“Årets løb var ekstraordinært udvidet med to biler. Den kendte franske filmproducent Luc Besson, der har lavet film som “Taxi”, “Leon” og “Det 5. element”, skulle nemlig under Le Mans skyde en række scener til en film om tegneseriefiguren Michel Vaillante. I begyndelsen sagde dette navn mig ikke noget, men da jeg så Vaillante-teamets blå Reynard med et stort hvidmalet V hen over køleren, ringede der en klokke. Helt sikker blev jeg, da jeg så skurkenes Panoz, der var malet i rødt og bar et sort L i en gul cirkel. Dermed kunne jeg kenkende Leader-teamet fra min barndoms Mark Breton-tegneserier. I Danmark har Michel Vaillante bare fået navneforandring”.
Sådan fortæller den danske racerkører Tom Kristensen i bogen “En Le Mans-vinders liv” om sit møde med de to ekstra teams der i 2002 dukkede op under 24 timers løbet på Le Mans. For at skaffe racer-scener til Luc Bessons film havde man nemlig fået lov til at lade to biler køre med i det rigtige løb. Betingelsen fra arrangørerne var at bilerne dels skulle køres af rigtige racerkørere, dels skulle være istand til at kvalificere sig på linie med andre biler i løbet.
Tom Kristensen, som senere i bogen kommer til at kalde ham Michelle, er nok ikke den eneste dansker der har besværligheder med navnet Michel Vaillant, så måske er det derfor at de danske udgivere af tegneserien valgte at give ham det mere mundrette navn Mark Breton da han i sin tid dukkede op herhjemme, både i ugebladet Fart og Tempo og i diverse album udgaver. Selv om Tom Kristensen med syv sejre før weekendens løb er den mest vindende kører nogensinde, så kan Mark Breton faktisk prale af fire sejre der, fire verdensmesterskaber i Formel et plus sejre på for eksempel Indianapolis, Sebring og Daytona, så lige meget hvad man kalder ham, så er Mark Breton/Michel Vaillant ikke nogen Hr. Hvemsomhelst.
Tidligere havde den motorsports-glade Steve McQueen lavet sin film-udgave af et Le Mans løb med filmen der simpelhen hedder “Le Mans”, og som med mere end 30 år på bagen stadigt regnes for en klassiker blandt motorsportsfans. Michel Vaillant havde to gange tidligere været fremme som levende billeder, dels som TV serie i 1967 og dels som tegnefilm i 1990. Så med selveste Luc Besson ved roret skulle man tro at der var lagt op til at 2003-udgaven på det store lærred skulle blive en succes. Modtagelsen blev imidlertid lidt blandet i hjemlandet hvor Michel Vaillant er et stort navn var man ikke imponeret, til gengæld er filmen mere afholdt af fans af action, motorsport og ikke mindst af de simulerede racerløbs-spil som Project Gotham Racing og Forza Motorsport.
Måske har filmen netop appel for denne gruppe på grund af at man har optaget under det rigtige løb, på ekstra-materialet kan man endda følge en hel omgang på den legendariske bane fra enten Lola eller Panoz bilen, en form for underholdning man sikkert både skal være mand og motorsportsfan for at sætte pris på. En kuriøs detalje om de kørere der blev hyret til at køre bilerne fra Vaillant og Leader rundt i det rigtige 24 timers løb er for øvrigt, at Perry McCarthy ifølge IMDB også skulle optræde i TV programmet “Top Gear” som den hemmelige testkører The Stig. McCarthy bar modsat den nuværende The Stig en sort køredragt. Efter sigende skulle han efterfølgende være blevet fyret for at have afsløret sin identitet. En anden kører Michel Neugarten fik lov til at gentage sin filmoptræden i mindre roller i de to efterfølgere til en anden fuld-fart-film “Taxi”.
Men hvis vi ser bort fra de tekniske detaljer, hvad har filmen så at byde på for tegneseriefans. Man har klogt nok valgt at basere filmens handling på den klassiske konflikt fra tegneserien, den gode og retskafne helt Michel Vaillant og hans tro væbner Steve Warson kæmper både på og udenfor banen mod det skumle team Leader som ikke skyer nogen midler for at vinde. Mange momenter i filmen er taget fra den klassiske historie “Nr. 13 starter” fra 1960-61 hvor Michels mor op til Le Mans løbet har en meget realistisk drøm om at hendes søn bliver dræbt i en ulykke som involverer en rød bil med det skæbnesvangre nummer 13.
Den oprindelige nummer tretten tilhørte teamet Texas Drivers, som først senere blev til Leader, men denne detalje betyder mindre i forhold til at man har valgt at personen bag leader ikke som i serien skal være en mand, men derimod en forførerisk kvinde i skikkelse af Lisa Barbuscia. Man har dog bibeholdt den klassiske skurk fra den oprindelige historie, Bob Cramer, der endda får følgeskab af sin kumpan Hawkins. I serien svingede de to mellem at være fartruende skurke og de rene Gøg og Gokke-figurer når der var brug for en fatal oversatsning og et spekatkulært sammenstød der kunne sætte heltenes evner i karakter.
I filmen har man valgt at holde fast i den faretruende Bob Cramer som man kender ham fra den oprindelige historie. Han får lov til at træde i karakter i en rally scene hvor Vaillant-kørerne laver en practical joke med ham. Selv om lokationen er flyttet fra det solbeskinnede afrika til is og sne i Canada vil læsere kunne genkende sekvensen fra en af havlfjerdsernes historier hvor Vaillant stiller op i det østafrikanske rally. Cramer, spillet med dyster sammenbidthed af François Levantal, betaler tilbage for den forholdsvist uskyldige spøg ved i næste løb at køre den ene Vaillant af vejen og dermed være skyld i den ene kørers død, da bilen eferfølgende eksploderer. Det åbner for at kunne introducere en hævngerrig enke i form af en Julie Wood, der dog ikke har meget med tegneserie-forlægget at gøre. Ligheden med den oprindelige figur er at hun selv er racerkører, spillet af den meget smukke Diane Kruger der senere optrådte som den skønne Helene i filmen Troy, og absolut ikke uden evner bag et rat. Julie ender derfor som Michels medkører under Le Mans, måske for at fuldføre den drøm hendes mand aldrig nåede, måske for at betale Bob Cramer tilbage med samme mønt?
Selve oplægget er sådan set udmærket, selv om man tager sig lidt friheder i forhold til den oprindelige historie. Til gengæld er intrigerne under selve løbet lidt for meget af det gode, godt nok er de gamle Michel Vaillant historier som “Frygten kører med”, “Køreren uden ansigt” og “Motorsportens blå bånd” historier af den slags hvor man sagtens kan både løse det store mysterie, fange skurken og stadigt nå at gennemføre løbet tids nok til at vinde, men det fungerer ikke helt så godt på film. Slutindtrykket ligger omkring tre og en halv stjerne ud af seks, tre for en udmærket action fortælling, og en halv for den rare nostalgiske følelse der ikke kan undgå at ramme ved gensynet med en af barndommens helte.
Links:
• Filmens oprindelige hjemmeside har ikke længere noget med filmen at gøre. Men følgende links kunne måske nok have interesse for læsere der vil vide mere.
• Det officielle site
• IMDB’s side om filmen
• www.lemans.org – Den officiele Le Mans side
• www.lemanszone.dk – Dansk Le Mans side som også har uddrag af “Nummer 13 starter”
• Lola Racing
• Panoz