Home / Anmeldelser / Asterix og briterne

Asterix og briterne

Asterix05ASTERIX OG BRITERNE
 
“Asterix og Briterne” er det ottende album i den franske rækkefølge, skabt af Goscinny og Uderzo i 1965, og udgivet som album i 1966. Det var perfekt timing, for albummet er en kærlig satire over det britiske folk, og da især englænderne. Storbritannien dominerede jo det meste af 1960erne rent kulturelt, navnlig England, med Beatles’ gennembrud i 1962-63 og så i årene frem, indtil selve kulminationen i 1966 med “Swinging London” fænomenet, hvor denne hovedstad pludselig overtog førerskabet fra Paris og New York som verdens hippeste by. Samme år vandt England jo også VM i fodbold, “Our finest hour”. 
 
Uderzo har udtalt, at det er hans favorit album i serien, på grund af Goscinny’s veloplagte manuskript. Også redaktør Ouzman fra Faraos Cigarer har udpeget dette album som sin personlige favorit, og jeg kan tilslutte mig langt hen ad vejen, det er knaldgodt skruet sammen, men bliver dog overgået af enkelte andre titler, synes jeg selv. 
 
Ekstramaterialet gør meget ud af at forklare os, at dette album er Goscinny’s genistreg, idet han har valgt at oversætte samtlige replikker fra englænderne ordret og bogstaveligt, således at alle sådanne billeder fremstår komiske, med ren volapyk eller gakket syntaks. Alene de mange omskrivninger af “to do” får man meget spas ud af. 
 
Sporten er så at læse oversættelserne som de er, og så lige vende hver sætning en ekstra gang inde i hovedet, og gentage hvordan den måtte have lydt på engelsk. Det kan man få meget sjov ud af, men som “running gag” synes jeg ikke helt, det kan bære 44 sider. Historien taber momentum, læsehastigheden sænkes, og man bliver lidt træt… i værste fald kan det underminere den meget visuelle komik, som Uderzo formidler så mesterligt og morsomt. Kort sagt, Uderzo er på toppen (igen), og med lidt god vilje når Goscinny også deropad, men ikke helt. 
 
Klicheerne og stereotyperne står i kø i dette album, både de sproglige og de visuelle. Men englænderne er et broget folk, og selv om Goscinny kunne tale flydende engelsk, formår han kun – måske af pladshensyn – at gøre grin med den småborgerlige engelske middelklasse, nærmere betegnet englænderne syd for London, eller syd for motorvej M42, om man vil. 
 
Så man kan forvente klassisk engelsk “understatement”, “stiff upper lip”, gentleman manerer, og videre i den dur. Ensartede huse i forstæderne, perfekt trimmede græsplæner, paraplyer, tåge, og ikke mindst “high tea” kl.17, eller “varmt vand”, som albummet bruger i satirisk øjemed. Ja, varmt vand, lunkent øl, og iskold rødvin, så har man lissom ramt England på kornet. Og når den romerske statholder truer to centurioner med at de kan blive kastet for løverne med mynthesovs, er soldaternes første tanke, “arme dyr”. Engelsk kogekunst får således også et kærligt ord med på vejen, og hele albummet er vel i grunden én lang kærlighedsærklæring til England. 
 
seks bobler ud af seks mulige
karakter_6af6
 
Asterix bind 5: Asterix og Briterne luksus
64 sider, farver, hardcover
Forlag: Egmont
Tegner: Albert Uderzo
Forfatter: René Goscinny
Oversætter: Per Då og Søren Vinterberg
ISBN: 978-87-93274-71-6
 
GoogaMooga