Batman Earth One er ventet med længsel på det danske marked i de kredse jeg færdes i.  Efter en kraftanstrengelse af forlaget ZOOM, hvor de på ganske kort tid fik udgivet omkring 36 titler på det danske marked i samarbejde med Forlaget RW – LION, blev der lidt stille i første halvdel af 2016. ZOOMs egne udgivelser inden for humor og eurotegneseriegenren må formodes i antal at være blevet så stort, at man har overgivet samarbejdet om udgivelse af DC titler til et andet forlag. Tak til ZOOM både for førnævnte initiativ og kraftanstrengelse samt for at følge projektet med DC udgivelser til dørs, så et andet forlag, Forlaget Fahrenheit, overtager stafetten, Velkommen til dem!  På falderebet får vi så lige denne lækkerbisken. Forfatteren Geoff…

Nå, så var hun der lige igen, baronessen. Hun havde sneget sig med ind i sengen, og jeg forlystede mig endnu engang med hende til ret sent ud på natten. Hvorfor? Fordi hun kan fortælle og fortælle godt. Jeg taler naturligvis om Karen Blixen og jeg kender ingen der, som hun, så sindrigt kan berette og flette ind og skabe nye fortællinger. At være storyteller er såre let. Enhver kan vel åbne kæften og fortælle historier, tænker jeg. Og så alligevel ikke. Var det så simpelt, så ville flere gøre det. Så er kræver nok sin mand. Eller kvinde. Fx som hende fra Rungstedlund. Det jeg især holder af ved Karen Blixen er, at hun kan fortælle og så flette ind. Små grene der stritter…

Foran dig er opstillet 16 brikker. Halvdelen af dem er ens, og i alt er der seks forskellige karakterer at holde styr på. Hver brik har sit eget bevægelsesmønster. Enkelte kan en masse, de fleste lidt mindre og endelig er der bønderne, som blot kan gå frem eller skråt frem. En pokkers masse at holde styr på, ja dobbelt endda, for foran dig, hos din modstander, er der præcis samme antal med selvsamme funktioner. Disse 32 sataner har samlet 64 felter at agere og reagere ud fra. Ikke mere end det. Og spillet vindes ved at rykke brikkerne fremefter og til sidst fange eller ihjelslå kongen. Sådan er gudespillet skak. Vanvittigt og herligt. Og som du kan regne ud, er der nok at holde øje…

Kort før sommerferien, d. 15. maj, udkom Kære Billy. Denne anden samling af Garth Ennis’ foreløbig fem tpb’s Battlefields: Dear Billy, på dansk Kære Billy (fra Gfloy), har i den grad fortjent ikke at blive forbigået, både fordi det er en fin tegneserieoplevelse, samt fordi den er tegnet af Peter Snejbjerg. Handlingen Vi befinder os under 2. Verdenskrig, og handlingen starter in medias res. Sygeplejersken Carrie Sutton står sammen med andre kvinder på en strand. De er taget til fange af japanske soldater under disses invaderen af Singapore. Alle har de været udsat for alle mulige og umulige unævnelige hændelser, og kvinderne skal nu henrettes, men Carrie overlever. Hun forsøger at starte på en frisk, hvordan det så skulle kunne lade sig gøre, som sygeplejerske…

Gamle drenge (og piger), der voksede op med ugebladet “Fart & Tempo”, har al mulig grund til at glæde sig nu, hvor det initiativrige forlag Zoom har valgt at genoplive en af de helt store, og meget sejlivede, euroklassikere, den belgiske detektivserie, “Allan Falk” (fr.: Ric Hochet, ordspil på *ricochet*). Skabt af det belgiske makkerpar, tegneren Tibet og den drevne krimiforfatter A-P Duchâteau, til ugebladet “Tintin” i 1963, hvorefter den første historie udkom som selvstændigt album på Lombard i 1964. Da serien så nåede til Danmark i 1966, var der således ikke tale om en decideret euroklassiker, da den kun havde tre år på bagen! Serien fortsatte i 78 albums, alle tegnet af Tibet, og er nu genoplivet med ny tegner i en ny albumserie…

’Os to’ er titlen på en lille herlig sag fra Forlaget Damgaard. Det er en lille sag uden mange ord, men den fortæller alligevel en masse om kærlighed og følelser og den slags. Man meets woman af Yang Liu er en rigtig coffeetablebook. Den er helt uden ord, men skildrer en masse hverdagssituationer og kigger på hvordan de forskellige køn agerer og reagerer. Ganske morsom og også underfundig. Så kommer der ’Kærestesorg’ fra Cobolt, sgu. Og hvad er nu det? Postkort? Altså, hvad bliver det næste? Hvis jeg nu skulle være bidende sydende ond, og have haft nosserne i klemme i mindst et par uger og bare ikke ville kunne se det positive i noget som helst, så er dommen klokkeklar. Så ville Stinestregen hurtigt…

Hold da kæft hvor jeg kedede mig i historietimerne. Mand, hvor jeg følte, at jeg spildte tiden. Da jeg så, mange år senere, selv stod i et klasseværelse blot med en anden vinkel, så slog det mig, at jeg spilder mine elevers tid. Og at de da må kede sig noget så gudsjammerligt… Det er heldigvis en del år siden, og jeg har udviklet både mit syn på min lærergerning samt sikkert også har lært et og andet, og min undervisning er ikke længere den samme. Men historie gør jeg mig ikke i. Skulle jeg stå og mangle et par timer ved timefagfordelingen, og min afdelingsleder prikker mig smilende på skuldrene, så kunne jeg sagtens overtages. For jeg ved, hvad jeg ikke vidste for blot…

Forlaget Zoom har succés med den gamle Trumf traver, den belgiske Dupuis serie, “Tim & Thomas” (fr. Tif et Tondu), og der springes lystigt rundt i kronologien, således at vi med det nye album, “Fyrtårnets Forbandelse”, er helt tilbage i 1972, med 18. bind, “Le Roc Maudit”, der først blev serialiseret i ugebladet “Spirou” fra nr.1696 til nr.1715.   Altid eminente Will står for tegningerne, og manus er denne gang af en af de helt store panteon tegnere fra den belgiske guldalder, selveste Maurice Tillieux, manden, der trådte sine barnesko med gedigne “policiers” i de gamle “Héroic-Albums” i perioden 1947 til 1956. Her udviklede han den karakteristiske humor og særlige atmosfære, som kom til udtryk i den hårdkogte “Félix” serie, en serie, vi desværre endnu…

Vi får et HC samlealbum på 144 sider med 3 siders forord og tre album i et. Forordet i øvrigt af Capezzone og med en række anekdoter og ganske fint og informativt. Det er et lækkert cover, papirkvaliteten er fin og og ikke så mat som i de gamle album, farvelægningen er også lidt mere moderne og virker lysere bl.a. på grund at det lidt blankere papir. Jeg ville foretrække at papiret var lidt mere mat, men det er formentlig en smagssag. Kvaliteten af tegningerne er umiddelbart så fin som altid og er ikke på vej ned af bakke som visse andre tegnere. Og heldigvis har man ikke glemt forsiderne, som man gør i nogle samlealbum. De to første album er en lang historie, ganske…

Folk der hader tegneserier, og de findes altså, har kronede dage. Det vrimler med sære udgivelser der bare ikke vil, eller kan proppes ind i de faste rammer for hvad en tegneserie er. Gå du blot hen til den lokale tegneseriepusher og betragt udvalget. Javist, der er da alle de almindelige album og tusind tak for det, men derudover er der et virvar af mystiske sager. Formatet kan være helt skævt og hvad pokker er nu det? Albummet passer ikke ind i reolen. Ryggen kan se helt anderledes ud og glem alt om det gyldne snit, Fibonacci og den slags. Med disse anderledes udgivelser rykkes og rodes der med vores vante forestillinger, og det er guf for hadefulde traditionalister og folk der ikke ynder at…