Rejsen Til Saturn – den bedste danske tegneserie nogensinde?

Året er 1976, og en ung Claus Deleuran har netop færdiggjort sin nu klassiske tegneserie Thorfinn for avisen Politisk Revy. Det er en tid, hvor alle aviser og tidsskrifter, med respekt for sig selv, skal have deres egen tegneserie, så han bliver kontaktet af det satiriske tidsskrift Corsaren der spørger om han ikke tilfældigvis har noget liggende i skuffen derhjemme de kunne købe. Han har et par småting, men spørger så Corsarens udsendte om de ikke er interesseret i noget med noget rumrejse. Vi er i året før Star Wars‘ indtræden i folks bevidsthed og socialrealisme er i højsædet, så manden svarer at; Nahh, det vidste han godt nok ikke rigtigt. Men Claus bliver trodsig og siger det er det eneste han vil sælge – så sådan blev det, og sådan lød startskuddet for realiseringen af den tegneserie, der er blevet udnævnt til den bedste danske tegneserie i det tyvende århundrede.

Rejsen til Saturn fortæller, med stor livlighed og kærlighed til persongalleriet, historien om dengang Danmark beslutter sig for at sende en hemmelig ekspedition til Saturn – sådan mest fordi verdens stormagter ikke havde gjort det endnu, og vi derfor ville kunne gøre det i fred. Er det så toptrænede astronauter der skal af sted? Nej, I Claus Deleurans verden er det en flok dvaske Jenser, der mest af alt ser det som en måde at slippe for at være i trøjen, da de får tiden trukket fra i tjenestetiden. Der er øl, lumre vittigheder og dansk hygge hele vejen igennem himmelrummet, indtil de lander på Saturn, og opdager at stedet er beboet. Flere misforståelser senere, og Jorden står overfor en invasion fra Saturn, der vil tage vores helte frem og tilbage i rummet, og tilmed et smut i himlen.

Hvis vi tager et kort hop ud i fremtiden, sådan cirka 32 år, rammer vi Danmark i dag, og der er premiere på A-Films nye store satsning, en 3D animeret udgave af Rejsen til Saturn. Claus Deleurans streg er blevet udsat for animatorerne fra Terkel i Knibe, og historien har været igennem en opdaterende vridemaskine så den (måske) bedre passer til dagens humor og forventninger. Filmen er sjov, plat, småsjofel og mere grovkornet, men mest af alt hylende morsom, især hvis man glemmer alt om det oprindelige oplæg, for der er ærligt talt ikke meget Claus Deleuran tilbage. Om filmen kan stå distancen, og bliver et lige så stort kultfænomen som tegneserien, er tvivlsomt … men som alt andet, må vi jo se hvad der sker.

Det er altså som tredveårig at Claus Deleuran kan sætte sig ned og tegne de første seriesider til Rejsen til Saturn, som bliver bragt en side af gangen, hver uge i Corsaren, for til sidst at blive opsamlet til et album i 1977. Men selve historien er langt ældre end det. Som helt lille purk har Claus haft en lille rød snurretop af plastik, som han har brugt som rumskib i barndomshjemmet i Odense, som han så tegnede, og senere har han set en bog hos en legekammerat om en rejse til månen, som han havde fundet vældig spændende. Det er allerede i 1952 at en kun seksårig Claus sætter de første streger på et stykke papir til en historie om eventyr og rejser i rummet. Tegninger der senere vil indgå i det færdige album nærmest uredigerede, godt 25 år senere. Han kunne på dette tidspunkt endnu ikke skrive, men han lavede alligevel talebobler, og tilførte nogle hjemmelavede tegn, som kun han kunne ”læse”.

I 2001 genoptrykker Politisk Revy Rejsen til Saturn i en flot hardback udgave, med et par sider af Claus’ originale tegninger fra dengang tilbage i 1952, samt hans næste forsøg, seks år senere, som tolvårig, hvor han så havde lært at skrive, og der kom rigtig tale i boblerne. Claus Deleuran har fortalt at det har taget ham næsten ti forsøg at få lavet tegneserien, Rejsen til Saturn. Det er værd at bemærke, når man ser de optryk af hans barndoms værk bagest i den nye genudgivelse, at han allerede havde grundlagt sin tegnestil i førskolealderen. Man er ikke i tvivl om, at det er Claus’ streg, når man ser den seksåriges arbejde. Jesper Deleuran, Claus’ lillebror, fortæller at Claus kunne huske handlingsforløbet, da han mange år senere fik lejlighed til at lave tegneserien til Corsaren. Og da Corsaren jo var et satirisk blad, kom der lidt aktuel politisk satire ind i historien. Ikke fordi Claus brændte for at komme ud med et politisk budskab. Han ville bare fortælle en sjov historie, men den politiske satire, var ligesom noget man forventede af ham.

Jesper Deleuran kan fortælle en lille sjov kuriositet, som der sikkert kun er en lille håndfuld mennesker der ved, omkring Claus’ måde at tegne på: ”Claus begyndte jo at tegne meget tidligt, og var grebet af diverse tegneserier, og da han ikke kendte teknikken bag fremstillingen af sådanne, troede han, at de var tegnet i den størrelse der var trykt i avisen eller andre blade. Han var ikke klar over, at de blev tegnet i meget større størrelse og så blev sat ned i format, når de skulle trykkes. Så han begyndte at tegne i det lille format, og blev faktisk ved med at tegne meget småt ind i voksenlivet. Og da han skulle tegne til Corsaren, som var et blad i ret lille format, så tegnede han tegneserien i A5 format. Meget små tegninger. Så når vi i dag læser Rejsen til Saturn, så kigger vi faktisk på tegninger, der er forstørret op til dobbelt størrelse.”

Ud over, at være en fænomenal sjov og underfundig tegneserie, har den også den tvivlsomme fornøjelse at være en af de eneste der har skabt politisk debat herhjemme – til Clauses store fortvivlelse. Det er Kristeligt Folkeparti der sætter skub i sagerne i 1980, ved at ville anklage Claus Deleuran efter straffelovens paragraf 140 – også kendt som blasfemiparagraffen. For det første blev de fortørnede over at Gud, Jesus og Helligånden blev afbilledet på en ikke speciel højtidelig måde, og derudover fandt de det ikke morsomt, at en af hovedpersonerne i tegneserien, ekspeditionslederen Arne Skrydsbøl, til forveksling lignede Kristeligt Folkepartis tidligere formand, Jens Møller. Jesper Deleuran kan dog fortælle, at: ”så vidt jeg husker, beror det på en tilfældighed. Jeg tror ikke, at Claus havde ham i tankerne, men at han havde en vis lighed, var naturligvis medvirkende til, at Kristeligt Folkeparti hidsede sig op. Claus voksede op i et ateistisk hjem, med den respekt for anderledes tænkende, at man naturligvis skulle opføre sig ordentligt overfor andre mennesker. En ateisme med indbygget kristen moral, så at sige. Han havde absolut ingen intensioner om at såre andre mennesker med det indlagte besøg i Himmelen, og den voldsomme reaktion, og blasfemi anklagen kom fuldkommen bag på ham” husker Jesper. ”Den sårede ham, og vakte en vældig vrede i ham. For ham, var der simpelthen tale om uskyldige jokes. Og at Jesus eller Vorherre skulle tage anstød af det, var en absurd tanke. Man kunne mene, at deres rummelighed, formentlig er større end deres jordiske tilhængere.”

Men Kristeligt Folkeparti så dog ingen jokes i albummet, så de bad daværende justitsminister Henning Rasmussen se på sagen med følgende ord: “Vil ministeren bekræfte, at bogen “Rejsen til Saturn” er gudsbespotteligt ifølge straffelovens paragraf 140?” – og tilføjede at “det er fantastisk, at en bog med et sådan indhold kan lånes på børnebibliotekerne. Forfatteren er ude på den rene gudsbespottelse. Han latterliggør mange menneskers opfattelse af kristendommen”. Det kom aldrig så langt som til en retssag, for efter nogle bureaukratiske omveje, fandt man ud af at forældelsesfristen for længst var overskredet.

Om hele denne misere har medvirket til udbredelsen af tegneserien, kan man ikke tvivle. Information skaffede sig lynhurtigt rettighederne til at trykke albummet da Kristeligt Folkeparti begyndte at rasle med sablerne, og solgte herefter 14.000 eksemplarer – og var klar med nye oplag.

Op til premieren på den animerede version af Rejsen til Saturn, har det været oplagt for visse reportere, at drage paralleller mellem hvad der skete i 1980 med Kristeligt Folkeparti, og hvad der skete i 2005 da Jyllands-Posten trykte de famøse 12 Muhammed tegninger. Hertil har Jesper følgende at sige: ” Jeg mener, uden endnu at have set filmen, skal det tilføjes, det gør jeg i morgen aften [torsdag aften, til gallapremieren], at det er skæbnens ironi, at filmen allerede er blevet kædet sammen med Muhammedtegningerne, fordi den har taget emner som terrorisme og udlændigeproblematikken op, uden direkte at nævne de famøse tegninger, og samtidig at skrue op for det gudsbespottelige, hvad det kristne islæt angår.” Jesper fortsætter – ”Kåre Bluitgen, som ikke har kendt Claus, har i Berlingske Tidende udtalt, at han er helt sikker på, at Claus, hvis han havde levet havde været den 13 Muhammedtegner. Der tror jeg nok, at jeg kan sige at han tager grundigt fejl, og burde undlade at udtale sig om emner han ikke ved noget om. Han har lavet ulykker nok som det er. Claus var et belæst menneske, og havde en grundig indsigt i verdensreligionerne, inkl. Islam, hvad man kan forvisse sig om, ved at læse hans Danmarkshistorie. Han vidste udmærket, at man ikke må afbillede Muhammed, hvilket han nok syntes var lidt pjanket, men på den anden side, var han ikke typen, der brød sig om at såre sine medmennesker, det være sig på deres religiøse, eller andre følelser. Han brød sig f.eks. i starten ikke om at gøre grin med politikerne, fordi han ikke ville gøre dem kede af det. Indtil der var en der fortalte ham, at politikerne faktisk godt kunne li’ det. Nogen af dem i hvert fald. Og så tænkte han, at så var det vel OK. Hvis han endelig havde deltaget i Muhammedtilsviningen, havde han formentlig tegnet ham uden ansigt. Eftersom denne situation er opstået adskillige år efter Claus’ død, er der naturligvis tale om gætteri fra min side. Men så tæt på en sandhed, som man kan komme som lillebror med kendskab til hans måde at tænke på,” -afslutter Jesper.

Til dags dato har tegneserien været udgivet i otte oplag, på fire forskellige forlag, og i 1999 blev den kåret som “den bedste danske tegneserie i det tyvende århundred!”. Om det er fortjent, syntes jeg man selv skal bedømme … jeg vil bare sige, at min ydmyge holdning er: “Ja, gu’ fanme er den så!”.

---

I forbindelse med premieren på den animerede version af Rejsen til Saturn, har Brandts Klædefabrik i Odense stablet en udstilling på benene om Claus, og hans virke. “Manden Bag Rejsen Til Saturn” løber fra 29. september til 30. november 2008, og man kan her se tegninger, hæfter, film og små figurer, hvor mange af dem ikke har været udstillet samlet før. I Brandts biograf vises tegnefilmen “Eventyret om den Vidunderlig Kartoffel”, som Claus var med til at lave.

---

Internettet er jo ikke altid det mest pålidelige sted at indhente informationer, så jeg vil gerne takke Jesper Deleuran for hjælp til denne artikel, og med indsigt i Claus’ gøren og laden. Denne artikel skulle være en nogenlunde repræsentation af virkeligheden bag Rejsen til Saturn.