Også i 2010 får Komiks.dk besøg fra mangaens hjemland, Japan. Manga-ka Keitarō Arima kommer på besøg.
Keitarō Arima startede sin karriere på den japanske dōjinshi-scene (blade primært med indholdt lavet af amatører) hvor han bl.a. opnåede stor popularitet for sine faste bidrag til bladet Fanroad.
Dette blev hans indgang til den profesionelle manga-verden hvor han fra 1999 til 2009 lavede serien Tsukuyomi: Moon Phase. Serien spænder i alt 16 bind, og har også affødt en anime-serie der blev sendt i Japan fra 2004 til 2006. Både manga- og anime-versionerne er udgivet på det amerikanske marked. Sideløbende med Tsukuyomi: Moon Phase har Arima udgivet en række mindre serier, både i profesionelle og dōjinshi-blade.
Arima er desuden navnefar til hovedpersonen fra den meget populære mangaserie Love Hina. Dette skyldes at han er nær ven med manden bag serien, Ken Akamatsu.
Komiks.dk afholdes den 21-23. maj i Øksnehallen i København.