Home / Artikler / Tegneserier på biblioteket

Tegneserier på biblioteket

Tegneseriernes tilstand på de danske biblioteker er kort sagt meget forskellig! Det almindelige syn, hvis man går ned på et standard-bibliotek er et par krybber i både børne- og voksenafdelingen med forskellige serier – ofte sorteret efter serier.

Jeg husker stadig mit barndoms bibliotek med en krybbe med alle de forskellige serier biblioteket havde for børn – de var sorteret efter serier – i en kasse ved siden af stod Rasmus Klump – her var både Anders And-album, Guldbøger, albums med Lucky Luke, Tintin og mange andre. I et hjørne et andet sted på biblioteket stod en enkelt blå kasse med voksenserierne.

På mit førnævnte barndomsbibliotek, i kælderen under Trehøje kommunekontor, opdagede jeg i midten af 90’erne en vidunderlig opfindelse. Jeg havde allerede gennempløjet bibliotekets eksemplarer af Carl Barks’ guldbøger nr. 1,2, 3, 6 og 7 – og som det opvakte barn jeg var, havde jeg regnet ud at der også måtte eksistere en nr. 4 og 5 i serien! Altså spurgte jeg bibliotekaren til disse bøger, og de blev bestilt hjem fra andre biblioteker! Fjernlån! Hvilken herlig ting, at man fra sit eget måske lille lokale bibliotekar kan få alle de tegneserieudgivelser hjem som findes på danske biblioteker!

Fra standardbibliotek er der naturligvis yderpunkter med følgende som de meget positive oplevelser:

Viborg – Tegneseriebiblioteket
Her er ungdoms- og voksenbibliotekets tegneseriesamlinger lagt sammen og promoveret ved hjælp af genreopstilling, plakater, udstillinger osv. – Biblioteket er indrettet mellem børnebiblioteket og musikbiblioteket med sofaer og andre møbler som man får lyst til at slænge sig i og læse et album eller ti. Biblioteket er oprettet ved hjælp af støtte fra den såkaldte Lån og Læs-pulje fra 2005 og er så siden videreført – de to bibliotekarer der står for tegneseriebiblioteket sørger fortsat for at indkøbe nye serier – f. eks. fra Faraos Cigarer i København.

Holstebro.
Her er det børnebiblioteket der er inddelt i forskellige genrer og samlingen er i det hele taget meget omfattende.

Aalborg (Hovedbiblioteket).
På børnebiblioteket er tegneserierne repræsenteret i mange krybber – i café-området er alle Egmonts bøger sat på hylder og i forlængelse af væggen bag bibliotekaren findes hele beholdningen af manga-serier. Der er desuden en manga- læse og tegneklub som holder møde en gang om ugen, på biblioteket.

Voksenafdelingens samling blev sidste år sat længere ud i udlånsområdet, hvor den før havde været placeret ved vinduerne, så folk måtte sidde i vindueskarmen og læse – Dette har medført en kraftig stigning i udlånstallet på samlingen som når hele vejen rundt i de forskellige genrer i voksenserier.

Herning.
I Herning har en bibliotekar fået de nye serier ind i bibliotekets voksenafdeling, og samtidig skriver han om disse på Litteratursiden. Serierne omtales også på linje med andre materialeanmeldeser i bibliotekets klumme i avisen. I Bibliotekets over sommeren afholdte “Lån en serie”-kampagne indgik der også tegneserier.

Flere biblioteker er i øvrigt begyndt at have links til anbefalinger/anmeldser fra deres online-katalog – således kan man læse mere om serien inden man låner f. eks. Hall of fame, Bagdads løver eller andet som er omtalt på litteratursiden eller dotbot. Dette kunne med fordel udvides med links til omtaler fra Tegneseriesiden, Seriejournalen eller Serieland.

Også via nettet har jeg observeret at også bibliotekerne i Odense, Silkeborg og Allerød har tegneserieafdelinger og webside-sektioner der sætter fokus på denne den 9. kunstart.

De mere negative oplevelser/observationer:

Aulum Bibliotek.
Voksenserierne her står præsenteret i en enkelt krybbe samt to vasketøjskurve. At serierne i øvrigt ikke er sorteret efter noget genkendeligt system (hverken efter serie, forfatter eller genre) gør kun synet værre – det kan få en tegneserieelsker til at græde.

Børneserierne er dog sorteret efter serie, hvilket også er tilfældet på –

Hinnerup Bibliotek.
Her er voksentegneserierne dog også placeret længst væk fra indgangen, og  fuldkommen usorterede. Dette er meget ærgerligt da Hinnerup faktisk har en præsentabel allround samling – men præsentationen halter altså kraftigt.

Kulørte Bibliotek.
Det var også lidt trist at besøge det før så berømte Kulørte Bibliotek Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade. Mange vil huske dette bibliotek fra 90’erne, hvor både Moebius, Jim Davies, Carl Barks og mange andre var forbi. De fleste albums fra dengang er der stadig, men samlingen virker desværre lidt trist, og “uplejet” omend den fylder meget i krybberne i DUS-asfdelingen på hovedbiblioteket.

Hele den omfattende eksempelsamling – et eksemplar af de fleste af alle tegneserier udgivet på dansk er også spredt for alle vinde. Ikke desto mindre er det muligt fra netop denne samling, blandt fagfolk stadig kaldet KUL at bestille alle 141 albums af Carl Barks Library in Color hjem!

Som tegneserieelskende bibliotekar-studerende kan man godt ønske sig et centralt tegneseriebibliotek – eventuelt blot et netbaseret et af slagsen for at få lånernes øjne op for, hvor mange tegneserier bibliotekerne faktisk har. Det fremgår at de ikke bliver formidlet lige godt alle steder, og jeg vil gerne understrege at dette kan gøres bedre – der er udviklingsmuligheder mange steder, og jeg er sikker på at vi tegneserienørder gerne vil være disse udviklingsbiblioteker til hjælp!. Det må meget gerne fremgå flere steder at tegneserier er et medie på lige fod med alle andre!


Serieland opfordrer vores læsere til at sende dokumentation omkring hvordan jeres lokale biblioteker udstiller tegneserierne – gerne med tekst og billeder, og post det lige her, eller på forummet. Hvis dit bibliotek er håbløst til tegneserier, så vis dem denne side, så de kan se hvordan det kan gøres!

17 comments

  • Tak Anders, for en god og indsigtsfuld artikel omkring hvordan bibliotekerne KAN fremvise deres tegneserier.

    Jeg bor i Hjørring, og vi har i år fået et nyt stort, flot, moderne og lyst bibliotek, der er en virkelig fornøjelse at besøge … men efter at have set billederne fra de gode steder, kan jeg godt se at deres tegneserieafdeling er pinlig dårlig! Især taget omgivelserne i betrækning. Jeg skal lige prøve at tage et par billeder i morgen, og så uploade dem her.

    Vi har to krybbe stående overfor hinanden, på voksenafdelingen, og der er ingen form for sortering over hovedet! Indholdet er såmænd fint nok … det er bare præsenteret meget ringe.

    Man må jo hellere lige tage en snak med en bibliotekar om det! 😉

  • Jeg har netop været på det spritnye Skive Bibliotek (indviet af dronningen for ikke så længe siden så vidt jeg husker).
    Her var skiltet, allerede i foyeren efter både børne- og voksenafdelingens tegneserier – dette har jeg ikke set før – sådan, Skive!
    Børne- og ungdoms-tegneseriekrybberne var i øvrigt prydet med papir med navne på og billeder fra de forskellige serier der hørte til i denne sektion af krybben. I voksenafdelingen var det blot navne der stod nævnt. Jeg har to billeder fra stedet, jeg kan sende.

    Kim – dit billede fra Hjørring er ikke tilgængeligt – kan være et explorer-problem, men tjek det evt. lige.

  • Det er rart når ens indsats bliver set og værdsat! I Odense er vi igang med en større rokade, hvor vi flytter tegneseriene ind efter forfatterens efternavn – på den måde kommer de fleste serier til at stå samlet, og det bliver nemmere at finde de efterhånden mange bestillinger. Desuden hæver vi krybberne, det er jo i virkeligheden gamle billedbogskrybber (piiinligt), og det mindste vi kan gøre er at hæve dem, så man ikke skal stå og blive helt krøllet i ryggen. Og så piller vi graphic novels ud og stiller for sig med en flot grafisk præsentation – det er ikke nemt at pille dem ud, men nødvendigt – man kan ikke have værker som “En dyne af sne” (knapt 600 s.) stående i krybber….
    Vi optimere indkøbet af de udenlandske (især engelsksprogede) og så skal vi i gang med præsentation on-line – og måske med en fysisk præsentation af nogle af de nye danske tegnere en dag? Nu må vi se. Gode råd og indput modtages gerne!

    Mange hilsner
    Camilla, ansvarlig for voksentegneserier ved Odense Centralbibliotek

  • Hej Camilla! Det lyder rigtig spændende det I har gang i i Odense, og du må da meget gerne poste nogle billeder (eller send til mig) af jeres voksentegneserieafdeling, så vi kan se hvad I gør!
    Og det er lidt af en evig diskussion hvad der er en grafisk roman, og hvad der ikke er, så jeg kunne godt tænke mig at vide, ud fra hvilke kriterier i udvælger?!

  • Jeg mindes min barndoms bibliotek, som slet ikke var et bibliotek men en bus. Den by hvor jeg boede i var simpelthen så latterlig lille, at der hverken var bager, brugs, købmand eller bibliotek. Ja – der var faktisk intet udover et stadion hvor man spillede fodbold hele tiden. Nu var jeg heldigvis en af de raske drenge, så jeg tryllede med læder og smagte græs hver dag. Stakkels den knøs, der ikke var til fodbold, for der var ikke andet at fordrive tiden med. Og biblioteket var jo altså en bus. Bogbussen, som vi kaldte den, kom 2 gange ugenligt, og der var skam restriktioner på tegneserierne. Man måtte kun låne 5 pr. gang, så det var med at være selektiv. Allerede dengang var jeg vel samler, for jeg var jo superskrap til det der med at låne. Alle lånedagene lånte jeg 5 tegneserier og afleverede ingen. Man måtte have bøgerne i en måned, så efter en måned hvor jeg ikke afleverede men kun lånte, så havde jeg en habil samling biblioteksbøger derhjemme. Det kunne vel blive en 40 stykker i alt. Ikke så ringe tænkt.

    Det var også i bogbussen, at jeg stiftede bekendtskab med stemmerne i mit liv. Peter Kitter, Jørn Rose og Bob Goldenbaum. Jeg tror, at jeg har tilbragt timer, TIMER siger jeg, med at lytte de kassettebånd i laser, som jeg lånte i bogbussen. Eller på LP. Det er lang tid siden, og jeg kan blive helt vemodig, når jeg lader tankerne fare.

    Nu er der så løbet en del vand i åen, og jeg har flyttet fra den jyske mose til Brønshøj. Og i dag var jeg på besøg på vores lokale bibliotek.

    Det vil jeg fortælle lidt om.

    Brønshøj er en del af København, og man lidt medvind og et par grønne lys, så kan man fræse fra Bertis domicil til Rådhuspladsen på små 23 minutter. På cykel altså. Det tager vel 15 minutter i bil. Biblioteket ligger på torvet i Brønshøj, og befolkningstætheden er stor. Jeg talte med en flink ung mand, bibliotekar Rasmus Engell-Kofoed, og han berettede høfligt om folk, om vaner og om de mange tiltag biblioteket giver sig i kast med, og målgruppen er interessant, for det er børn og unge.

    Statistisk set, er biblioteket vel besøgt, og det forstår man. Der er vitterligt lagt i selen for at forkæle os brugere, og det allerførste der møder de ca. 150.000 besøgende om året, er et flot og rent akvarium.

    Og der har jeg + tøserne tilbragt mange interessante timer efterhånden. Ved siden af findes børneteatret og her har vi, om muligt, brugt endnu flere timer med at klæde os ud, arrangere skuespil, arrangere dukkespil mm. Og det er dælme et godt påfund. Der sker simpelthen et eller andet magisk med disse unge størrelser, når de iklæder sig gevandter og pludselig springer ud som riddere, drager, onde hekse eller ædle riddere. Det er bragende godt tænkt, og – som jeg sidenhen vil komme ind på – slet ikke tilfældigt. Modsat min ungdom, er der nogle ekstremt fremsynedes voksne, som har sat sit visionære zoom på de unge. Det er til topkarakter.

    Men nu er det jo ikke akvariefisk og teaterløjer, som jeg var interesseret i, omend det ene ikke udelukker det andet, så jeg slog mig ned ved Rasmus, lånte papir og kuglepen, og så fortalte han af karsken bælg. Spændende og visionære tiltag, og på et tidspunkt tænkte jeg faktisk, at jeg nok var kommet på den forkerte hylde. Jeg ville langt hellere være bibliotekar og være noget for alle disse små og store, som kommer uge efter uge.

    Det er jo mange besøgende der vælter ind af døren, og især i de mørke feriemåneder, efterårsferien ikke mindst, er der et stort antal besøgende. Biblioteket ligger selvfølgelig centralt og der er et væld af skoler i nærområdet, så indsatsen overfor børn og unge lå lige til højrebenet. Søndagene især er sjove at være på arbejde i. Familierne valfarter hertil, og der arrangeres både foredrag, skuespil, rollespil, temadage, filmforevisninger og en hel del mere. Alt sammen i en hyggelig og familiær atmosfære, i sig selv et paradoks i vores eller så fremmedgjorte samfund. Men det virker, og virker godt i Brønshøj.

    Tegneseriern, og der ER mange, er opstillet ret konservativt. Der er kasser med tegneserier i, alle opdelt enten alfabetisk, men selvfølgelig også i forhold til forfatter/tegner/genre. Meget almindeligt og særdeles godt, for det er nemt og overskueligt. Sådan som børn og unge gerne skal have det.

    Men det er ikke tegneserierne som sådan, der fanger mit blik. Jeg bemærker roen, pladsen, de mange flot opsatte ‘oaser’, hvor man kan finde hvile og læse, fordybe sig eller blive inspireret. Jeg bliver så inderligt glad om hjertet, og tænker at de skattekroner er godt givet ud her. Øjnene finder grønne planter, sofaer, pc-ordninger, mulighed for at låne spil, dvd’er, videofilm, musikkassetter og så videre og så videre. Jeg vil vove den påstand, at Brønshøj Bibliotek har alt hvad den moderne forbruger og bogelsker måtte ønske sig.

    Venligheden er også stor hos Rasmus, der virker som om han både er glad og stolt over sin arbejdsplads. Det forstår jeg godt. Han er ikke alene om at dække de besøgendes behov. Der er 2 fuldtidsansatte, en enkelt på 20 timer og engang imellem nogle lidt løsere ansat. Det virker ekstremt professionelt og kundevenligt. Jeg mindes også dengang jeg blev forelsket i en Tintin plakat, som de havde hængende. Det er vel 3 år siden, og jeg må have talt godt for min sag, for ikke alene måtte jeg få Tintin plakaten. Jeg fik også en del Carl Barks plakater med, når jeg nu så godt kunne lide tegneserier. Det er god service. Utrolig god service.

    Men det var som sagt ikke tegneserierne, der havde fanget mine øjne. Det var vinduerne og sørme – Jo, det er rigtig nok. Der var simpelthen ophængt flotte papfigurer med mine elskede tegneseriehelte. Beklager det lidt mørke billede nedenfor, men det skulle gerne illustrere, at der sågar også var kælet for vinduerne.

    Ovenfor skulle man gerne spotte pap a la det pap som jeg samler på. Måske skulle jeg gå tilbage og se meget søgende ud? Man ved jo aldrig.

    Efter en god snak, hvor jeg også fik at vide om nogle af bibliotekets store successer, herunder lancering af månedens børnebog, diverse konkurrencer, en barselscafe gudhjælpemig og et sjovt tiltag, som jeg lige vil ende min lille artikel af med. Jeg spottede nemlig et bord med tuscher og papir, og ovenfor, hængende fra loftet, var der følgende:

    Et Tintin tegneværksted. Man havde sakset en masse spændende sekvenser med vores go’e ven, den evigt unge reporter, Tintn, og det var ligeledes et hit. Vi fik tegnet, klippet ud og sørme om vi ikke, da vi nåede hjem igen, skulle tegne videre. En genial og ret simpel måde at engagere børnene og sørme om der, lige ved siden af, var samtlige Tintin’er opstillet, som en slags display eller appetizer.

    Det er igen godt tænkt og det virker. Hele eftermiddagen har vi tegnet, klippet og læst. Splitte mine bramsejl. Hvorfor pokker var det ikke sådan i min bogbus? Nå pyt – jeg klarede mig endda, men det lover sandelig godt for børn og unge i Brønshøj. Der er vidende og seriøst arbejdende folk her på biblioteket og så mente Rasmus endda, at biblioteket i Vanløse var endnu bedre, hvad angår tegneserier. Damn. Der må jeg hen. Det bliver i løbet af ugen og nok en ny artikel.

    Venligst

    20081020 – Berti Stravonsky

  • Sikke en dejlig artikel, du har skrevet, Berti. Man bliver jo helt glad for at være ansat i “væsenet”!
    Men tilbage til tegneserierne i Odense. Jeg vil gerne vente lidt med billederne, til vi er lidt længere fremme. Lige nu er der ikke så meget at vise.
    Og hvad angår Graphic novels er jeg klar over, at jeg bevæger mig på tynd is/minebelagt land her. Jeg har valgt at bruge den lidt løse definition “afsluttede historie, der kunne have været fortalt i romanform”. Ofte er det også et spørgsmål om formatet – Graphic novels er tit længere, men i trade paperback format. Men kun ofte! Der er masser af undtagelser, og i sidste ende bliver det min vurdering, stort set fra gang til gang.
    Når det så er sagt, tror jeg stadig det er vigtigt at skille dem ud fra resten af samlingen. Det er i hvertfald en måde at promovere mediet på.

  • Stor tak til Kim og >Berti for de billedmæssige bidrag her – og task for en grundig beskrivelse fra Brønshøj Bibliotek. Har kun været der en gang (for at kopiere en AA-skiste min ven Rob Klein havde lavet), men oplevede også den samme gode stemning som jeg kan fornemme på berti.

    Tak til Camilla for dine bidrag – det er også dejligt at have “væsenet” med herinde! Jeg var meget positivt overrasket over Odense centralbiblioteks hjemmesides formidling af mediet – inkl. podcast med snak om Bagdads løver osv. – Fedt!

    Jeg fik en mail forleden af en af mine norske venner som også er på vej ind i branchen (både biblioteks- og tegnserie-ditto).

    Han lufter blandt andet en bekymring mht. sortering – nemlig om den kan blive opretholdt – det er jo ofte sådan at en låner tager en bog eller et album op eller ud fra “dens plads” og så sætter ind et andet sted – hvis sorteringen ikke lige er gennemskuelig – derfor mener han at sortering efter genrer eller andre principper vil kræve en ihærdig bibliotekar med stor interesse for hylderydning.

    Et andet problem han nævner for mig er sortering – eksempelvis Lucky Luke – denne serie vil det være praktisk at finde under Lucky Luke, snarere end at skulle affsøge samlingen efter M for Morris, A for Achdé og G for Goscinny. Omvendt vil det være upraktisk i forbindelse med f. eks. Will Eisners værker at være nødt til at finde disse under forskellige serier såsom Spirit, Den fjerne torden, og de mange andre enkeltstående serier han har lavet. iI hvert enkelt tilfælde vil der være en prioritering – og som det mindste en se også-henvisning i katalogen (undskyld, nu blever jeg vist for fag-nørdet)
    Enn tredje måde, min ven nævnerville være at have en blanding af desse systemer, men det forudsætterat lånaren forstår hvad der er placeret hvor. Har man en stor nok tegneseriesamling kan man fordele serierne over fleire forskellige klassificeringssystemer og forskellige hylder.

    Han skriver, med rette, at overvejelserne omkring disse forskellige opstillingsmetoder kan fylde en hel opgave på bibliotekarstudiet.

    Til slut minder min norske ven mig om at vi allerede har et netbaseret tegneseriebibliotek. På bibliotek.dk kan man afgrænse materialetype til
    «tegneserier» og få en oversigt op over alle tegneseriar som findes på danske biblioteker. Hertil kan jeg jo kun svare ja. MEN –
    I forbindelse med min opgave (som øverststående artikel er skrevet på baggrund af) fandt jeg ud af bibliotek.dk i de senere år har udvidet deres søgesider med særlige søgesider om artikler, netdokumenter, film, musik osv. – en særlig side om tegneserier minder nok mere om det jeg kunne tænke mig, end blot en afgrænsningsmulighed i hele søgesystemet.
    Jeg har imidlertid allerede forelagt dette forslag for bibliotekarerne bag bibliotek.dk – og de beskriver feltet som så omfattende at det ville blive uoverskueligt for lånerne. Det kan jeg godt følge – det er et stort og bredt felt vi som tegneserie-interesserede arbejder med.
    Måske er den udvidede søgemulighed noget de enkelte bibliotekarer decentralt kan arbejde med – jeg overvejer blot mulighederne her 🙂

  • Jeg har også være en af dem der siden jeg var barn sad med næsen begravet i tegneserier, og ja er så end som bibliotekar i Silkeborg, hvor det er mig der står for tegneserierne. For mig var det mest Splint & Co., Smølferne, Tintin osv. som jeg som barn bare måtte læse, og nok også den tegnestil jeg holder mest af.

    Hos os (Silkeborg Bibliotek) står de desværre også i de gammle krypper som er total grimme og burtes skiftes ud. men det er ikke til at finde et møbel der kan vise dem frem, dog har vi vores manga på en reol vi købte af Carlsen som er rigtig flot. Men vi kæmper også med vores Graphic novels da de drukner i de krypper, samt jeg mender at det også er bibliotekernes opgave at holde øje med nogle af de mange net-tegneserier da der er utrolige mange som også udgiver deres historier som tegneserier. (Artland, Goblins, OFTS osv.)

  • Du må da meget gerne smide nogle billeder herop, Henrik, så vi kan få syn for sagen! 😉

    Og så kan jeg sige at diverse bibliotekar på Hjørring Bibliotek nu har læst denne artikel, efter jeg har sendt dem et link. Fremvisningen af tegneserier – og om der kan gøre noget ved det – vil blive taget op i en nær fremtid i bibliotekargruppen! Hvis denne artikel kan hjælpe til at Hjørring får en bedre tegneserieafdeling, vil jeg være en lykkelig mand!

    Og igen, tak til Anders for at have startet denne debat!!!

  • Jeg må sige at jeg synes det er rigtig fedt at denne dabat både bliver læst af bibliotekarer i Odense, Silkeborg og Hjørring – og at vi også har set billeder fra Brønshøj og Hjørring udover mine egne billeder. Hvis det kan gøre en forskel forskellige steder, så er artiklens formål jo helt klart opfyldt!

Leave a Reply