse af læsere af danskoversatte tegneserier? Kommer der nye, unge læsere til, eller er det “de gamle” der læser dem?

Umiddelbart tror jeg ikke vores forlag skaber mange nye kunder, måske Zanfyst kan ændre dette, men primært har vi satset på et lidt mere modent publikum. Så må vi se om mangaen kan få tag i de unge og på den måde fører dem over til os?

“Tegneserien er i krise!” Fakta eller skrøne?

Tjah, jeg mener at publikummet er der, messerne (bogforum, tegnseriemessen osv.) afslører en real søgen efter tegneserier hos folk i alle aldre, men lad os antage at billedet med dårlig eksponering fortsætter og manglende distributionsmuligheder, så tror jeg at man vil svække markedet betydeligt, og så vil det være en selvforstærkende virkning – boghandlere hævder at de ikke kan sælge tegneserieprodukter, men de forstår ikke det er grafik og det kræver eksponering! Så deres dystopiske verdensbillede kan blive en realitet såfremt de ønsker det – lidt ligesom et barn der siger ”jeg kan ikke cykle”, og får det bekræftet ved at vælte! Selvopfyldte profetier er farlige. Omvendt er jeg rolig, hvis folk er inkompetente vil de før eller siden forsvinde – det gælder også os, man er jo nød til at være lidt darwinist i tegnserie miljøet. Vores forretning går fint, men nu er der en finanskrise og man kan nemt rives med i afgrunden, uden at man kan gøre noget ved det! Det er det der er det onde ved en krise af denne art, ting sker udenfor din styring og som du ingen kontrol har over. Tag f.eks. nogle af de attentatforsøg der var mod de forskellige møntenheder – den svenske krone er ikke kommet sig over det, til trods at det er min fornemmelse at det svenske samfund er stabilt og fornuftigt. Islændingen har måske ikke et ligeså fornuftigt og stabilt samfund, men mange er blevet ramt uden at de kan gøre fra eller til. Jeg håber bare at vi ikke bliver revet med i faldet, ellers er jeg fuld af fortrøstning – vi laver ikke lort, hvad kan gå galt?

Hvad er det bedste og værste der er sket for tegneseriebranchen de seneste år?

Det bedste der er sket er Aben maler, G. floyd, Fahrenheit og Faraos Cigarer – det værste er Egmont. Deres start på egensalg og monopolagtige tilstand har været med til at ødelægge det danske tegneseriemarked. De har masser af fornuftige mennesker på Egmont, men dem som har indflydelse, er alt fra totalt inkompetente til at lide af storhedsvanvid. Det er mig en gåde hvordan de har drevet det så vidt. Store virksomheder har en tendens til at være lidt kolosagtige, men i mine øjne ligner Egmont mere en dinosaur. Det er lykkedes dem at nedlægge deres voksenafdeling næsten helt, de har været styret af nordmænd, som har haft notorisk storhedsvanvid, og dem der har haft den reelle beslutningsproces har været så skræmmende uvidende om deres produkt, at jeg ville kunne egne mig som mekaniker for Renault bedre end de gjorde deres job!  Bare kig på Carl Barks Libary: Alle kravspecifikationer var helt og aldeles styret af nordmændene. Havde det stået til nordmændene, var de ikke engang kommet til salg i specialbutikkerne. Kun takket være nogle brave danske Egmontfolk, og en del pres fra specialforretningerne, “fik” vi allernådigst lov til at sælge deres produkt – til trods for at vi og andre forretninger promovere deres varer.
Deres visioner er så åndsfattige, at man krummer tæer. Da nordmændene lavede Corto Maltese, blev det modtaget med stilhed af de norske anmeldere, som i stedet foreslog at man købte de danske versioner fordi de var bedre. Det tror da fanden – de var bedre! Manden de havde brugt som redaktør var jo totalt uduelig og kendte ikke engang den brave sømand fra Malta. Jeg mener, de fleste danske redaktører jeg kender, kan sgu deres fadervor, Trasborg, Søndergaard og Agger kan deres tegneseriehistorie, de er ikke kommet sovende til deres job. Jeg skal ikke sige hvad denne unavngivende Nordmand havde læst, men jeg glemmer sent da han viste sit produkt til rettighedshaver, og der ikke var plads til os andre, for nu skulle han vise hvordan det skulle gøres – der sad jeg bare og grinede inden i mig selv. Corto Maltese i farve og lille format til en afdeles uspiselig pris – godt så! “Tillykke, du har netop vist du intet fatter omkring Corto Maltese, men forsæt” – tænkte jeg, og et år senere kunne jeg se at projektet blev en fiasko, og Nordmanden havde indgivet en klage, fordi vores produkt blev solgt i stedet for hans i Norge.

Hvordan ser forlaget Faraos Cigarers fremtid ud?

Tjah, hvis denne Nordmand læser artiklen, er min fremtid nok ikke lys. Jeg tror bestemt vi har bevist vores værd allerede nu, spørgsmålet er, om vi sammen med de andre brave forlag, der er derude, kan få fat i de boghandlere – kan vi ændre deres bevidsthed? Jeg føler ikke jeg ligger i konkurrence med diverse forlag, jeg har jo også forretninger, så det er i min interesse det går dem godt, fordi så må det betyde at de producere noget og får det solgt! Der hvor vi helst skal hen, er at minimums oplag vil være 1500, og det kræver en del outlets. Tegnserier må ikke ende i den onde spiral, som hedder ”små oplag, dyre priser”. Vi har taget dette valg, at holde lave priser fordi det bliver skruen uden ende, hvis man sætter prisen op. Vi er nok lige p.t. branchens billigste forlag (på den fede måde) og der hvor man skal ændre er at prisen skal holdes og man skal finde flere outlets, og kan de skide boghandlere ikke få fingeren ud, ja, så må vi bare åben flere butikker! Jylland og Fyn er virkelig en tegneserieørken, set fra et distributions part. De mange forlag kommer virkelig med mange fine udgivelser, men økonomien er så stram når man laver oplag under 1500, at man ikke kan eksperimentere, og det er der altså brug for alle steder – inkl. vores. Faraos vil fortsætte vores arbejde hvor vi slap i 2008, og så må vi håbe at branchen finder et fælles fodslag i bestræbelserne på at sælge tegneserier. Såfremt finanskrisen ikke går helt amok, så tro jeg vi er på rette vej, og måden at udgive tegneserier har bestemt ændret sig og det kan vi takke alle de små forlag for. Næste skridt er at ændre holdningen hos det næste led – sidste led er kunden. Han/hun er der, og dem for man fat i når man får showroom.

23 comments

  • Berti skrev:
    “Husk drenge, få ting på skrift. Aftaler, forpligtelser, ønsker, løfter, opmeldinger, ideer…

    Ja – alt bliver meget bedre fulgt til dørs med skriftlighed. Ord er kun noget værd hvis man har dem på skrift.”

    Det ved jeg ikke rigtig hvor du vil hen med?! For øvrigt foregik korrespondancen med Sivert netop på skrift…

  • Fedt interview(offer). Også i det nylige Strip!-interview lyder Ouzman, som om han mener, at Faraos Cigarer er det eneste forlag, der forstår at lave luksusudgivelser. Det er næppe alle enige i. Fx synes jeg, at det ret blanke papir valgt til From Hell er helt uegnet til Eddie Campbells tegninger, og at man i stedet burde have brugt noget ubestrøget, mere træholdigt papir – som fx i Gilbert Hernandez’ Palomar-bøger … fra Carlsen.
    Det kan lyde som flueknepperi, men det er den slags, der adskiller tilfredsstillende og fremragende udstyr.

  • Berti skrev:
    Husk drenge, få ting på skrift. Aftaler, forpligtelser, ønsker, løfter, opmeldinger, ideer…
    Ja – alt bliver meget bedre fulgt til dørs med skriftlighed. Ord er kun noget værd hvis man har dem på skrift.

    Under alle omstændigheder, så skal man vide hvad det er man skal skrive ned, inden man begynder på det. Vil du ikke være enig med mig i det?

  • I artiklen nævnes boghandlernes konservatisme.
    Jeg har en lille “gyserhistorie” i den forbindelse.
    Min eks og jeg går af og til i biffen sammen, og det var lidt tilfældigt hvilken film vi havde valgt den aften. (Købmanden i Provence)
    På vejen ind i salen går det op for mig at vi er omgivet af rigtigt mange ældre mennesker.
    Min eks bemærker det samme og siger det er TV Charlie segmentet (40+) der er på udflugt.
    Det fik mig senere til at tænke på, at når jeg går ind i en boghandel, så går jeg ind til 40+ segmentets andet medie, bøgerne.
    Vi piver ofte over boghandlernes konservatisme, men har glemt at erkende at vi ikke er den samme boghandels faste kunder.
    Os der gerne vil fremme tegneseriemediets forskelligheder er udenfor det herskende distributionsnetværk, fordi tegneserier stadig er et medie der udvikler sig, (læs:uden fast kundekreds). Det kan selvfølgelig irritere og frustrere, men når først en virkelighed er erkendt, er den også nemmere at forholde sig til.
    Det gode ved de nye kommunikationsgenerationer er at de er rigtigt gode til at bevæge sig udenom de før-netbaserede netværk.
    Dermed sagt at jeg har fuld tiltro til at tegneseriemediets aktører ender med at finde en vej udenom TV Charlie segmentets templer.

    Her opstår så et spring imellem indledning og pointe.

    Mit forslag er stadig at introducere lange temaer på flere niveauer. (Læsetid: ½-1 time eller længere)
    Der er stadig lang vej fra at kunne læse og forstå en jumbobog, til at kunne læse og forstå en grafisk roman eller novelle.
    Vi glemmer ofte at det kræver en del viden og erfaring at kunne aflæse en tegneserieside, fuldstændigt som det kræves for at kunne læse og forstå en tekstside.

    En ting er tegneserieforlags besværligheder med at nå igennem til markedet, noget andet er at nå frem til læsere der kan klare niveauet.
    I netbaserede netværk er den direkte vej til læseren den bedste, forudsagt at der kan responderes lige så direkte.
    Strategien må være at hjælpe læserne til større oplevelser, finde de grafiske noveller der kan appellere bredt og lade dem være grundlag for at læserskaren overhovedet kan læse næste trin.
    Jeg er på ingen måde forbeholden overfor netserierne, bortset fra at langt de fleste er noget fucking crap, men man kan være heldig og finde gode serier der er til at holde ud at læse, gratis, og foreløbig er de de bedste kort i spillet til at lære de nye læsere at håndtere lange temaer og større begreber end de er vant til.

    Henrik C

  • Det er ikke umuligt for Faraos Cigarer forlaget at få deres tegneserier ind hos boghandlerne.
    I min lokale baghandel så jeg i dag “Saint-exupéry – den sidste rejse” fra Faraos Cigarer Forlaget, jeg blev en del overrasket eftersom jeg jo har læst denne her artikel.

  • Jeg ble først nå i august oppmerksom på dette intervjuet med Christopher Ouzman og har noen kommentarer:
    Jeg var redaktør for Egmonts norske utgave av “Eventyr i Venezia” og boksen som samlet syv bøker med Coroto Maltese, begge utgitt i 2006. Christopher Ouzmans hånlige kritikk av disse utgivelsene er vanskelig å imøtegå fordi den inneholder en blanding av synsing og løgn.
    Utgivelsene ble tilrettelagt og godkjent av rettighetshaverne, d.v.s. Hugo Pratts arvinger og agent. Om Ouzman mener å forstå seg bedre på Corto Maltese enn dem, så ham om det.
    Hvor han har det fra at jeg ikke kjenner Corto Maltese aner jeg ikke, og ikke begrunner han dette heller.
    Jeg har aldri i noen sammenheng truffet Ouzman, heller ikke i noe møte med rettghetshaver. Jeg har aldri personlig vist “mitt produkt” til rettighetshaver, har aldri hatt noe møte med rettighetshaver i forbindelse med utgivelsene. Jeg har aldri inngitt noen klage fordi de danske album ble/blir solgt i Norge.
    Hva Ouzman “glemmer sent” er altså ting som aldri har skjedd! M.a.o. løgner om meg – “denne unavngivende Nordmand”.

    Haakon W. Isachsen

  • Jeg skal ikke kunne sige om det var Haakon jeg mødte? Men til Prattmiddagen i Angouleme var en repræsentant fra Norske Egmont, han viste stolt deres forlæg frem (yes, det var Corto Boxen, endda med guldtryk på ryggen, hvilket den norske Egmont repræsentant fokuserede meget på) dette er der både belæg for og jeg kan da fortælle, at CM rettighedshaver i TYSKLAND, DANMARK, NORGE, PORTUGAL + CONG og Casterman var til stede! Dette er ikke oppe til diskussion.

    Jeg har har iøvrigt set selvsamme Nordmand ved flere officielle lejligheder, så jeg er sikker på at denne Nordmand ikke er min fantasi! Om Egmontrepræsentanten til mødet var redaktøren er en anden sag. Det var en logisk draget slutning eftersom alle andre tilstedeværende enten var rettighedshavere eller redaktører. Jeg antyder da heller ikke at jeg på noget tidspunkt kendte til hans navn eller funktion, han syntes altså at være forholdsvis højt på strå eller også opførte han sig som sådanJ, såfremt Håkon blot sendte en assistent eller slet ikke kender til Prattmiddagen, hvor hans uudgivede produkt blev fremvist, lyder mystisk!

    Tilbage til Boksen som i min optik ret beset er et misforstået design (den afsluttende kassette 2 er jo heller ikke udkommet) ! Om Italienerne kan lide det eller ej, er jo ikke det som diskussionen går ud på, vi brugte netop 2 år på at overbevise dem om, at netop vi (danskere og for så vidt nordmænd) foretrak den grafiske PRATT altså i sort/hvid. Hvis den norske redaktør bare har lyttet til dem så understøtter det jo netop min pointe at redaktøren ikke er særlig bevidst om Hugo Pratts forcer endsige læsere!

    I de store tegneserielande (Frankrig, Spanien, Belgien, Italien) udgiver man ofte Sort/Hvid udgivelser i en billigversion og når man laver den i farver så er det en Luksus Version. Dette er netop min anke. Det kan sågar være at de har ret i de respektive lande, ”men den går ikke Granberg” i Skandinavien… Dette er min påstand! Ydermere er det jo skæmmende at lave dem i så lille format, som de har valgt? Mener de virkelig at HP’s eminente streg kommer bedre til sin ret var at minimere den? I så fald går de netop mod den trend , der netop sker nu i Frankrig og Italien, med at udgive dem i stort format!!! Vores udgivelser er ikke perfekte. De har bl.a ikke den rigtige størrelse (IMO), men vi er også nødsaget til at bøje os for at de skal kunne sælges til bl.a boghandlere og folk skal kunne have plads til dem på reolen! DESVÆRRE…

    Om der er blevet klaget over vores såkaldte salg i Norge? Ja denne besked fik vi fra Casterman (agent for rettighedshaver for HP) så den er god nok, men igen om det er Haakon det aner jeg ikke,

    som sagt har jeg hele tiden antaget at den mand, der viste boksen frem på omtalte møde måtte være redaktør. Hvis Haakon hævder, det ikke er ham så har han sikkert kendskab til den mand, som var der, det går jeg stærkt ud fra!

    Når Haakon siger, at det ikke var ham der repræsenterede Norske Egmont til middagen, så fred være med det, mine betragtninger drejer sig udelukkende om hvad der skete på selve mødet og nordmændenes slutprodukt. Jeg vil dog gerne hævde, at jeg nok ikke deler Haakons valg af design og for mig fremstår det som om man ikke helt har sat sig ind I HP’s grafiske formåen. Pratt var grafiker, men han var også købmand endda en meget pragmatisk en af slagsen. Hvis han kunne sælge sine værker både i S/H og i farve så fint for ham, han var ikke fintfølende. Dette fremgår meget tydeligt når man taler med dem som kendte ham! Men fordi Pratt var super pragmatisk kan vi andre jo godt være en smule mere påpasselige! Slutteligt PRATT var eminent med vandfarve og jeg tror de fleste af os ville havde ønsket at se en Corto i akvarel, så det var ikke fordi manden ikke kunne han prioriterede det bare ikkeJ

    Jeg kan her kun opfordre til at læse nogle af de mange interviews han har givet, de er ganske fornøjeligeJ

    PS ang. Klagen omkring vores produktsalg i Norge vil jeg gerne uddybe det… Klagen over vores salg af danske Corto Maltese i Norge, kom ugen efter at deres boks udgivelse havde fået sønderlemmede kritik i avisen. Samme kritiker roste vores produkt og sagde at man burde købe vores. Ugen efter kritikken, fik vi via kanaler i Casterman at vide, at vi ”forhåbentlig” ikke solgte i Norge, da dette var i strid med den kontrakt vi havde. Derefter måtte vi fik forklare, at der er enkelte boghandlere i Norge, qua at de to lande (Danmark og Norge) har været et og at der er en lang tradition for sælge dansk litteratur, har dansk litteratur og var registret som Dansk boghandlere. Grundet dette købte disse boghandlere bl.a vores produkter, dette var efter vores bedste overbevisning ikke et brud på den kontrakt vi havde underskrevet. Vi har da heller intet hørt siden!

  • Takk til Christopher for svaret og for innrømmelsen av at han ikke helt vet hva han snakker om og hvem han egentlig omtaler.
    Han skriver nå “Jeg antyder da heller ikke at jeg på noget tidspunkt kendte til hans navn eller funktion.” Men i intervjuet sier han: “Manden de hadde brugt som redaktør (min uthv.) var jo totalt uduelig (…) jeg glemmer sent da han (min ithv.) viste sit produkt til rettighedshaver…” Han sier m.a.o. i klartekst at redaktøren (jeg) var/er udugelig og at redaktøren (jeg) deltok i et møte med og viste “mitt” produkt til rettighetshaver. Hvem som var redaktør for utgivelsen kan enhver lese i kolofonen. At Christopher nå modererer dette er jo bra, men en unnskyldning fra ham for hans feiltakelse hadde vært hyggelig.
    Angående mottagelsen vår Corto Maltese-boks fikk i pressen i Norge, så vet jeg ikke hvilken avis Christopher mener ga boksen “sønderlemmede kritik”.
    Dagsavisen skrev 06.01.07: “...Egmont nå utgir Hugo Pratts eventyr om Corto Maltese i forseggjoprte bøker og i kronologisk rekkefølge. (…) Mens mange av de første seriene som nåddde Norge var i svarthvitt er alle bindene nå samlet som en fargelagt utgave i tråd med Hugo Pratts instruksjoner. Med Pratts univers som utgangspunkt er Corto Maltese selve bildet på den typen eventyr som idag bare finnes i fantasien og denne første av to samlebokser er et praktfullt eksempel på hvilken dragkraft historiene om han fortsatt har.
    Aftenposten (aftenutgaven) skrev 18.12.06: “Fortellingene er strålende formet, både plot og tegnestil, dessuten med et vell av historiske og geografiske detalsjer. I denne boksen får du på toppen av det hele masse bakgrunnsinformasjon, pluss en mengde skisser.” Anmelderen påpeker så det han selv kaller “et par småting“, d.v.s. formatet og at seriene er i farger. Men han konkluderer: “Likevel er det ingen grunn til å la være å dykke inn i Hugo Pratts magiske univers.” Han henviser så “puristene” til Faraos Cigarers danske s/h-utgaver. Anmelderen ga boksen 5 av 6 mulige poeng.
    Dagbladet hadde 25.10.07 en lang, svært positiv anmeldelse av boksen som hovedsaklig fokuserer på selve serien, ikke på boksen og bøkene som sådanne. Men anmelderen kommer inn på fargeleggingen: “Enn videre skal fargeleggeren Patrizia Zanotti trekkes frem. Det er fra tid til annen protestert mot fargeleggingen av svart-hvitt meseren Hugo Pratts serier. Men dette er noe han selv ønsket, kanskje etter påtrykk fra forleggeren Casterman, som i sin tid utga en serie med luksuriøse utgivelser i farger. Man må huske på at Pratt hadde kloa borti alle utgivelser av nettopp Corto Maltese, også dagens noe trange verk.
    Bergens Tidendee skrev bl.a.: “Serien er delvis utgitt på norsk, hulter til bulter, over en periode på over 25 år, men med denne påkostede boksen på syv album får første halvdel av sagaen en behandling et slikt europesik mesterverk fortjener.” Også denne anmelderen henviser dem som er misfornøyd med boksen til utgivelsene fra Faraos Cigarer. Han gir boksen 6 av 6 mulige poeng.
    Jeg har litt vanskelig for å finne det Christopher kaller “sønderlemmede kritik” i alt dette.
    Mht boksens utseende og design, kan vi godt ha forskjellige meninger om det, men det morer meg litt at Christopher underkjenner Hugo Pratts avgjørelse om å fargelegge seriene, men trykker ham til sitt bryst og tar ham 100% til inntekt for Faraos Cigarers s/h-utgivelser. Så Christopher Ouzman er i posisjon til å avgjøre når Pratt gjorde de riktige og de gale vurderinger? Er ikke det å underkjenne serieskaperen?
    En detalj mht designen: Christopher skriver nå: “Corto Boxen, endda med guldtryk på ryggen”. Igjen er ikke Christophers hukommelse til å stole på. Boksen har ingen gullskrift hverken på ryggen eller andre steder. Den er holdt i sobert svart/hvitt, men med farger i portrettet av Corto selv. Se våre nettsider på http://www.univers.no
    Sluttligen motsier Christopher seg selv mht den angivelige klagen på salget av Faraos Cigarers utgivelser i Norge. I intervjuet hevder han med brask og bram: “Nordmanden havde indgivet en klage…” Men i sitt tilsvar skriver han nå at de fra Casterman fikk vite at salg i Norge var “i strid med den kontrakt vi havde”. Nordmanden er nå helt ute av bildet. At en rettighetshaver ber en utgiver holde seg til kontrakten som er inngått, er vel ikke helt urimelig? At Christopher benytter dette enkle faktum som en byggekloss i sitt fiendebilde av Egmont og meg, sier vel mer om ham enn om det inntrufne.
    Jeg ønsker Faraos Cigarer alt godt med deres utgivelser (og hvor de enn måtte finne på å selge dem), men jeg håper Christopher Ouzman kan bli såpass trygg i sin rolle som forlegger at han ikke behøver å rakke løgnaktig ned på sine kolleger for å fremheve seg selv og sine produkter.

    PS: Christopher innrømmer at Faraos Cigarer tar markedshensyn mht valg av format o.l. på utgivelsene: “vi er også nødsaget til at bøje os for at de skal kunne sælges til bl.a boghandlere og folk skal kunne have plads til dem i reolen!” Men han innrømmer altså ikke Egmont retten til å ta samme type hensyn?

  • GULDBOGSTAVER og ÆNDRINGER
    Jaja, når der nu endelig skal pilles ved hukommelsen, så glemmer den gode Haakon, at netop det med guldbogstaverne BLEV FREMHÆVET men eftersom det var en prototype (altså første gang den blev vist frem til rettighedshaver) kan man jo kun jo gisne om, at de har fjernet forslaget!

    Eftersom jeg i modsætning til Haakon var til stede, ville jeg mene, at man kunne tillægge mig lidt troværdighed! Man kan spørge hvilken redaktør der ”sender en stedfortræder” til så vigtigt et møde?
    Jeg har mine anelser, at Haakon intet har kendt til mødet og det i sig selv er vel lidt uforståeligt?!

    To Complain or not to Complain
    MHT klagen så kan jeg kun understøtte nok engang, at denne klage om vores salg i Norge, kom fra Egmont Norge, dette lagde Casterman ikke skjul på, Så jeg mener ikke jeg er grebet i en usandhed her! Jeg skrev først at klagen kom fra Norge, derefter skrev jeg, at Casterman klagede – begge ting kan lade sig gøre! Egmont Norge klager til Casterman som derefter klager til os (en ganske normal procedure i øvrigt, man kan næppe forestille sig at Egmont Norge rettede henvendelse til os direkte?) – Enhver kan med en smule intelligens regne ud, at Casterman næppe har agenter i Norge som rapportere om FC produkter i Norske butikker, Medmindre de var gjort opmærksomme på det! og de (Casterman gjorde selv opmærksom på at det skete via Egmont Norge). I det hele taget forholder jeg mig kun til ting hvor jeg selv er til stede!

    OPSÆTNING og GRAFIK
    Ang. Min kritik af boksen, så er den uændret, Jeg mener den er skudt forbi mål. At vi alle, Egmont som FC, er nødt til at forholde sig til boghandlere og gøre produktet salgbart er korrekt, men der var vel ingen der tvang Egmont Norge til farver? Egmont Norge er vel også nødt til at spørge sig selv om det er prisen eller designet der gjorde at boksen ikke var en succes? Jeg går ud fra at boks to var kommet såfremt salget havde været tilfredsstillende? Hverken FC eller Egmont Norge har patent på en given sandhed, men jeg tager anytime et slagsmål om, hvornår Pratt ”mente” farver og hvornår han mente Sort/Hvid. Han foretog sig sjældent noget grafisk uden at være fuldt bevidst om hvordan produktet skulle ende. Købmandssiden af ham kommer langt tid efter, hvor han rask væk giver lov til farvelægning af albums og opbrud/beskæring af serien. Han var som sagt pragmatiker.

    Vi snakker ikke om en mand som satte sig ned og tegnede derudaf for derefter at sige ”gad vide om vi skal lægge farver på”? Kig på hans ramme opstilling, hvis man er i tvivl… Han bruger generelt i sine originale italienske udgaver 4 rammer for sort hvid og 3 (se MU)for farver! Da Egmont Norge oversatte farve versionen af Legenden om Venedig, brugte de eks. en beskåret variant, dette er ikke specielt deres skyld, men jeg tvivler på at de kendte til dette faktum!?
    Jeg kan sagtens lave en længere afhandling om dette, men evt. interesserede får en god forklaring i CM Legenden om Venedig som originalt var lavet til farver! Bare ikke i normalt format!

    KONKLUSION
    Jeg mener ikke jeg har lavet en løgn for at promovere vores produkt.
    Et møde finder sted, som Haakon IKKE deltager i, Egmont Norge er til stede og der alle andre tilstede er knyttet til Hugo Pratt, er det vel naturligt at antage at sådan forholder det sig også med Egmont Norge. Det vidste sig, at være ukorrekt
    Hvad som foregik på selve mødet, er jeg ikke ene om at huske, Sivert Ibbo; Direktør for Faraos Cigarer, var som sagt også til stede!

    ELSK DIN NÆSTE
    Hvis man fornemmer fra mig, en hvis uvilje mod Egmont Norge så hænger det nøje sammen med hele mødet, og den efterfølgende klage, som efter min bedste overbevisning var ”under bæltestedet”. Vi foretog os intet ulovligt i vores salg og vi snakker om meget få eks. solgt til Norge,
    Alligevel følte Egmont Norge sig truet. Her skal jeg overfor udenforstående læsere gøre opmærksom på at der IKKE er moms på tegneserier i Norge, men det er der som bekendt i DK. Kigger man derefter på priser behøver man ikke at være Einstein for at regne ud hvem der har den bedste avance! Dette gør at danske tegneserie produkter IKKE er konkurrencedygtige med Norge.

    DET LIGNER NÆSTEN EN UNDSKYLDNING!
    Jeg undskylder gerne overfor Haakon, at han er blevet draget ind i dele af denne konflikt som han intet har med at gøre. Der hvor mine og Haakons synspunkter skilles, er såmænd når det kommer til stykket Design og Pratt. Fred være med det.

  • opdagede lige at jeg ikke fik svaret Steffen P Maarup, på et forholdsvis gammelt indlæg omkring From Hell.
    han skrev

    “Det er næppe alle enige i. Fx synes jeg, at det ret blanke papir valgt til From Hell er helt uegnet til Eddie Campbells tegninger, og at man i stedet burde have brugt noget ubestrøget, mere træholdigt papir – som fx i Gilbert Hernandez’ Palomar-bøger … fra Carlsen.”

    Selvom det er lang tid siden synes jeg egentlig at jeg lige må rette op der:)

    De to herrer Moore og Campbell udgav “FROM HELL ” den første gang fra Mad love press/Kitchen sink og her brugte de altså bestøget papir, så udover at være så tæt på det originale forlæg som muligt, så mener jeg faktsik at den sorte farve kommer mere til sin ret på bestrøget papir, men skal dog erkende at Allan Haverholm heller ikke var enig i Faraos Cigarers beslutning…
    Om man foretrækker bestrøget papir til S/H eller ikke, er vel en smags sag, men det var altså tættere på originalt oplægget!

    så nu er der vist ikke mere jeg skal svarerpå:)

  • Vi er helt enige i, at bestrøget/ikke bestrøget-spørgsmålet er en smagssag – og at jeres løsning var tættere på den oprindelige udgivelse.
    Nå ja, og også i at bestrøget papir generelt er dygtigere til knaldsort end ikke bestrøget. Men så vidt jeg husker, har de seneste amerikanske udgaver af From Hell været med ikke bestrøget, og det ser – i mine øjne – bare flottere ud og passer bedre til Campbell.

Leave a Reply